Anmeldelser fra 2021:
The Red Kite’s Year. Forfatter: Ian Carter, illustrator: Dan Powell. Udgivet april 2019 af forlaget Pelagic Publishing. ISBN: 9781784272005. Pris 25 £. 230 sider og måler 23,4 x 15,6 cm.

Anmeldelser fra 2020:
Birds of Kruger National Park af Keith Barnes og Ken Behrens, 225, sider 2017. WildGuides Ltd.
Heden – en bog om de danske heder. Af Hans Jørgen Degn, Aarhus Universitetsforlag, 2019, 272 sider, illustreret. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fond.
Gulls simplified. A comparative approach to identification. Af Pete Dunne og Kevin T.Karlson. Princeton University Press, 2019.
Niels Peter Andreasen: Livet med Vandrefalkene – I AL SIN VILDE SKØNHED. Designmark, 2. opl. 2019, 304 sider, illustreret.
Dorte og Flemming Sørensen: Magiske oplevelser i Lille Vildmose. 340 sider, illustreret af 536 fotos. Eget forlag, 2020. Pris: 299 kroner og kan anskaffes ved henvendelse til dorteogflemming@gmail.com
Birds of the West Indies. Af Guy M. Kirwan, Anthony Levesque, Mark Oberle og Christopher J. Sharpe 400 sider, illustreret. Lynx, 20??. ISBN. 978-84-16728-17-6. Pris 569,00 kr i Naturbutikken, DOF. 
Naturen på KANTEN i og omkring Nationalpark Thy. Af Jens Kristian Kjærgaard og Karsten Bjørnskov. 368 sider, illustreret. Forlaget Vestenvind, 2020. ISBN  9788799-480531. Købes ved www.buuks.dk, kr 395,50

Anmeldelser fra 2019:
Kig og snak om NATUREN og Kig og snak om ÅRSTIDERNE. Af Christine Henkel. Forlag: LAMBERTH, 2019. Begge bøger er på 16 sider og det er papbøger. Pris kr. 69,- i Skagen Fuglestations café og butik.
Wildlife of Madeira and the Canary Islands. Af John Bowler. Princeton University Press, 2018. 224 sider. Pris: £ 20.00
Biædere i Sønderjylland, Danmark. Af Per Bangsgaard. Egen udgivelse, 2018. 208 sider. Pris: Kr. 140,- ved henvendelse til forfatteren på alnor@mail.tele.dk
Southern Portugal. From Lisbon to the Algarve. En bog af Kees Woutersen and Dirk Hilbers. Crossbill Guides, 256 sider. Set til kr.: 299 i Naturbutikken.
Lydløse jægere. Mødet med Danmarks ugler. Af Klaus Dichmann & Patrik Olofsson. Kbh., Gyldendal, 2018. 223 sider. Pris: Kr. 299,95.

Anmeldelser fra 2018:
Pattedyr i Norden af Jan Kjærgård Jensen og Ole Frank Jørgensen. Gyldendal, 2017. 348 sider, illustreret. 349 kr. i Naturbutikken.
Ordbog over videnskabelige fuglenavne. Af Svend Rønnest, J.Møller Hansen, M.Behnke-Pedersen. Vignetter: Jon Fjeldså. Distribution og salg Dysan og Rosenberg Aps. 599 kr. i Naturbutikken.
National parks of Europe. Experience 60 of Europe’s best National Parks. Lonely Planet, 2017. 320 sider, illustreret. 289 kr. i Naturbutikken.
Icelandic BIRD guide. En bog af Johann Oli Hilmarson. Forlag: Mal og menning. ISBN: 978-9978-3-3220-6. Sideantal: 341 sider
Wildlife of Ecuador. A Photographic Field Guide to Birds, Mamals, Reptiles, and Amphibians. Forfatter: Andres Vasquez Noboa. Photographic by Pablo Cervantes Daza. Forlag: Princeton. ISBN 978-0-691-16136-5.
Birds of Venezuela. Forfattere : David Ascanio, Gustavo Rodriguez og. Robin Restall. Forlag: Helm Field Guides ISBN : 978-1-4081-0535-1 592 sider.
Birds of  Prey of the East & Birds of Prey of the West – Field Guides af Brian K Wheeler. 304 og 360 sider. Princeton, University Press.
Birds of Thailand. Af Uthai Treesucon & Wich’yanan Limparungpattanakij. Lynx og BirdLife International 2018. 450 sider. 
Rovfugleguiden af Lars Gejl. 306 sider. Gyldendal, 2018
Naturen i fokus II. Red. af Carsten Siems og Ole Banke. Udg. af NFD – Naturfotografer i Danmark
Det store svigt af Kjeld Hansen. Gad, 2017
Western Andalucia. Eastern Andalucia. Crossbill, 2017
North American Hummingbirds. University of New Mexico Press, 2016
The Arctic Guide. Princeton University Press, 2016

Anmeldelser fra 2017:
Vilde Vidder i Dansk natur, Dana Forlag, 2017
Wildlife of Madagascar. Princeton, 2016
Fuglekalender 2018. Gyldendal.
Mit liv med bondelandets natur. Gyldendal, 2017. 
40 år med fugle og kamera. Gyldendal, 2017 
Birds of the Indonesian Archipelago. Lynx, 2017.
Raptors of Mexico and Central America. Princeton, 2017. 
A photographic field guide to the birds of India.  Princeton, 2017. 
A fieldworker’s guide to the Golden Eagle.  Whittles Publishing, 2017 
Fisk kan ikke tale. Forlaget Rebild. 
Birds of Europe, North Africa and the Middle East
. Lynx, 2017.Tjädern och urskogen. Votum, 2016. 
Birding in Poland. Adam Sterno, Oriolus forlag, 2015. 
Britain’s Birds, an indentifikations guide to the birds of Britain and Ireland. By: Rob Hume, Robert Still, Andy Swash, Hauge Harrop and David Tipling. Princeton, ????
Finding Australian Birds. Finding Australian Birds. A field guide to birding locations. Tim Dolby og Rohan Clarke Csiro forlag  
Photo Guide to the Birds of Costa Rica af Richard Garrigues. Comstock/Cornell Paperbacks

Illustrated Checklist of the Birds of the World volume 2 Passerines  Af Josep del Hoyo og Nigel Collar. Lynx december 2016

Anmeldelser fra 2016:
Field Guide to the Birds of Machu Picchu and the Cusco Region, Peru  af Barry Walker. Lynx Editions, 2015.
Vinterfugle.  Af Lars Jonsson. Lindhardt og Ringhof, Kbh., 2016.
Horisontlinjer. Af Marco Brodde. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, 2015.   
Birding Varanger. The Biotope guide to the best bird sites in Arctic Norway. The Biotope team: Tormod Amundsen, Elin Taranger, Alonza Garbett og Jonnie Fisk. 168 sider (årstal ukendt), Biotope AS. ISBN 978-82-690158-0-5
Hallands Fågelatlas af Anders Wirdheim. Hallands ornitologiska föreninger 2014.
Birds of Western Ecuador. Af Nick Athanas og Paul J Greenfield. Princeton University Press.
Birds of New Guinea. Distribution, Taxonomy and Systematics. Af Bruce M. Beehler og Thane K. Pratt. Princeton University Press, Oxford, 2016
Birds of Botswana Af Peter Hancock, illustreret af Ingrid Weiersbye. 398 sider, forlag: Princeton
Birds of Madagascar and the Indian Ocean Islands: Seychelles, Comoros, Mauritius, Reunion and Rodrigues.Af Frank Hawkins, Roger Safford og Adrian Skerrett. Illustraret af John Gale og Brian Small. Helm Field Guides. London, Christopher Helm.
Better Birding – Tips, Tools & Concepts for the Field af George L. Armistead & Brian L. Sullivan. Princeton University Press 2016
Fågelåret 2014. Vår Fågelvärld supplement nr 55, 2015. Udgivet af Sveriges Ornitologiska Förening.
Atlas Deutscher Brutvogelarten af Kai Gedeon, Christoph Grüneberg, Alexander Mitschke, Christoph Südfeldt et. Al.  Stiftung Vogelmonitering Deutschland und Dachverband Deutscher Avifaunisten 2014
Bird Families of the World. Af David Winkler, Shawn Billerman & Irby Lovette. Lynx and Cornell Lab of Ornithology 2015.
Årets ring. Af Jens Gregersen. Johannes Larsen Museet.
Rovfugle i felten.  Af Klaus Malling Olsen (tekst) og Carl Christian Tofte (illustrationer). Politikens forlag
Rørhøgen.  Af Asger Søndergård Olesen. Højers forlag
Europas vadefugle. Af Lars Gejl. Gyldendal

