Rise Skov og Skindbjerglund – fri, vild og urørt natur!

Der er endelig kommet et større politisk fokus på skovenes natur i Danmark. Den forrige blå regering udlagde 10.200 ha af statens skove til urørt skov, hvilket vil bringe det samlede areal op på 22.800 ha. I sig selv en god og vigtig udvikling, da urørt skov er det mest artsrige natur, vi har. Problemet med aftalen var bare, at der ville gå rigtig mange år – helt frem til 2065 – inden den kommercielle skovhugst i de kommende urørte skove ville ophøre, og urørt, vild skov kunne træde i stedet.

Den nuværende regering vedtog på finansloven for 2020 at afsætte 20 mio. kr. årligt til fremme af urørt skov i statens skove. Den konkrete udmøntning af midlerne skulle efterfølgende fastlægges af aftaleparterne. Et forlig for en god måneds tid siden har bragte drømmen om urørt skov meget tættere på en realisering. Dels er det blevet besluttet, at der indføres et omgående stop for kommerciel fældning i de 10.200 ha, som den tidligere regering udlagde til urørt skov. Derudover er det blevet besluttet, at der skal udlægges yderligere 6000 ha urørt skov, som Naturstyrelsen skal udpege til efteråret. Sumpskov lille

I Naturstyrelsen Himmerland har man taget hul på en ny plejeplan for dele af statens skove, som enten er udpeget eller forventes udpeget til urørt skov. Der er tale om et meget spændende område langs Lindeborg Å, som rummer den gamle egeskov i Skindbjerglund og en nyligt erhvervet ejendom, Rise Skov, hvor der sidste år blev udsat vilde heste. Gitte Holm og Anders Horsten fra DOF Nordjyllands bestyrelse er inviteret ind i en proces omkring netop denne nye plejeplan.

Sammen med Jens Vinge og Henrik Søndergaard har de skrevet nedenstående positionspapir (vision), som forhåbentlig kan være med til at danne rammen for den fremtidige forvaltning af området. Samtidigt kan den være en model for udvikling af urørt skov andre steder i Nordjylland. Den er helt i tråd med DOF Nordjyllands nye Naturpolitik, og er endnu et eksempel på, hvordan den kan anvendes aktivt lokalt! Positionspapiret blev fremsendt til Naturstyrelsen den 23. juni 2020.

Heste ved Rise Skov

Rise Skov og Skindbjerglund – positionspapir for DOF Nordjylland

Overordnet vision

DOF Nordjylland anbefaler, at Rise Skov og Skindbjerglund i fremtiden forvaltes som et sammenhængende naturområde. Det overordnede mål er at udvikle et artsrigt og dynamisk mosaiklandskab, hvor der er fokus på at give plads til fri naturudvikling, drevet af naturlige processer. Dette indebærer bl.a. følgende:

1. Der arbejdes med en ”open-ended” forvaltning, hvor målet er dynamik og frie processer, ikke fastlåste landskabs- og naturtyper

2. På sigt skal udviklingen i området styres af naturlige processer som storme, erosion, oversvømmelser og påvirkninger fra store planteædere i naturlige tætheder

3. Forud for overgangen til fri dynamik kan der i en periode på tre år ske indledende naturgenopretning i området

4. Området friholdes i fremtiden for enhver form for produktion, herunder af træ, kød, honning mv.

5. Offentlighedens adgang skal ske i form af fri fladefærdsel. Cykling og jagt skal ikke være tilladt, mens ridning er tilladt i det omfang, at det ikke kolliderer med den frie dynamik

6. Området har stort potentiale til at bidrage med værdifuld evidens, hvorfor der, i samarbejde med universiteter, opstilles et overvågningsprogram

Konkrete anbefalinger

DOF Nordjylland har følgende konkrete anbefalinger til området.

