Gråmejser på nattelyt
Da der de sidste 5-6 dage har været Flodsanger og Dværgrørvagtel i Lille Vildmose, besluttede Tscherning og jeg, at vil ville lave en nattur derud onsdag aften og nat. Så vi udsendte en mail til Gråmejserne onsdag middag, at vi skulle mødes kl. 24,00 ved brandtårnet.
Da vi kørte derud var vi spændte på, om vi ville blive alene på tur – men vi blev trods den sene udmelding 8 gråmejser, der startede ud i mørket.
Vi gik først ud til Rovfugletårnet, der var ret tyst fordi det blæste en del og var koldt (6 grader),
men vi hørte en enkelt rørsanger, og mødte et par ornitologer på vej væk, der var ingen flodsanger, men de havde hørt Dværgrørvagtelen fra tårnet, fortalte de. Da vi alle kom op i tårnet var der ret tavst, men efter nogen venten hørte vi Dværgrørvagtelen med nogle spredte sangstrofer.
Men på tilbagevejen fra tårnet var der mere held, på steder hvor jeg havde Flodsangeren mandag nat, ville jeg spille Græshoppesanger og Flodsanger fra min telefon, så folk kunne høre forskellen.Det satte gang i Flodsangeren, så nu begyndte den at synge ganske tæt ved os.
Lige inden vi kom op til bilerne hørte vi også en Plettet Rørvagtel, og så var der kaffepause på P-pladsen.
Vi kørte nu ned mod Hegnsvejen og ud af den, vi stoppede nogle steder men hørte ikke noget særligt ud over rørdrummen. Men ude for enden af Hegnsvej mod vest hvor den slå et skarpt sving stoppede vi, og her hørte vi en meget flot Sydlig Blåhals synge meget tæt på. Så her sluttede vi turen, det var ikke det bedste vejr til nattelyt , men vi hørte de arter vi var kørt efter.
Poul Erik