Birds of the West Indies–en anmeldelse
Birds of the West Indies. Forlag : Lynx ISBN. 978-84-16728-17-6 Forfattere: Guy M. Kirwan, Anthony Levesque, Mark Oberle og Christopher J. Sharpe. 569,00 kr i Naturbutikken DOF. Sideantal 400.
Bogen dækker alle øerne syd for Florida og til Sydamerika, et kæmpeområde bestående af Bahamas øerne, Cuba, Jamaica, Haiti, Dominican Republic, Puerto Rico og alle småøerne der i blandt, De Dansk vestindiske øer.
Bogen har en god størrelse og for- og bagsiden er plasticlamineret, dejligt selv om det ikke regner så meget på de kanter. Mange af de nyere fuglebøger har også en lille lokalitetsguide med, det har denne bog også. Forest i boger er der et kort med 29 fuglelokaliteter fordelt over hele området og en lille tekst der fortæller om området. På nogle af øerne er der fremhævet flere lokaliteter og på andre øer kun en enkelt. Bogen omhandler 712 fuglearter, hvoraf de 190 er endemiske og ved køb af bogen, medfølger der en kode og dermed en mulighed for at downloade en checkliste og hjælp til at finde div. endemer, samt div. lydmateriale. Bogen indeholder over 1600 illustrationer og 650 udbredelseskort samt en QR kode ved hver art, så man kan få de nyeste Update. Tegninger er rigtig gode og der er mange flugtbilleder af fuglene, det er tit en stor hjælp. Det er en fremragende bog de 4 forfattere har skabt og bogen dækker et stort område og bogen kan stærkt anbefales at medbringe, hvis man rejser til dette fantastiske område af verden.
Marts 2020 Vagn Freundlich.