Naturlig græsning med flere arter af planteædere

For at fastholde og udvikle områdets mange naturkvaliteter er det helt afgørende, at den fremtidige græsning kommer til at efterligne den naturlige græsning på vores breddegrader mest muligt. DOF Nordjylland anbefaler derfor, at der som minimum sikres naturlig helårsgræsning uden fodring med primitive racer af heste og kreaturer, på sigt evt. suppleret med svin. Dyrene skal ejes af Naturstyrelsen og skal leve så vildt, som gældende regler og love tillader. Det betyder bl.a., at dyrene skal gå i én, samlet hegning og at antallet af dyr tilpasses områdets bærekapacitet. Det foreslås, at der indledes med et græsningstryk et stykke under bærekapaciteten, og at dette langsomt øges, indtil det er passende til områdets produktion. Herefter anbefales det, at antallet af dyr får lov at svinge en smule fra år til år, for at sikre naturlig variation i græsningstrykket, hvilket vil tilgodese et større spektrum af arter.

Såfremt der opstår akut fødemangel, f.eks. som følge af tørke eller hård vinter, kan dyrene nødfodres på en række robuste arealer med lavt naturindhold. For at fremme flora og fauna i nedbryderkæderne anbefales endvidere, at der søges om tilladelse til løbende at efterlade overskudsdyr som ådsler i landskabet. Øvrige overskydende dyr kan enten sælges, flyttes til andre arealer med et græsningsbehov eller slagtes/destrueres.

Traditionel naturpleje udfases og sker kun i større omfang som led i en indledende naturgenopretning

Målet med området er en ”open-ended” forvaltning, drevet af naturlig dynamik og processer. Derfor bør traditionel naturpleje hurtigst muligt udfases. I en overgangsfase på maksimalt tre år efter den endelige plejeplan kan der dog ske en række tiltag, når dette er beskrevet i planen og er i overensstemmelse med områdets fremtidige mål. Det kan f.eks. være følgende aktiviteter:

1. Rydning af unge plantninger af eksotiske nåletræer

2. Fjernelse af opvækst af ikke-hjemmehørende arter som f.eks. sitka

3. Strukturhugst i unge beplantninger af hjemmehørende træer, med fokus på at fremme naturlige former og strukturer i græsningslandskaber som f.eks. brede skovbryn, skovlysninger, fritstående træer samt svækkede og døde træer. Materialet bør efterlades til naturligt henfald

4. Veteranisering af enkelttræer eller grupper af træer i forbindelse med ønsket om at skabe mere lysåbne skove og fremme mængden af dødt ved

Efter de tre år kan traditionel naturpleje kun ske undtagelsesvist. Det kan f.eks. være i tilfælde af indvandring af særligt problematiske og invasive arter som f.eks. sitka, som ikke kan holdes nede ved naturligt græsning. Det kan også være i tilfælde af, at det skønnes nødvendigt som en engangspleje for at sikre særligt sjældne eller truede arter. Arter, der normalt opfattes som problemarter, men som spiller en vigtig rolle som vinterføde for planteæderne, bekæmpes ikke. Det drejer sig bl.a. om gyvel og brombær.

Friholdelse for produktion

Målet med området er en rig og mangfoldig natur med størst muligt potentiale for biodiversitet. Derfor friholdes området fremover for enhver form for produktion, der er i modstrid med ovenstående mål. Det betyder, at de store planteædere ses som en integreret del af landskabet og derfor ikke skal producere kød eller andre produkter. Ligeledes friholdes skovene for alt andet end den indledende naturplejehugst og alle effekter i forbindelse med efterfølgende nødvendige indgreb (f.eks. beskæring af særlige risikotræer, træer der er væltet ned over veje mv.) efterlades til naturligt henfald i skovbunden. Ligeledes friholdes området for honningproduktion og jagt.

Offentlighedens adgang

Med ovenstående forvaltning må området forventes at tiltrække sig en betydelig interesse fra publikum. For at give de besøgende en anderledes og spændende oplevelse anlægges der ikke yderligere veje eller stier i området. Den fremtidige færdsel skal således ske ad eksisterende veje eller som fri fladefærdsel. Der bør etableres skiltning ved indgangen til området, og der udarbejdes en folder med et kort over området.

