Vil du med på Atlaslejr

Vil du med på årets atlaslejr ?

Vi vil gerne endnu en gang annoncere for atlaslejren, da der stadig er mange ledige pladser på lejren, og vi har stor brug for så mange deltagere som muligt. Henrik Møller Thomsen Atlaskoordinator

En uge i fuglenes tegn, men også med socialt samvær.
AtlaslejrÅrets atlaslejr afholdes den 11. – 17. juni i NordjyllandHimmerlandsstiens feriecenter.

Er du ornitolog, og har lyst til at bruge det meste af dagen i felten bør du tage med på årets atlaslejr.

Lejrens formål er at øge dækningen af kvadrater i forbindelse med Atlas III, derfor vil DOF gerne invitere dig til en uges gratis fugleregistrering inklusiv overnatning og forplejning.

For at kunne deltage i atlaslejren forventes det, at du har et grundlæggende kendskab til Danmarks ynglefugle og vil bruge det meste af dagen i felten.

Der er plads til 27 deltagere, og tilmeldingen foregår til Nathia Brandtberg nathia.brandtberg@dof.dk efter først til mølle-princippet.