Naturen på kanten i og omkring Nationalpark Thy–en anmeldelse
Naturen på KANTEN i og omkring Nationalpark Thy. Forlaget Vestenvind. Forfattere : Jens Kristian Kjærgaard og Karsten Bjørnskov. ISBN 9788799-480531. Www. Buuks.dk 395.50 kr Sideantal 368. Mål ca. 25×30 cm.
I 2011 udkom bogen Nationalpark Thy – natur i særklasse og bogen blev en stor succes. I stedet for at genoptrykke bogen, for 3. gang, blev det besluttet at lave en helt ny bog, Naturen på KANTEN. Denne bog dækker hele området fra Agger i syd, til Bulbjerg i nord.
Straks man ser bogen får man lyst til at åbne den og kigge nærmere på herlighederne, for Jens Kristians sans for detaljer og lys, tager man aldrig fejl af.
“At færdes i naturen er en grundlæggende del af livet, og det rette splitsekund, hvor lys og natur går op i en større enhed, driver mand med kamera til en umættelig jagt efter nye perspektiver”
Det er lige akkurat derfor folk bosætter sig i dette fantastiske område, naturen herude er smuk, betagende og til tider barsk og der er
en mangfoldighed af dyr, planter og insekter. Med et kamera i hånden og med Jens Kristians blik for detaljen, kan det kun blive godt og det er det blevet, endda mere end godt. Straks man åbner bogen, bliver man draget ind i naturuniverset og de smukke billeder og den fortællende tekst holder ens nysgerrighed i live side for side. Billederne og teksten komplimenterer hinanden godt og der er en flot balance imellem tekst og billederne hele
bogen igennem. Bogen er en billedbog med fantastiske billeder af landskaber, fugle, dyr, insekter, planter og – det hele er med. Brugsanvisning: Skænk dig et glas vin eller en god whisky og tag bogen med hen til din ynglingstol, ved brændeovnen, op med fødderne og lad bogen tage dig med på en fantastisk tur i den smukke natur i Thy. Bogen og anvisningen kan stærkt anbefales, det er en rigtig flot og dejlig bog.
Marts2020 Vagn Freundlich