Anmeldelser fra 2015:
Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle.Af Carl Christian Tofte.Forlag: Koustrup og Co.
Eastern Rhodopes – Nestos Evros and Daida – Bulgaria and Greece. Af Dirk Hilbers m.fl.:. Crossbill Guide
Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines. Af Josef del Hoyo og Nigel Collar. Lynx and BirdLife International
Fugleøen Vigelsø i Odense Fjord. Johannes Larsen Museet, Kerteminde, 2014.
Finding birds in The Canaries.Forfatter: Dave Gosney Udgiver: Easybirder 2013
North-east Poland, Crossbill Guides. Dirk Hilbers, Bouke ten Cate. 248 sider, 2013, Crossbill Guides.
Fuglene. Af Lars Svensson, Killian Mullarney og Dan Zetterstrøm. Lindhardt og Ringhof.
Animals of the Serengeti and Ngorongoro Conservation Area. Af Adam Scott Kennedy og Vicky Kennedy. Princeton University Press. 2014.
Birds of Kenya’s Rift Valley. Af Adam Scott Kennedy. 256 sider. WildGuides: Princeton University Press. 2014.
Phillipps’ field guide to the BIRDS OF BORNEO Sarah, Sarawak, Brunei and Kalimantan. Af Quentin Phillipps og Karen Phillipps. Forlag: John Beaufoy
Svalbardfuglar – en enkelt felthåndbog, LoFF, Longyearbyen
BIRDS OF NEW GUINEA   (2. Udgave) Thane K. Anderson og Bruce M. Beehler. Princeton .
Birds of Australia. Ian Campbell,Sam Woods & Nick Leseberg. A photographic guide. Princeton 2014.
Arktisk sommer. Jens Gregersen, Gyldendal 2014
The Helm Guide to Bird Identification Af Keith Vinicombe, Alan Harris og Laurel Tucker. Christopher Helm, London, 2014.
Christiansø. Søren P. Sillehoved, Udgivet 2013 af Bornholms Tidendes Forlag
Fossekallen. Norges nasjonalfugl. Af Trond Øigarden. Novus Forlag, Oslo, 2014.
På denne side bringer vi link til anmeldelse af nye bøger. Vi modtager gerne anmeldereksemplarer fra forlagene. De kan sendes til: Anni Guldberg Madsen, Frilandsvej 2, 9700 Brønderslev ( anniguldberg(a)gmail.com ). 

Anmeldelse af
Haveglæde af Søren Ryge Petersen. Fotografier: Cathrine Becher. Lindhardt og Ringhof, 2014. ISBN-nr. 978-87-11-37949-3Sidste år udgav Lindhardt og Ringhof den meget læste Naturglæde af Søren Ryge Petersen, og i år er den så blevet fulgt op af Haveglæde – en god titel, for det er en bog, man bliver glad af at læse. Hver enkelt plante, der skrives om, er valgt ud med hjertet, og både tekst og billeder emmer af kærlighed til haven.5000 kvm og marker udenfor, og hver en plet bliver der skønnet på. Georginer, valmuer, vild kørvel, gulerødder, purløg, forglemmigej – havens gode steder får en fortælling med. Og ikke kun planterne – også husets gule farve, marken udenfor, kyllingerne, høet, den røde bænk og meget mere.Der er selvfølgelig også fugle i Søren Ryges have, men det er ikke dem, der er i fokus. De nævnes en passant – halemejser i birkelunden, stærene og deres blå æggeskaller i maj, spurvehøgen der slog sig selv bevidstløs i dueslaget og den grønbenede rørhøne, der laver mønstre i søens andemad.Alt er ledsaget af meget smukke billeder, som uddyber teksten og giver detaljer.Det er ikke en systematisk havebog, hvor man kan læse om alle mulighederne og vælge dem, der passer en bedst, men en bog, hvor fokus er – som titlen også siger – den glæde, ting der gror giver os gennem et helt liv, og om at dele den glæde med andre. Det er haven som totaloplevelse, en bog, der læses fra begyndelsen til enden som en roman.Anni Guldberg Madsen, biblioteksudvalget 
Här tittar vi på Fåglar (Sveriges bästa fågellokaler) er en ny bog om Sveriges bedste fuglelokaliteter af Magnus Ullmann på forlaget Hirschfeld.media.com.
Magnus Ullman indleder med at fortælle, at bogen er tænkt som en vejledning til effektive og dermed interessante og hyggelige fugleture. Forfatteren har desuden selv taget alle billederne og lavet grafikken til bogen.Magnus Ullman har opdelt Sverige i 3 hovedområder, Götaland – Sydsverige med 11 mindre områder, Svealand – midtsverige, med 7 områder og det store Norrland-  ligeledes med 7 områder. Alt i alt indeholder bogen beskrivelser af 50 af Sveriges bedste fuglelokaliteter. Magnus Ullman skriver da også, at der findes rigtig mange andre gode fuglelokaliteter i Sverige, men at han har valgt lokaliteterne ud fra deres høje kvalitet.I bogen har Magnus Ullman valgt at skrive om lokaliteten er en National park eller ej, og ellers henvises der til informationstavlerne på den enkelte lokalitet. Tavlerne på lokaliteten fortæller om adgangsforhold, evt. tidsbestemte fredninger, om forestående arrangementer mm.Den enkelte lokalitet starter med et flot foto og en årskalender, hvor de bedste fuglemåneder er markeret. Så lidt grafik over evt. fugletårne, grillplads, cafeteria osv. og så – ikke mindst en QR kode. Ved at scanne denne kode, med mobilen, får man lynhurtigt en oversigt over, hvilke fugle der er indrapporteret på lokaliteten den dag,  se det er rigtig smart.Den enkelte lokalitet er opdelt under 3 hovedemner, årstiderne, selve området og til sidst fuglene. Magnus Ullman starter med en beskrivelse af fuglene i de 4 årstider. Derefter skriver forfatteren lidt om de enkelte områder, f. eks. indeholder lokaliteten Falsterbo, 12 mindre lokaliteter. Til sidst kommer afsnittet om fuglene, hvornår de ses, hvor de ses osv.Ved hver lokalitet ses et oversigtskort over hele Sverige, hvor der med et rødt punkt vises, hvor i Sverige lokaliteten befinder sig. Derunder er der et meget detaljeret kort med de mange underlokaliteter i området. Et blåt felt med kilometer angivelser og et med Hitta dit (hvordan finder jeg derhen). På selve kortet er der flere GPS koder, så man får rigtig meget hjælp fra bogen, til lige netop at finde den ønskede lokalitet. På selve kortet er fugleområdet markeret med en kikkert.Bagerst i bogen er der et godt områderegister, så man hurtigt kan finde det område man gerne vil besøge.Jeg kender desværre ikke så mange fuglelokaliteter i Sverige, men jeg er helt sikker på, at med Magnus Ullmans bog,  Här tittar vi på FÅGLAR, i hånden kan en fugletur til Sverige kun blive et hit. Bogen øser ud med informationer og man fornemmer tydeligt Magnus Ullmans store viden om fugle og natur.Skal man til Sverige på familie- eller fugletur, skal denne bog bare med, det kan ikke gøres meget bedre.ISBN 978-91-980047-2-4   kan købes i Naturbutikken for 270 kr.Vagn Freundlich okt. 2014. 