Af hensyn til områdets natur og karakter tillades cykling ikke. Ridning kan tillades i det omfang, at det ikke sker på bekostning af de store planteædere i området. Jagt skal ikke være tilladt.

Overvågning og vidensopsamling

Med ovenstående forvaltning vil Rise Skov og Skindbjerglund på sigt udvikle sig til et naturområde af høj kvalitet. For at øge vidensniveauet i dansk naturforvaltning er det derfor vigtigt, at denne udvikling dokumenteres og formidles videre til andre forvaltere. Derfor anbefales det, at der i forbindelse med plejeplanen opstilles et moniteringsprogram i samarbejde med universiteter, der skal beskrive en baseline for området. Herefter kan programmet gentages med passende intervaller, så områdets udvikling bliver synlig og indgår i den stigende pulje af evidens inden for naturforvaltningen.

På vegne af DOF Nordjylland

Gitte Holm/Anders Horsten

Fotos: Anders Horsten

Gulls simplified – en anmeldelse

Gulls simplified. A comparative approach to identification. Af Pete Dunne og Kevin T.Karlson. Princeton University Press, 2019. Vi har fremragende bøger om måger, blandt andet Klaus Malling Olsens Gulls of the world. Men denne bog har en anden tilgang til mågerne, og hvis man altid har syntes, at mågeidentifikation var vildt besværligt, er den en virkelig stor hjælp. Det skal lige siges allerførst, at det drejer sig om måger i USA, og at denne bog omhandler 25 måger, hvor Klaus … Læs videre

Redekasser til salg i Fuglebiblioteket

Efter corona-nedlukning af alting har vi nu et lager af redekasser i fuglebiblioteket. Vi vil meget gerne sælge nogen af dem, så vi kan få penge til ny bøger. Stærekassen koster 60 kr., de andre 50 kr. stykket. På billederne kan du se dels kasser til spurv-rødstjert-musvit, dels til Stær-blåmejse-rødhals. Desuden laver vi redekasser på bestilling til tårnfalk og ugler for 250 kr. stykket , og Henrik kan også på bestilling lave kasser til allike, mursejler, træløber, spætmejse med mere. … Læs videre

I al sin vilde skønhed – Anmeldelse af bog om livet med Vandrefalke

I AL SIN VILDE SKØNHED.  Forfatter Niels Peter Andreasen Forlag er Designmark. Udgivelsesdato 16.6.2012. 2. oplag er bla. støttet af Aage V. Jenssend Fonde og DOF og udgivet i 2019. Sideantal er på 304 sider. Som beundrer af den smukke og hurtige vandrefalk er denne bog en enestående mulighed for at få beretninger og viden om vandrefalkens liv, set igennem forfatterens iagttagelser. Bogen er fyldt med meget beskrivende fortællinger, omkranset af fotografier, skitser og flotte tegninger. Det er en meget … Læs videre

GråmejserNordtur til Fosdalen, Svinklovene og Bulbjerg 15. juni 2020

Så nåede vi frem til sidste gråmejsetur i første halvår med mødested ved Tranum Kirke kl. 09. Vi var dog tre personer, der allerede ankom kl. 08 og så bl.a. to Traner flyve over kirken samt en Spurvehøg med bytte og hørte Rødstjert. Da alle øvrige var ankommet ved 9-tiden, kørte vi til Lerup Kirke og p-pladsen ved øvre del af Fosdalen. Efter at have indtaget formiddagskaffe m.m. gik turen ned gennem den frodige dal. Her er Naturstyrelsen i gang … Læs videre

Fugletur rundt i Langmosen med Rold Skov gruppen

En superskøn sommermorgen i juni mødte 11 glade fuglekiggere op på P-pladsen ved Madum sø for at gå rundt om Langmosen i den østlige del af Rold Skov. De havde ikke været på fugletur sammen hele foråret, og nu var det endelig blevet meldt ud, at man kunne lave offentlige fugleture igen, så nu var det med at kommer derud – ud i den grønne skov ved den fantastiske mose. Den 27 ha store mose er en af Danmarks mest … Læs videre

