Atlas Deutscher Brutvogelarten–en anmeldelse
Atlas Deutscher Brutvogelarten af Kai Gedeon, Christoph Grüneberg, Alexander Mitschke, Christoph Südfeldt et. Al. Illustreret af Paschalis Dougalis, 800 sider, Stiftung Vogelmonitering Deutschland und Dachverband Deutscher Avifaunisten 2014, ISBN-13 9783981554335. Pris 98 Euro.
Dette er det andet tyske atlas, hvor feltundersøgelserne er gennemført i perioden 2006 – 2009. Der er tale om et på alle måder monumentalt værk såvel i form af vanlig tysk grundighed og detaljerigdom som bogens fysiske størrelse.
Sammenlignet med det igangværende danske atlasprojekt har det tyske projekt taget udgangspunkt i 11 x 11 km kvadrater sammenlignet med de dansk 5×5 km kvadrater, hvilket er en lettere løsning, da man kun skal finde de almindelige arter i et kvadrat, hvor det i Danmark vil være næste 5 kvadrater.
Selvom Tyskland grænser op til Danmark er der ikke kun ligheder mellem de to lande. Således yngler 280 arter i landet mod de indtil nu 206 arter fundet under atlas. Et af de forskelle jeg bemærkede, var at der yngler 32 ikke hjemmehørende arter, hvilket er betragteligt mere end i Danmark, bl.a. har flere gåsearter forvildede bestande fra dyreparker, og en art som Lille Alexanderparakit er vidt udbredt, hvornår mon vi ser den ynglende herhjemme første gang ? Det er nok kun et spørgsmål om tid.
Der findes mange arter, som vi typisk forbinder med Sydeuropa samt også alpine arter, mens en art som Stenpikker overraskende nok kun er fundet ynglende en gang i Tyskland.
Artsgennemgangene foregår efter en skabelon, som giver en rigtig god og let læsning, når man først lige har fanget, hvad de forskellige tal og præsentationer siger. Undersøgelserne er foregået i de enkelte bundesländer, og Slesvig-Holsten udmærker sig ved at have flest ynglende arter. Folk, der har besøgt området, vil vide, at det er et spændende landskab med mange gode muligheder for at kigge fugle.
I det følgende vil jeg slå ned på nogle af de steder, hvor jeg har noteret mig væsentlige forskelle og ligheder mellem forskellene i Tyskland og Danmark.
Knopsvanen har en nordøstlig udbredelse med overraskende mange huller, hvorimod Sangsvanen har en stigende bestand, og med en bestand på 10 – 18 par i Slesvig varer det nok ikke længe, før sønderjyderne også har en ynglebestand. Bramgås har en stor bestand lige syd for grænsen, og den yngler jo også på Saltholm, så mon ikke det er en art, vi kommer til at se ynglende i Nordjylland indenfor overskuelig fremtid. Blandt ænderne findes Gravand næsten kun i det nordlige Tyskland, mens Knarand er gået frem ganske som i Danmark.
Rød Glente har en østlig forekomst og er i tilbagegang, hvor den jo i disse år breder sig hastigt herhjemme.
Agerlandsfuglene og vadefuglene er ganske som i Danmark i tilbagegang. Der findes således blot 8 – 14 par af almindelig ryle, så her er ikke meget hjælp at hente til den skrantende danske bestand.
Blandt mågerne er Middelhavssølvmåge og Kaspisk måge indvandret, og dem ser vi jo nok også ynglende indenfor en overskuelig fremtid. Derimod har tyskerne ikke oplevet eksplosion i antallet af sølvmåger.
Blandt moseternene er både Hvidvinget og Hvidskægget terne i fremgang, ligesom Hærfuglen går frem i det østlige Tyskland, hvor agerlandet er mindre intensivt dyrket. Industrilandbrug er ikke natur, hvis nu nogen skulle være i tvivl.
Så er det sjovt at se fordelingen mellem Sortkrage og Gråkrage, hvor Gråkragen næsten kun er fundet i det gamle østtyskland og i et tyndt bælte ved den dansk/tyske grænse.
Skægmejsebestanden er forbløffende lille, og jeg tror, at den danske er større. En art som Spottesanger ekspanderer nordpå, og den vil vi da gerne se nogle flere af.
Alt i alt et stort og flot værk, som tyskerne kan være stolte af. Jeg kan varmt anbefale at købe bogen eller tage ind til biblioteket og se den. Man kan sagtens hente inspiration til en tysklandstur, og til det formål findes der jo også tre rigtigt gode lokalitetsbøger.