A Field Guide to the Wildlife of South Georgia. South Georgia Heritage Trust. Redigeret af Robert Burton og John Croxall. 2012. ISBN 978-0-691-15661-3

I serien WildGuides er denne feltguide en nyttig rejseledsager, hvis man vil til South Georgia – en ø lige nord for Antarktis. Bogen drejer sig ikke blot om fugle, men også sæler, hvaler og planter. Fugleomtaler udgør omkring halvdelen af bogen, men det er da heller ikke så ringe endda at se hvaler.

En indledning fortæller om

topografi, geologi, klima, historie, om kampen mod de introducerede dyr og planter, især rotter, og om hvordan man beskytter naturen i det hele taget. Flere områder er angivet som rottefri.

Ud over dejlige billeder indeholder bogen ikke blot oplysninger om udbredelse, identifikation, opførsel og stemme for hver art, men også praktisk information om, hvor man kan se den, om den yngler der og om den er truet.

Hvis jeg skulle være så heldig at rejse til South Georgia, vil jeg skynde mig ud på fuglebiblioteket på Golfvej og låne A Field Guide to the Wildlife of South Georgia.

Anni Guldberg Madsen, medlem af Biblioteksudvalget

Leif Schack-Nilsen har skrevet en ny bog om ”Fuglelokaliteter i Danmark”, udgivet af Forlaget Epsilon.dk

Leif opdeler Danmark i 14 områder, som indeholder 187 forskellige fuglelokaliteter, hvoraf Nordjylland er det største område.

Lolland, Falster og Møn er området med flest lokaliteter, nemlig 20, herefter følger Storkøbenhavn med 19 lokaliteter, så Sønderjylland med 18 lokaliteter, mens Fyn og Nordjylland deler 4. pladsen med 17 lokaliteter. Hvert af de 14 områder starter med et fint oversigtskort, hvor de enkelte lokaliteter er nummereret og sat i alfabetisk orden.

Bogen skal ses som et inspirationskatalog til ture og oplevelser ude i den Danske natur og forest i bogen har Leif Schack-Nielsen skrevet to sider om den Danske naturbeskyttelseslov og bestemmelser om færdsel i naturen, hvor man godt kan lære et og andet.

Fuglefolk er normalt ikke bange for at dele ud af oplysninger om fugle og lokaliteter, men derfor kan det stadig godt være besværligt lige netop, at finde DEN lokalitet, man ønsker. I bogen er vådområder prioriteret højere end f. eks. skov. De danske skove er normalt ikke svære at finde rundt i, mens det ofte er noget sværere at finde en lille sø eller en lokal strandeng.

Fuglelokaliteter_Danmark_1Ved hver enkelt lokalitet er der afsat to sider: En side til en beskrivelse af selve lokaliteten og hvordan man kommer dertil, dernæst lidt om evt. fredning eller anden form for beskyttelse, Natura 2000, derefter følger så noget om adgangsforholdende, et godt kort og information om, hvorvidt der findes en folder over området. Som yderligere hjælp til at finde lokaliteten, er der et felt med en eller flere GPS-koordinater og en beskrivelse om GPS-koordinaterne fører til en P-plads eller et vejkryds. På den modsatte side er der en god detaljeret beskrivelse af det, det hele drejer sig om, nemlig fuglelivet på lokaliteten. Her beskriver Leif Schack-Nilsen fint de forskellige arter og deres hyppighed i området, selvfølgelig afhængig af årstiden.

Nyttige informationer sidst i bogen giver et godt overblik over de vigtigste ornitologiske platforme og allersidst er der et godt stikordsregister.

Leif Schack-Nilsen har skrevet en god og flot bog over de Danske fuglelokaliteter, meget kan findes via nettet, men glæden ved at sidde med en dejlig bog, med flotte fugle- og landskabsbilleder, som det er tilfældet her, kommer man altså ikke uden om. Det er en flot og grafisk smuk bog, som mange natur- og fuglefolk kan få meget glæde af. Personligt glæder jeg mig til at bruge bogen på mine fugleture rundt i Danmark.

ISBN 978-87-995114-5-7 kan købes i Naturbutikken til 345 kr.

Vagn Freundlich sep. 2014.

Skaane_atlas_2SKÅNES FÅGELATLAS
af Keneth Bengtsson og Martin Green, udgivet af Skånes Ornithologisk Förening.

Det er en flot og lækker bog, denne anmeldelse handler om: SKÅNES FÅGELATLAS af Keneth Bengtsson og Martin Green, udgivet af Skånes Ornithologisk Förening. Den er ikke helt så stor som det Danske Atlas 2 i størrelse. Så det er ikke en bog man ligger i sengen med og holder over hovedet, for at falde i søvn med den.

Skåne er jo gammelt dansk landskab og vi er nok nogen, som dermed har en lidt speciel relation til landsdelen. Om ikke andet, så besøger mange danske, også os fra Nordjylland, fuglekiggere Falsterbo om efteråret, for at kigge på efterårstrækket. Mange har også erfaring med, at der er mange gode fuglelokaliteter i Skåne i det hele taget, så SKÅNES FÅGELATLAS er bog der er vær at kigge i og blive klogere på fuglelivet i den egn, som med dagens transportmuligheder ligger tæt på os.

Atlasundersøgensen, hvor feltarbejdet foregik fra 2004 til 2009 med planlægning og bearbejdnings-arbejdet i begge ender (2003 til 2013 totalt), udkom i 2013. Bogen ligner i store træk i opbygning af den danske bog af Michael Borch Grell: FUGLENES DANMARKD. Den starter med en informativ beskrivelse om hvilke overvejelser og hvordan man planlagde det store arbejde. Den   har været til inspiration for det atlasprojekt vi er i gang med i Danmark for tredje gang.

Skaane_atlas_1Atlasundersøgelsen er den første, der alene er lavet i Skåne. I hele Sverige blev der i tidsrummet 1974 til 1984 lavet en stor atlasundersøgelse. De skånske resultater fra den landsdækkende undersøgelse, danner grundlag for sammenligning mellem de to undersøgelser, der er har 20 års spænd imellem sig. Feltobservationerne blev udført af 175 frivillige, som dækkede i alt 517 kvadrater. Der var kvadrater som ikke blev dækket fuldt ud af de frivillige. Til ordentlig dækning af dem, anvendte man nogle aflønnede ornitologer sidst i feltarbejdets perioden. Kvadraterne er på samme størrelse, 25 km, som i tidligere undersøgelser. Man anvender de samme tre kriterier som vi: mulig, sandsynlig og sikker, i bedømmelsen af ynglesucces i kvadraterne.

