Hornborgasjön – Gråmejsetur
Vi var i alt 7 deltagere (der var frafald p. g. a. sygdom) som mødtes i Frederikshavn onsdag den 3. april, klar til afgang kl. 8,00. Vejret var høj sol og nærmest vindstille på vej over Kattegat. Da den svenske kyst blev synlig fra færgen, dukkede på styrbordside 35 Sangsvaner op og kom i flot formation, stille flyvende forbi i samme højde som vi sad i på færgen. Sikkert afgået fra Vendsyssels østkyst noget senere end færgen, med kurs mod Læsø, og direkte kurs mod Hornborgasjøen. Et betagende syn at se dem på denne måde!
Mens Svanerne nok har en meget direkte rute mod Hornborgasjøen, må vi der færdes på jorden følge de landeveje, der fører os frem til stedet. Vi skulle dog i første omgang lægge vejen forbi Møsseberg Camping for at blive indkvarteret, inden vi kørte til Hornborgasjøen. Jo, svanerne var der, langt flere end dem vi så fra færgen. Der stod også pænt med Traner, selv om det var langt de mange tusinde, som forventes at ankomme de kommende dage. Det var nok lidt for koldt til dans, for det var meget sporadisk der blev danset.
Se hele rapporten her.