Jeg vil starte denne fortælling med at sige, at vi er meget taknemmelige for, at så mange kommer og deltager på vores ture. Denne gang var vi 20 i alt, som tog en rundtur langs bredden af Limfjorden fra Ulvedybet til Ryås udløb. Det er noget ved at planlægge, og afholde, disse ture, når så mange kommer og deltager. Ud over at søge nogle gode fugleoplevelser, er det også vigtigt for os, at vi oplever tingene fælles. At der er god stemning på turene og vi alle bidrager med det, der ligger os hver enkelt på sinde, samt at deltagene helt konkret, komme hinanden ved!

Denne gang lagde vi ud, da alle var samlet, fra Bjerget mod den østlige del af Ulvedybet. Det område som på Dof-basen kaldes: Ulvedybet ved Gjølvej. Da vi ankom trak hundredvis af Grågæs ind mod Ulvedybet. Lige ud for os stod en gruppe på 21 Canadagæs, sikkert lige ankommet nordfra. Meeen det var en Vandrefalk som tiltrak størst opmærksomhed, indtil den gik på vingerne og forsvandt. Der stod tusindvis af Hætte/Sølvmåger ude på engene som var noget urolige, selv efter at Vandrefalken var forsvundet. Pludselig sås en rovfugl slå ned på en måge, forsøgte at flyve med den, men tabte den i vandet. Rovfuglen slog igen ned på mågen, som lå med det meste af kroppen under vand. Rovfuglen begyndte at plukke mågen. Mellen os deltagere var der lidt forvirring på, om det var en Havørn som var på spil, eller om det var Rørhøgen, som vi havde set i området. Det var en Rørhøg! En noget speciel sene med en Rørhøg. Har nogen set det før, – at en Rørhøg kan tage en Måge? Vi formoder at mågen har være alvorlig svækket.

Næste punkt på turen var Perlen i Ulvedybet. Sommerens tørke har sat sit præg på området, så der var meget tørt. En Vandrefalk holdt til og sad som om den lige var landet og skulle komme til sig selv. Den var meget passiv. En vandretur ad dæmningen fra tårnet Bjerget til gav lidt vadefugle at kigge på, men de fleste stod langt ude. Da der så kom en frisk regnbyge gik vi tilbage til bilerne og kørt til Bjerget. De mest sultne (eller utålmodige for at komme i gang med madpakken) indtog maden, mens andre gik på Bjerget for at få det gode udsyn over hele Ulvedybet. På marken lige nord for Bjerget gik 3 Strandhjejler sammen med mindst 25 Store Præstekraver.

En skarp iagttager fik øje på en ny art for Ulvedybet, ovre på modsatte side af Dybet. En Trane som af og til dukkede op mellem sivene langs bredden, men kun i korte glimt. Vagten på Bjerget skiftede efterhånden som dem der spiste fik sulten stillet og kom op for at se! Så gik vi andre ned for at fornøje os med vores madpakke. De sidste på bjerget skulle derved blive de bedste eller største. Det mente de i al fald selv, da de kunne berette om ikke en men fire Traner. Som nævnt er det første gang, så vidt vides, der er set Traner i Ulvedybet.

Fra Ulvedybet kørte vi til Østerkær for at kigge ud over Limfjorden. Her sås igen Strandhjejler, Almindelig Ryler, Storspover, Rødben med mere. Nok en heftig byge kom ind over området, så vi forlod stedet for at rykke lidt længere østpå, da vi så ville komme fri af bygestriben. Det var ikke længere væk end på Kytterne som i luftlinje ligger under en km fra Østerkær enge. Her skulle vi slutte af med at se Fiskeørne. En enkelt var der, som satte sig ret langt ude på engene og var meget passiv mens vi kiggede på.

Vi oplevede stort set hvad vi forventede på turen. Nogle forventede arter fandt vi ikke f.eks Krumnæbet Ryle og Sortklire. Til gengæld så vi Traner for første gang, samt en Rørhøg tage livet af en måge og sådan er det ofte på Fugleture: Man har ingen sikkerhed for at vide på forhånd hvad turen giver af oplevelser!

Tekst og foto: Svend Erik Mikkelsen