I afsnittet om projekthistorien er der spændende oplysninger omkring planlægningsprocessen og økonomien i projektet. Udgangspunkt for økonomiens første budgetudkast var på ca 2 mill. kr. I første omgang fik man afslag fra landsstyrelsen om penge til projektet. Senere bevilligede regionen Skåne 200.000 kr. og Skånes ornitologisk forening med samme beløb. Det var nok til at sætte planlægningen i gang. Man udarbejdede et nyt budget på 1,2 mill og satte projektet i gang samtidig med man ansøgte kommunerne i hele regionen om midler. Fra dem fik man støtte for i alt 323.000 kr. Desuden fik man midler fra forskellige foreninger og fonde. I en dansk sammenhæng må vi sige, at vi kan være utrolig glade for ”Onkel Åge”

Næste afsnit i bogen beskriver de forandringer i landskab og samfundet, der har fundet sted mellem de 2 atlasundersøgelser. Der er over 30 emner som er beskrevet ret kortfattet og klart. Det er lige fra storpolitiske emner som: At der er blevet flere indbyggere i Skåne (203.592 flere), om Øresundsbroens indflydelse, Landbrugets forandringer, bygninger af veje, mere trafik, flere naturreservater og nationalparker, til emner som den øgede Gåsebestand, jagttryk, og til udsætning af den Hvide stork. Det er meget relevant og interessant læsning i dette afsnit.

Bogens hovedafsnit er gennemgangen af hver enkelt fugleart, der er registreret ynglende i Skåne. Ud over beskrivelsen af hver art og to kort der viser resultatet af de to atlasundersøgelser, er der en kort historik, samt en kort oversigt over frem – og tilbagegang for hver enkelt art. For arterne med størst tilbagegang vil den danske undersøgelse nok vise nogen lunde samme resultat og det samme gælder for de arter der er gået mest frem i Skåne.

Hvis du vil du vil vide mere om hvilke arter det er, eller vide mere om resultaterne i øvrigt, kan den købes gennem Svensk Ornitologiske Forening til en pris af 350 kr.

Svend Erik Mikkelsen Sep. 2014.

Birdphotography_1The Handbook of Bird Photography af
Markus Varesvuo – Jari Peltomäki – Bence Máté
Oversat af Mina Lindroth fra finsk til engelsk 2011.

Det bedste naturbillede er det, der endnu ikke er taget. Sådan må det forholde sig. Hvordan skal man ellers forklare fuglefotografens uopsættelige jagt efter nye motiver, en jagt, der finder sted på næsten alle tider af døgnet og på alle årstider. I sommerheden omsværmet af stikkende insekter, i vinterkulden med frysende tæer og fingre og ofte i silende regn og blæst. Der rejses til fjerntliggende, eksotiske kontinenter, og det tekniske udstyr er under en konstant fornyelse. Man udveksler erfaringer med og henter inspiration fra ligesindede.
Birdphotography_2Og her kommer de tre fuglefotografer og forfattere af bogen ”The Handbook of Bird Photography” ind på en klar førsteplads. For enhver fuglefotograf – nybegyndere såvel som garvede og erfarne – er bogen ganske enkelt den ultimative inspirationskilde. Bogen uddrager essensen af de tre verdenskendte, professionelle fuglefotografers viden, talent og erfaringer. Her kan man læse om alle de elementer, der er en forudsætning for at blive en god fuglefotograf. Hvilket blandt andet inkluderer: udstyr og teknik som eksponering og fokusering. Hvordan fryser man en bevægelse, og hvordan viser man bevægelse I billedet?
Der påpeges det vigtige i at kende fuglenes adfærdsmønster i felten, og der gives anvisning på konstruktion af forskellige fotoskjul og fotografering fra bil. Man kan læse om komposition og beskæring, om lysforhold og isosætning ved specielle forhold. Alt illustreret ved fremragende fotoeksempler. Birdphotography_3
De sidste kapitler i bogen er en appetitvækker for den rejselystne. Markus Varesvou tager os blandt andet med til Island og Kuusamo i Finland. Jari Peltomäki viser billeder fra Oulu og Vaala i Finland og Bence Máté, der er ungarer, sætter fokus på Nationalparkerne Hortobágy og Kiskunság.
Bogen er på 358 sider og rummer over 300 fotografier, hvoraf flere er rene kunstværker. Den er en oplagt gaveide til alle fuglefotografer og kan i øvrigt købes ved Amazon.com til ca. 30$.

Albert Sten-Hansen juni 2014.

Fugleringmærkning i 40 år. Med bud fra Nordvest. Af Tage Leegaard m. fl., BFN Forlag Hurup 2013, 272 sider, Pris 308,50 kr.

Det er meget sjældent, der kommer litteratur om ringmærkning i Danmark og når så grundlaget er ringmærkning i 40 år af ikke mindre end 391.036 fugle fordelt på 215 arter i Nordvest Jylland, er det lidt af en bedrift.
Bogen er omfatende illustreret med både gamle og nye fotos og kort med arternes genmeldings steder.
ringmaerkning_i_40_1Bogen er opdelt i 3 afsnit. Det første er omkring ringmærkningens historie og indeholder en fyldig beskrivelse af ringmærkningsgruppen i Thy fra starten i 1972 og op til i dag.

Af sjældne fugle fanget i Thy er arter så sjældne som: Blåstjert, Brun Løvsanger, Lille Rørsanger og Rosendompap.

Andet afsnit er om ringmærkning på de forskellige lokaliteter i Thy og Mors, men også et afsnit om deres mærkninger i Grønland og på Færøerne.
F. eks. mærkede Kristian Sørensen hele 39 unger af Sandterne på Borreholm i 1962 og der er mærket 38 Pungmejser i Vejlerne i årene 1986-1991. Der er masser af gamle fotos af folkenes arbejde og fangstmetoder igennem tiderne.

Sidste afsnit er omtaler artsvis af 72 fuglearter, med genmeldingskort for de fleste.
Også her er der mange overraskelser: F. eks. er der mærket 706 slørugler i Thy, heraf 659 som unger.ringmaerkning_i_40_2

Et stort afsnit om mærkning af Riderne på Bulbjerg også om farveringmærkningen. Og et om Sjaggeren som ynglefugl i Thy, her er der i perioden ringmærket 1.378, heraf 632 som unger.

Da der ikke findes ret mange bøger om ringmærkning på dansk, kan denne ret omfattende bog om emnet varmt anbefales til alle med interesse for fugletræk og ornitologernes historie.

Poul Erik Sperling.

sea-eagles-coverA saga of Sea Eagles af John A. Love.  Whittles Publishing, Caithness, Scotland 2013.  248 sider. £ 19,99.

Biblioteket har modtaget denne bog, der beskriver genudsætningen af Havørne i Skotland, efter at bestanden havde været udryddet.

Emnet genudsætning er altid kontroversielt, men der argumenteres godt for, at det var højest usandsynligt, at arten ville kunne genetablere en bestand i Skotland og England, hvor arten ganske som i Danmark blev udryddet som følge af forfølgelse. I modsætning til herhjemme er der imidlertid  ikke en naturlig tilgang af nye fugle til at fylde de ledige territorier op.

Bogen rummer endvidere en masse viden om havørne, i form af afsnit om havørne i litteraturen,   ørnenes oprindelige udbredelse i England og den efterfølgende udryddelse i 18 hundredetallet. Derudover afsnit om genudsætningsprojektets gennemførelse og hvordan havørnene efterfølgende har klaret sig.

Bogen henvender sig nok især til den læser, der ønsker en større viden om havørnene. Genudsætning må nok siges at været meget teoretisk emne her i Danmark, hvor bestanden netop i år for første gang er kommet over 50 par, og vi er godt på vej mod at få en bestand i Nordjylland igen.

