Luften var ladet med forår, og dunhammerne var uden at sige en lyd eksploderet i deres årlige orgie af bittesmå luftbårne frø. Det var lige noget for rørspurven, som skulle bygge sig en rede til en kone og et kuld. I pendulfart fløj han frem og tilbage mellem dunhammerne og redestedet i rørskoven, og hvorfor pokker kom jeg til at tænke på tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen? Måske fordi også han havde ”uld i mund”, når han byggede sine politiske reder. Rørspurvehannen havde så meget uld i munden, at han slet ikke kunne synge, mens han samlede til huse. Og han var så optaget af at stifte familie, at han lignede en knægt fordybet i candyfloss på udflugt med bedstemor i Fårup Sommerland. Det er her i april, at rørspurvene træder tydeligst frem i terrænet, der er nøgent og vissent. Når først det grønnes, og rørskovene og pilekrattene bliver tætte, forsvinder rørspurven tit i vegetationen. Rørspurven yngler stort set overalt i Danmark, hvor der er sø, sump og fugtige lavninger med krat af pil, og arten er den af vores værlinger, som har den videste udbredelse. Den yngler i hele Europa og østpå i Asien og til Japan.

Tekst og foto: Jan Skriver.