Fugleklub i Støvring
På Karensmindeskolen i Støvring har lærer Martin Sloth Andersen taget initiativ til at oprette en fugleklub for de 11-12 årige. Lørdag den 13. juni var fugleklubben på tur i Vildmosen sammen med Lars Grøn og Thorkild Lund fra bestyrelsen. Det blev en stor oplevelse både for guiderne og børnene, der vidste meget om fuglene og var rigtig gode til at spotte dem. Det blev til Kongeørn, Rørhøg, Lærkefalk, Sølvhejre, Sorthalset Lappedykker og mange andre arter. Der kunne have været flere børn med, hvis ikke arangementet var faldet sammen med en afsluttende fodboldturnering med overnatning. Men sådan
er det i den alder, der er jo mange tilbud at vælge mellem. Vi gentager turen på et senere tidpunkt, hvor vi forsøger at undgå sammenfald med andre arrangementer.
Thorkild Lund.