Bogen kan købes via hjemmesiden www.whittlespublishing.com

Henrik Møller Thomsen

FUGLE felthåndbogbib-fuglebogen2013-001en. 2. udgave. Af Lars Gejl. Gyldendal, Kbh., 2013. 488 sider. Pris: Kr. 299,95

Jeg var meget begejstret for bogen da den udkom i 2010 – dette var endelig en fotoguide af HØJ kvalitet. Og min begejstring er ikke mindre for denne 2. udgave, som er udvidet på flere områder. Først og fremmest er beskrivelsen af de enkelte arter udvidet med QR-koder med fuglestemmer. Det vil sige, at når man befinder sig i felten med denne bog og sin smartphone, kan man straks få adgang til den relevante fuglestemme. Mon ikke det er den første felthåndbog med denne mulighed?

I selv hoveddelen, som er lidt revideret med hensyn til tekst og fotos, er der kommet nogle få nye arter til, således at bogen nu omhandler samtlige nordiske ynglefugle og trækgæster. Desuden er der kommet en udvidelse med 84 ”sjældne og meget sjældne” arter – et afsnit som er helt ny i forhold til 1. udgaven. Også her er der i de fleste tilfælde tilknyttet QR-koder.

Nyt er også en dansk-norsk-svensk navneliste og registret er nu samlet til ét – med både danske og latinske navne.

Med de mange fotos af de enkelte arter og fyldige tekst, er der ingen grund til at være skeptisk overfor begrebet fotoguide. En god bog er blevet endnu bedre!

Ulf Klemmetsby/juni 2013

bib-fuglebogen2013-005bib-fuglebogen2013-010bib-fuglebogen2013-012

Foto: Poul Erik Sperling.

Fugleåret 2011 er netop modtaget og kan lånes i biblioteket.

Fugle i felten. 5. reviderede udgave. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Kbh. 2012. 445 sider. Pris: Kr. 299,95

Forrige udgave af ”Fugle i felten” udkom i 2010. 2012-udgaven er primært ændret på tekstsiden, bl.a. i form af ny tekst omkring kendetegn. Feltkendetegn er jo et emne som hele tiden forbedres ved hjælp af flittige feltornitologer, og det er primært dette som berettiger en ny udgave. Erik Kramshøj er kommet til som oversætter og bearbejder sammen med Klaus Malling Olsen, og dette har bl.a. andet resulteret i en del ændringer vedrørende rovfugle. Og bl.a. for den ret omtalte Brun Tornskade er teksten også ændret.

”Fugle i felten” er jo BOGEN om feltbestemmelse og vidt udbredt i ornitologiske kredse. Og med rette – den er i en division for sig. En god bog er blevet bedre, så hvis din fieldguide er blevet væk, så køb denne!

Ulf Klemmetsby/November 2012

Fåglarna i Sverige – antal og forekomst. Udgivet af SOF. 592 sider i stort format. Pris 595 SEK.

Sveriges mest almindelige ynglefugl er Løvsanger med godt 13 millioner par. Sædgås yngler med 850 par (dem vi ser i Lille Vildmose om vinteren). Der er dobbelt så mange Tjur (380.000 par) som Urfugl, og Tjur er også den fugl i Sverige med den største biomasse – i alt 2.051.000 kg Tjur! Det er nogle af de oplysninger, man kan finde i denne på mange måder spændende bog, som er en helt frisk opgørelse af alle Sveriges ynglefugle. Selv om bogen rummer tal, der for de flestes vedkommende skal tages med et ganske stort forbehold, er det ganske spændende læsning.
Et par oplysninger fra bogen – Løvsanger er som sagt Sveriges mest almindelige fugl fulgt af Bogfinke, mens Solsort, som vi vurderer, er den mest almindelige danske ynglefugl, blot er nr. 9 med 1,8 millioner par. Broget Fluesnapper, som er blevet en sjælden nordjysk ynglefugl, angives som den 11. mest almindelige i Sverige (næsten lige så mange som Solsort) med 1,4 millioner par – tankevækkede. Det område i Sverige, der rummer flest forskellige arter af ynglefugle, er Dalarne – hvor nord møder syd.
Det med områder kan virke noget forvirrende i opgørelserne, idet Sverige opererer med både län og landskab. Der findes opgørelser over begge. Endvidere er der et udbredelseskort for hver art. Dette kan fejlagtigt tages for artens udbredelse, hvilket det ikke er. Det viser artens udbredelse på 8 km standardruter (linietaksering), hvilket umiddelbart kan virke misvisende. Hver art behandles i øvrigt på et dobbeltopslag med fine fotos samt en tekst, der blandt andet sammenligner med tidligere estimater.
Det kunne være spændende at se noget tilsvarende for Danmark. Måske bliver vi ligeså kloge i forbindelse med det kommende ”Atlas-projekt”, der skal løbe af stabelen herhjemme i de kommende år.
Indtil da kan denne bog på det varmeste anbefales.

Hans Christophersen

Owls of the World. A photographic Guide. Af Heimo Mikkola. Christopher Helm, London, 2012. 512 sider. Pris: £ 34,99.

Ugler har haft en væsentlig plads i sagn og overtro gennem tiderne – og hos ornitologer er fascinationen også stor. Langt de fleste ugler er fåtallige, ofte endemiske, og det er selvfølgelig med til at øge ”jagtiveren”.
Finske Heimo Mikkola har tidligere bl.a. skrevet ”Owls of Europe”, og har i næsten 50 år arbejdet med ugler. Heimo Mikkola har desuden besøgt 127 lande! I ”Owls of the World” beskrives i tekst og fotos verdens 249 uglearter, desuden flere underarter og racer.
Bogen indledes med fyldige generelle afsnit om ugler – deres sanser, adfærd, jagtteknik, føde og meget mere.
Hver af de 249 arter præsenteres på 1-4 sider. Ikke færre end cirka 250 fotografer har bidraget med mange fremragende fotos. For flere uglearters vedkommende er det første gang der vises fotos af arten. For nogle få at de 249 arter findes der ikke fotografier.
Teksten under artsbeskrivelsen er bygget op med en detaljeret identifikationsbeskrivelse og forvekslingsmuligheder, racer og underarter, stemme, føde og jagtteknik, levested samt udbredelse og forekomst.
Dette er bogen om verdens uglearter, og burde interessere alle ornitologer, selv om man ikke kommer til at se ret mange af de 249 arter!

Ulf Klemmetsby/Oktober 2012

Tofte skov og mose – Status 2012 Redaktion Poul Hald Mortensen. Aage V Jensens Naturfond. Odense 2012, 383 sider.

Endnu en flot status bog fra Aage V Jensens naturfond, der tidligere har udgivet tilsvarende bøger for Vejlerne og Høstemark skov.
Der er tale om naturformidling med meget stort N, da bogen formidler stort set alle facetter af naturen i Tofte skov og moser lige fra insekter via planterne til fugle- og dyrelivet.
Bogen rummer afsnit om området historie, hvordan opstod Vildmosen samt senere udvikling i området med et spændende afsnit om kultur- og naturhistorien. Der er gennemgange af mosser, flora, biller, edderkopper, fuglelivet, pattedyrene samt som et kuriosum et foredrag, som områdets daværende ejer Lensgreve H. C. Schimmelmann holdt om området i 1936. Alt i alt er det en meget flot og spændende bog, hvor der er meget lidt at kritisere.
Væsentligste mangel er nok et godt kort over området, der ville have lettet læsningen for en udenforstående, da det er svært at orientere sig i de mange stednavne. Billedmaterialet til afsnittet om floraen er af markant dårligere kvalitet end billederne i resten af bogen, og det er ofte vanskeligt at finde ud af, hvad der vises. I afsnittet om fuglelivet fra 1958 – 2010 savner jeg et par linjer om Rustanden i 1994, der måske var del af en invasion og dermed spontant forekommende, men så er vi vist også meget langt nede i detaljerne.
Bogen kan meget varmt anbefales, da den giver et indtryk af, hvor fantastisk spændende et stykke natur vi har liggende her i Nordjylland.