Så er der fuglestemmekurser i fuglebiblioteket igen

Efter nedlukningen er der nu igen åbent i fuglebiblioteket den første onsdag i hver måned (undtagen juli), og i august genoptager vi fuglestemmekurserne. Onsdag den 5.august kl.10.30 – 11.30 fortæller Poul Erik Sperling om ternernes stemmer. Vi serverer kaffe og småkager; tag gerne din egen fuglebog med. 7.oktober kl.10.30 – 11.30 fortæller Svend Erik Mikkelsen om mågernes stemmer. Tekst og foto: Anni Guldberg Madsen … Læs videre

På denne tid af året – maj/juni

Denne beretning skrives i slutningen af maj/først i juni, men kommer først i avisen i juni. Det er måske at dreje forløbet lidt for meget, men verden har været af lave. Også i vores lille lokalområde. Jeg tænker ikke kun Corona-krisen. Det har vejret også været. Det er da underligt, at vi næsten ikke har haft nætter med frost hele vinteren, men druknede i vand fra oven. Nu er vi så kommet igennem tre forårsmåneder, hvor det har været rekordagtig … Læs videre

700 sjældne fugle slår sensationelt lejr ved Øster Hurup

Biologer opfordrer folk til at vise hensyn til de mange ynglende klyder og terner  En kolossal overraskelse ventede ornitolog Søren Skriver, da han forleden spadserede en tur langs Kattegatkysten. På sandbankerne syd for Øster Hurup har en stor flok sjældne fugle nemlig slået sig ned i en stor koloni.  Flot og sjældent syn – Jeg ser tit fugle langs kysten, men det er helt usædvanligt at støde på en så stor fuglekoloni. Der er flest havterner, men også den lille … Læs videre

På den igen, Gråmejser!

Så kom Gråmejseturene i gang igen med en tur til Nymølle bæk tirsdag den 19 maj. Det var første tur, siden vi lukkede ned på grund af Corona-epidemien. Turen var tilrettelagt med tilmelding, så vi ikke kom til at bryde med de gældende regler for samvær. To Guider, to hold med i alt 10 på hver, der gik hver sin vej rundt i området. Mødetiderne for de to hold var forskudt, så vi ikke stod 20 personer samlet på én … Læs videre

Skadet kongeørn

Mandag aften blev jeg kontaktet af en person, som var blevet kontaktet af en person, som havde set en formodet skadet kongeørn i Store Vildmose. Først tirsdag morgen fik jeg fat i Jan Tøttrup. Vi havde begge lidt arbejde, der skulle udføres og aftalte at mødes på Gl. Toftegårdsvej kl. ca. 10.30. Efter en udførlig beskrivelse, gik der vel maks. en halv time, før vi havde lokaliseret kræet. Det var en ung kongeørn, der tydeligt så afkræftet ud. Jan nærmede … Læs videre

Nordjyllands fugle 2019 er udkommet

SÅ er den her – NORDJYLLANDS FUGLE 2019! Danmarks eneste tilbageværende lokalrapport dækkende Nord- og Nordvestjylland. Frisk fra trykkeriet er den på vej ud til abonnenterne. Du får godt 50 siders spændende artikler (se vedhæftede indholdsfortegnelse) samt næsten 100 siders artsgennemgang, som bygger på godt 210.000 observationer fra over 1000 indsendere. Og så er den spækket med fremragende fotos. Du kan også købe årets rapport for bare 160 kr + evt. forsendelse. Den kan erhverves ved henvendelse til: Torben Nielsen … Læs videre

På den tid af året–sommer- og andre fugle

Det er blevet april. Jeg vil følge op på det jeg skrev om i marts. Det vil sige, at det igen kommer til at handle om oplevelser fra Hammer Bakker. Det er det naturområde i Danmark, jeg er kommet mere i end andre steder. Efterhånden får jeg en stor viden om, hvad der findes af naturoplevelser i lige netop der, men jeg ved også, at der er et liv, som jeg ikke ved ret meget om eller slet ikke kender … Læs videre