Henrik Møller Thomsen september 2012

Fugle. Magiske øjeblikke. Af Markus Varesvuo. Lindhardt og Ringhof, Kbh., 2012. 160 sider. Pris kr. 199,95.
Den finske naturfotograf Markus Varesvuo er mester for denne flotte fotobog. Fotografen er også bidragsyder til fotoudstillingen ”Wild Wonders of Europe”, som blev vist i Nordkraft sidste år.
Varesvuos fotos er primært taget i Finland, men også i andre europæiske lande, bl.a. Norge, Spanien og Ungarn – samt et par taget udenfor Europa.
Markus Varesvuos kendemærke er at fange de store øjeblikke, så perfekt som muligt. Bogen er delt op i 18 afsnit, f.eks. parringsspil, kamp, start og landing og nærbilleder, og sandelig er der tale om perfektionisme. Fotografierne er en blanding af fantastiske øjebliksbilleder af f.eks. fugle i flugt og af fine miljøbilleder.  Teksten til de enkelte fotos er meget kortfattet, 3-7 linjer om motivet og billedets tilblivelse.  At forfatteren er prisbelønnet for sin fotokunst er ingen overraskelse når man bladrer i denne perle af en fotobog.

Ulf Klemmetsby/Juli 2012

Spanish Pyrenees and Steppes of Huesca – Spain. Af Dirk Hilbers.  Crossbill Guides – KNNV Publishing and Wild Guides.  2011. 256 sider. Pris: 225,- kr. i Naturbutikken.

Endnu en guide i denne nye, fine serie, der fokuserer bredt på naturen samt også har enkelte historiske noter. Denne omhandler den centrale del af Pyrenæerne på den spanske side samt steppen syd herfor, hvilket vil sige mellem Zaragossa og Lleida.

Bogen er opdelt i afsnittene Landskabet, Flora og Fauna, den såkaldt ”praktiske del” samt endelig afsnit med fuglelister m.v.

De første afsnit danner et godt overblik over områdets landskab og flora/fauna. Den praktiske del fylder hovedparten af bogen og er anvisninger af ture i området, lokaliteter med tilhørende kort osv. Selv om der er et bredt fokus på områderne, får fuglene en ”pæn” behandling. Således er bogen ganske velegnet som guide på en fugletur og er desuden en god øjenåbner for hvad de enkelte områder også kan byde på.

Teksten er letforståeligt engelsk og bogen er fyldt af en lang række fine billeder, kort samt enkelte tegninger.

Hans Christophersen/Maj 2012

Extremadura. Af Dirk Hilbers m. fl., Crossbill Guides – KNNV Publishing 2011. 224 sider. Pris 229,-  kr. i Naturbutikken.

Endnu en guide i en ret ny serie kaldet “Crossbill Guides”, hvorfra der tidligere blandt andet er udkommet guides til Hortobagy i Ungarn, Pyrenæerne, Camargue med flere. Kendetegnende for serien er, at bøgerne behandler naturen bredt, altså ikke kun med fokus på fuglene. Guiden er opdelt i to hovedafsnit. En del omhandler området generelt (landskabet, flora og fauna), mens del 2 er den ”praktiske” del med turforslag etc. Teksten er suppleret med fine fotos og del to med en række instruktive landkort over de aktuelle ruter. Bogen er en fin introduktion til dette fantastiske område sydøst for Madrid, som ikke mindst er kendt for sine mange rovfugle og trapper og andre steppefugle. Den giver den rejsende ornitolog mulighed for at få indblik i flere sider af den mangfoldige natur i området. Tidligere udsendte guide ”A Birdwatching Guide to Extremadura” af John Muddeman går meget specifikt efter fuglene i området og er nok stadig at foretrække, hvad denne del angår, men med en kombination af disse to er man særdeles godt klædt på til endnu en rejse i dette fantastiske område.

Hans Christophersen/Marts 2012

The Sound Approach to birding.  A guide to understanding bird sound. Af Mark Constantine & The Sound Approach The Sound Approach, Poole Dorset UK 2006. 192 sider. £ 32,95

Der er tale om en meget anderledes bog, end de felthåndbøger vi normalt ser, da den udelukkende beskæftiger sig med, hvordan man kan øge sit kendskab til fuglenes stemmer ved brug af en mere videnskabelig tilgang og herved øge sine evner til feltbestemmelse.

De fleste har nok prøvet på et tidspunkt at se en sangstemme beskrevet i en felthåndbog på en måde, som man ikke rigtigt forstår. I bogen gøres der meget ud af, at man skal skærpe sin opmærksomhed på, om hvor høj eller dyb tonerne i sangen er, hvordan sangens rytme foregår, hvor kraftig den er mv., altså alt sammen forhold, der har indflydelse på den samlede opfattelse af sangen. Alle eksemplerne er understreget med eksempler fra to medfølgende cd-er.

Der bruges endvidere meget tid på at beskrive, hvordan man læser sonogrammer, som er udskrifter af optagelser af fuglesangs frekvenssammensætning over tid. Herved vil man ud fra udskriften af en optagelse kunne læse sig til en forståelse af sangen.

Der bruges også en del plads på at beskrive fordele og ulemper ved forskellige optageteknikker, hvis man bevæger sig ind i mere professionelle lydoptagelser.

Alt i alt er der tale om en meget spændende bog med en meget anderledes indgang til at lytte til fuglene, der varmt kan anbefales. Bogen kræver dog, at man afsætter meget tid til at forstå indholdet på siderne og cd-erne for at få det fulde udbytte.

Februar 2012 Henrik Møller Thomsen

Kjeld Hansen: Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land

Fredag den 19. oktober 1979 var 300 mennesker samlet til fest på Brovst Hotel  for at fejre 25 års dagen for afvandingen af Øland-Attrup inddæmningen. Værten var besidderen af den nyindvundne jord, Johan Koed Jørgensen. Den ene tale fulgte den anden, og så blev der sunget, ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, ”Hvor smiler fager den danske kyst” og ”Jylland mellem tvende have” inden man trådte dansen, der først sluttede klokken 01.00.

Hele beretningen er at læse i Kjeld Hansens nye storværk, ”Folk og Fortællinger fra Det Tabte Land”, der beretter om det ufattelig store naturtab, der med særdeles generøse statsmidler blev sat i værk gennem tørlægninger og landvindinger overalt i landet og ikke mindst her i Nordjylland.

For at vende tilbage til fortællingen om Øland- Attrup projektet, så sidder man tilbage efter endt læsning og ikke ved, om man skal le eller græde. Her sidder en hel egns befolkning og synger ”Hvor smiler fager den danske kyst”, som for deres vedkommende er blevet forvandlet til en snorlige dæmning, der har udslettet et kystlandskab, som rummede et naturindhold og et fugleliv, der var ganske enestående. Man må håbe, at i det mindste nogle iblandt imens har gjort sig nogle tanker om det groteske ved situationen. Og så kan det heller ikke passe andet, end at nogle har følt sig snydt. Meningen med hele projektet var jo at etablere 40 husmandsbrug på den gamle fjordbund. Projektmagerne forstod at slå på det samfundsnyttige, når de agiterede for deres sag. Koed Jørgensen endte med at eje det hele.

Øland-Attrup inddæmningen er bare en ud 75 fortællinger fra tilsvarende lokaliteter i Nordjylland, Vejlerne, Gårdbo Sø, Ingstrup Sø, Vårst Sø, Torslev Dyb og mange mange flere.
Men ikke alt er den rene elendighed. Nogle projekter var og forblev mislykkede, men endte som rigtig fine fuglelokaliteter, tænk bare på Vejlerne, og i de seneste år er en række inddæmninger og sølokaliteter blevet naturgenoprettede som f. eks. Vilsted Sø, Juelstrup Sø og Halkær Sø. For alle os, der er optaget af lokalitetsovervågning af fuglelivet er Kjeld Hansens Bog et must. Jo bedre vi kender vores lokaliteter, også baggrunden for deres nuværende status, des bedre er vi i stand til virke for en genopretning af naturforholdene.

Bogen er spækket med interessante fotos. Jeg kan ikke lade være med at dvæle ved billederne af  de mange ”betydningsfulde” mænd udstyret med blød hat, stok og cigarer og andre magtsymboler, når de på besigtigelse på åstedet. Nogle gange føler jeg mig hensat til en feudal tid for mange hundrede år siden, da adelen ragede til sig af gods og privilegier ved at tage r…. på både kongemagt og bønder.

Kjelds værk er sine steder så spændende som en krimi, men den er ikke egnet til at ligge og læse i sengen. Den vejer tre kilo og er på 832 sider, og så er der blot tale om bind 1, Jylland. Bind  2 omhandlende øerne udkommer om to år.

Bogen koster  499 kr og kan bestilles over nettet på www.dettabteland.dk.

Thorkild Lund/ Februar 2012.

Collins Bird Guide. Af Svensson, Mullarney & Zetterstrøm. 2. udgave i stort format. 444 sider. HarperCollins, 2011. Pris £50.

Denne prægtige bog er en stor-format udgave af Fugle i felten, felthåndbogen der bruges af de fleste herhjemme. Stor det er den. Formatet ca. 32 x 23 cm og en vægt på ca. 3 kg. Det er med andre ord ikke lige en bog, man tager med sig. Men hvorfor lave felthåndbogen i dette format? Det forstår man nok først, når man sidder og bladrer i den. Det er i den grad en fornøjelse. Tegningerne gør sig i den grad i dette format, der i højere grad svarer til formatet, de oprindeligt er lavet i. De er en nydelse. Ellers er indholdet af bogen det kendte. Dog har formatet også en gavnlig virkning på udbredelseskortene, der er nemmere at aflæse.
Har man ”Fugle i felten” kan man selvfølgelig hævde, at det en luksus også at anskaffe sig denne. Til gengæld er bogen en luksus at se og læse i.

Hans Christophersen/Januar 2012


Handbook of the Birds of the World (HBW). Bind 16.

 Med det 16. og sidste bind er dette monomentale værk i store træk afsluttet. Opdateringer m.m. vil ske via Internet og med en bogudgivelse sidst på året om nye fuglearter. Dette 16. bind indeholder bl.a. europæiske værlinger, og et indledende afsnit af nordjyden Anders Pape Møller om klimaændringernes indflydelse på klodens fugleliv.

Mon ikke dette bliver det sidste storværk om fuglene i bogform? I alle tilfælde kan bøgerne lånes i Golfhuset i Aalborg i forbindelse med medlemsmøderne.

Ulf Klemmetsby/Januar 2012

De danske fugle. Af Mogens Hansen, Axel Kielland og Helge Sørensen. Gyldendal, Kbh. 2010. 552 sider. Pris kr. 299,95

 Mogens Hansen og Helge Sørensen står for fotosiden i denne pragtbog, hvor Axel Kielland har skrevet den sparsomme tekst. Bogen er altså først og fremmest en fotobog – i stort format (25×28 cm). Formatet bidrager til det flotte resultat med over 700 fotos af alle danske ynglefugle og vintergæster. De mest fåtallige og sjældne gæster er dog ikke medtaget.

Hvis man søger en fotoguide til maksimal identifikation og med mere tekst, så er Lars Gejl: ”Fuglefelthåndbogen” sagen. Men ”De danske fugle” er en overdådig fotobog, hvor fuglene også præsenteres i systematisk orden. Teksten til de enkelte arter er præcis men ret kortfattet.

Bogen er med andre ord en æstetisk nydelse, som vil glæde enhver ornitolog.

Ulf Klemmetsby/Januar 2012

Nationalpark Thy – Natur i særklasse. Af Jens Kristian Kjærgård og Karten Bjørnskov. Forlaget Vestenvind, 2011. 344 sider. Pris: Kr. 369,-

Digital fotografering har i den grad forøget mulighederne for flotte fotobøger indenfor natur – og fugleområdet. Således også her, hvor Jens Kristian Kjærgård er mester for de cirka 380 fotos fra Thys natur. Karsen Bjørnskov har forfattet de tilhørende ret kortfattede, men stemningsfulde og rammende tekster.

Her er afsnit om kysten og havet, morgentågen og vejrets luner. Om klitterne og klitheden. Om sæler, oddere, rådyr og krondyr. Om klittens roser, lyng og tranebær. Om Lodbjerg, Nors og Vandet sø og Agger Tange. Og områdets markante fugle som traner, storspover, hjejler, tinksmed, natravne og de sjældne fuglegæster. Og meget, meget mere. Alt præsenteret med til dels store fotos, da bogen er i formatet 29×23 centimeter.

Danmarks første nationalpark har med bogen ikke fået en praktisk guide til området, men en fotografisk kærlighedserklæring til denne storslåede natur, som vil fryde enhver fugle- og naturinteresseret.

Ulf Klemmetsby/December 2011

Mejser af Allan Gudio Nielsen. Naturhistorisk Museum, Aarhus, 2011 (Natur og Museum nr. 4, 2011). 36 sider. Pris kr.  60,-

Hæftet beskriver alle danske mejsearters adfærd og levevis. Der er et meget udførligt afsnit om musvitterne og hvad der kan aflæses ud fra farverne og de sorte bryststriber. Der er et godt afsnit der beskriver fuglenes kuldstørrelse i forhold til svage og kraftige bryststriber. Bogen er kortfattet, men grundig.

Mogens Larsen/December 2011

The Black Woodpecker af Gerard Gorman. Lynx Edicions 2011. 184 sider. Pris 19 euro.

Denne monografi er udgivet af forlaget bag ”Handbook of the Birds of the World” og omhandler vores største spætte, Sortspætten. Forfatteren er fra Ungarn, hvor han tidligere har udsendt guides om Ungarn og Østeuropa, herunder bogen om Ungarns fugle ”The Birds of Hungary”. I 2004 kastede han sig over spætterne med ”The Woodpeckers of Europe”.

Bogen her er en detaljeret gennemgang af Sortspættens liv og levned. Grundige afsnit opdelt i afsnit om identifikation, flugt, kommunikation, udbredelse, habitat, adfærd, yngel, tegn på spætteaktivitet og fødeforhold foruden 24 fotos bag i bogen og en enkelt illustration af artens dragter samt en kort omtale og illustration af de 6 øvrige arter i dryocopus-familien, der findes i verden.

Afsnittene er gennemgående grundige og letlæste. Dog kunne oplysninger om udbredelse og bestande med lidt grundigere research have været mere ”up-to-date”. De fleste angivelser er mere end 10 år gamle. Blandt andet fremhæves artens kolonialisering af Bornholm i forbindelse med artens evne til at flyve over hav. Noget der ellers har været angivet som årsag til at arten ikke findes på De Britiske Øer som noget nær det eneste sted i Europa. Sortspætten er dog de seneste år atter forsvundet fra Bornholm. Desuden angives arten som i fremgang i Danmark. Noget der næppe holder stik i disse år!

Ellers er bogen – for folk med interesse i spætter og skovens fugle i det hele taget – spændende læsning og der kan ses frem til forfatterens næste bogprojekt – en bog om alle verdens spætter!

Hans Christophersen/November 2011

Growing Barn Owls in my Garden. Af Paul Hackney. Whittles Publishing, Caithness, Scotland, 2011. 152 sider. Pris: £ 16,99.

Vi har modtaget denne bog, der falder noget udenfor vores normale område, til anmeldelse. Bogen omhandler forfatterens erfaringer fra mange års opdræt af Slørugler med henblik på udsætning i naturen.  Bogen er desværre meget sludrende og løst redigeret, så i stedet for en interessant bog på 50 sider sidder man nu med 150 langtrukne sider uden synderligt meget faktuelt indhold. I midten af bogen findes en billedsektion på 16 sider med hvad der ligner 30 år gamle gulnede billeder.

Alt i alt virker bogen til at være en erindringsbog snarere end en bog om Slørugler.

Henrik Møller Thomsen / November 2011

Halkær Sø 2005-2011. En gave til den vesthimmerlandske natur. Foto, tekst og videoklip: Albert Steen-Hansen. DVD, 25 minutter.

Dette er et historisk tilbageblik fra søens tilblivelse og frem til foråret 2011. DVD´en indeholder videoklip og fotos af søen og dens fugleliv. De mange fotos af fuglene er med ledsagende lydoptagelser af artens sang m.m. Albert selv er fortælleren, som beretter om søen og om fuglenes og plantelivets indtog. DVD´en indeholder også velvalgt underlægningsmusik. Det hele i Albert Steen-Hansens velkendte kvalitet – altså en ren fornøjelse for ører og øjne.
Alberts hjemmeside, Natur i Vesthimmerland”, er også god at gæste – på denne adresse: http://www.natur-vesthimmerland.dk/.
DVD´en kan lånes på biblioteket i Golfhuset i forbindelse med medlemsmøderne.

Ulf Klemmetsby /Oktober 2011

Kestrels for Company af Gordon Riddle. Whittles Publishing, Dunbeath, 2011. 208 sider. Pris: £18.99

Dette er en lidt pudsig bog om Tårnfalken – den europæiske. Det pudsige starter allerede ved omslaget, som forestiller en Mauritius Tårnfalk, en af verdens sjældneste fugle. Bogen handler måske i virkeligheden i højere grad om forfatteren og hans arbejde med Tårnfalken i England – herunder en rejse til Seychellerne og Mauritius.
Bogen er opdelt i en række navngivne afsnit. Titlerne på disse siger ikke umiddelbart noget om indholdet og i det hele taget virker en del af indholdet noget indforstået, ligesom en del af teksterne til de mange fotos ikke er særligt forklarende. Alt i alt virker bogen måske mest skrevet for venner og bekendte, hvoraf en lang række nævnes i teksten.
Med det in mente er det dog en ganske fornøjelig bog, blot man ikke forventer en monografi om Tårnfalken.

Hans Christophersen / September 2011.

Tårnfalkens år. Af Asger Søndergård Olesens. Højers Forlag, Aalborg, 2010. 60 sider. Pris: kr. 128,-.

Bogen er bygget op over årets gang for Tårnfalken og beskriver grundigt de trange kår, som de overvintrende fugle har i strenge sne- og isvintre, hvor det er svært at finde føde. I disse vintre bukker ca. 1/3 af bestanden under af sult.
Bogen har mange fantastiske billeder og er en god bog for rovfugleinteresserede.

Mogens Larsen / September 2011.

Naturen rundt om Øresund – en guide til de bedste naturområder i Nordsjælland og det vestlige Skåne. Af Søren Skov. Gyldendal, Kbh., 2011. 243 sider. Pris: Kr. 249,95.

Så har Søren Skov skrevet en ny fin bog – denne gang om Øresundsområdet. I Danmark dækker bogen dele af Sjælland med Hornsherred som det vestligste område, store dele af Nord- og Østsjælland og med Stevns Klint som det sydligste. I Sverige dækker beskrivelsen området fra Hallands Väderö i nord og til Falsterbo i syd og med Sövdesjön som det østligste punkt.
Som titlen angiver, så beskrives hele naturspektret. Her er kulturhistoriske beskrivelser og omtale af områdernes geologi. Søren Skov har også medtaget en meget spændende beskrivelse af hvordan dinosaurerne sandsynligvis uddøde. På Stevns Klint findes et lerlag som stammer fra perioden efter Kridttiden. I dette geologiske lag har amerikanske forskere fundet et sjældent grundstof, som tyder på at en enorm meteor eller asteroide har ramt jorden – med voldsomme konsekvenser for bl.a. dinosaurerne. Sådan!
I afsnittet om Gribskov beskrives græsningsskovene som blev efterfulgt af perioden med skovplantning som ændrede skovene til plantager, og nyere tids naturskove med skovdrift på naturens præmisser.
Ud over disse grundige omtaler er der også mange personlige beskrivelser – Søren Skov er opvokset på Amager.
Bogen er en fantastisk flot inspirationsguide til ture i de omtalte områder. Her er meget om fugleliv og fuglelokaliteter og et væld af flotte fotografier. Jeg savner dog et stedregister og noget kortmateriale. Bogen afsluttes med en oversigt over gode hjemmesider.
I 2006 udgave Klaus Malling Olsen bogen ”Fugleture i Østdanmark og Sydsverige”. Tilsammen giver disse to bøger en unik oversigt over natur og fugle i disse dejlige områder.

Ulf Klemmetsby / Juli 2011.

Life with Birds. A Story of Mutual Exploitation. Af Malcolm Smith. Whittles Publishing, Dunbeath, 2011. 172 sider. Pris: £ 18.99.

Bogen er en vidtfavnende beskrivelse af samhørigheden mellem mennesker og fugle – den indbyrdes afhængighed og udnyttelse. Vi er jo nærmest overalt omgivet af fugle……
Emnerne er mangfoldige: Fugle som føde, husdyr og kæledyr. Ægindsamling og jagt på fugle – f.eks. også om udryddelsen af vandreduen. Forfatteren skriver om brevduer og hanekampe, fugle i mytologi, religion og i kunst. Endvidere om falkonérvirksomhed, fugle i reklame og affald som dødsfælder for fugle.
Og der er meget mere endnu – kuriøse og mere almene emner tages under behandling.
En bog som bør læses i små portioner, men som giver en omfattende kundskab om relationer mellem fugle og mennesker.

Ulf Klemmetsby / Juni 2011.

Tranedans. Af Carl Christian Tofte. Koustrup & Co., Farum, 2011. 93 sider. Pris kr. 248,-.

Tranedans er en vidunderlig bog, der skildrer tranernes hverdag i ord og billeder, fra livet i Extremadura i Spanien til deres ankomst til Pulken i det sydlige Sverige hvor forfatteren selv bor.
I bogen skildres årets gang fra ankomsten i marts til Pulken og tranernes videre færd til Øland & Hornborgasjön samt det øvrige Norden. Særlig skildringen omkring dansen og dens betydning for sammenholdet i gruppen og familien er meget interessant. Afsnittet om Europas største fugls tilbagevenden som ynglefugl i Danmark i 1989 til i dag 130 par er ligeledes spændende læsning.
Det er en dejlig bog med masser af vidunderlige akvareller.

Mogens Larsen / Juni 2011.