Fuglefrimærker
Det kan være både sjovt og lærerigt at samle på fuglefrimærker. Næsten alle verdens lande har udgivet frimærker med fugle på, så der er meget at vælge imellem, hvis man vil starte på at samle på dem.
Der kan være mange grunde til at et land vil udgive frimærker med fugle på. Det kan være fugle tegnet af en bestemt kunstner, fugle fra en af deres nationalparker, truede arter fra landet, men også nogle gange for at fortælle om en arts ynglebiologi se foto af Rød Ibis.
Der er i dag så mange, at det ikke er realistisk at samle alle verdens fuglefrimærker. Jeg har samlet i godt 50 år og min arbejds samling fylder 22 fulde ringbind. Og det er selv om jeg ikke samler fra de lande der udgiver glansbilleder med fuglefrimærker, det er hvis et land udgiver for eksempel 40 fuglefrimærker hvert år og ligeså mange med andre motiver, der er samlerobjekter (skibe, blomster, fyrtårne), eller det er små østater der udgiver mange motivmærker og med høje værdier (5 eller 10 £), der ikke er brug for på øen, disse mærker er ofte trykt og solgt direkte fra London, og har aldrig været i det land , der står på mærket. Det var før i tiden især arabstater der gjorde det, men i dag er det oftest de gamle engelske kolonier og det er for eksempel Gambia, Ghana, Namibia, Nordkorea, der udgiver dem. Målet med at trykke mange flere end landet har brug for til forsendelse er jo at tjene penge på frimærkesamlerne, der samler på motiverne.
Man kan godt starte med at samle alle verdens fuglemærker, men efter et stykke tid må man så begrænse sig til et delområde, ellers kommer man til at købe sig fattig i fuglefrimærker.
Området kan være mange for eks. kun fugle der er set på Manø, Afrikas fugle, eller fugle fra Japan. Det kan også være bestemte artsgruppe, for eksempel isfugle, papegøjer, ugler eller rovfugle fra Europa.
En anden spændende mulighed er at samle fuglene fra en bestemt biotop, for eksempel fra bjerge, ørkener, fugle der lever på havet, regnskoven med videre.
Det mest spændende er når man kommer hjem fra et byttemøde eller der kommer nye frimærker med posten man har købt og de skal sættes i orden.
Man kan jo godt bare sætte dem ind i en indstiksbog (som på de to første plancher), i en eller anden orden. Det med en orden er meget vigtigt, da man meget hurtigt kan komme til at sidde med flere hundrede fuglefrimærker og ikke har styr på hvilke man har og hvilke man mangler.
Men det flotteste og mest lærerig er at sætte dem op på album blade (som de sidste to plancher).
Her skal de opsættes i en eller anden orden for eks. udsende, træk, føde, levesteder, ynglebiologi.
Disse sider skal gerne have en lille tekst om hvad det er man ser, så her bliver man nødt til at læse noget om arten/biotopen for at skrive det rigtige.
Hvordan får man så fat i frimærker med fugle på, det er nok ikke realistisk at skrive brev til de lande der lige nu udgiver frimærker med fugle på
Der er en del byttedage i Nordjylland hvert år især i januar og februar. Det største er på Løvvangskolen i Nørresundby og i Hjallerup. Her kan alle bare møde op og bytte/købe frimærker.
Der er også en del frimærkeklubber rundt omkring i Nordjylland, der holder månedlige møder.
Vil man købe fuglefrimærker kommer man på arbejde. Der findes ikke mere en frimærkehandlere i Aalborg, så man skal i gang på den blå avis eller gul og gratis, eventuelt prøve internet firmaer som Nordfrim. Fælles for dem alle er dog, at de har mange frimærker til salg, men ikke ret mange med fugle på.
Man kan også købe pakker med f. eks. 100 fuglefrimærker i, men der er altid mange af de værdiløse glansbilleder med i disse.
Endelig findes der en forening for Motivsamlere, og i den forbindelse afholder vi her i Nordjylland et byttemøde hver vinter ofte i februar, datoen for i år er torsdag den 23. februar kl. 12,00-16,oo på Nyrupvej 78, 9240 Nibe, tilmelding senest dagen før til Poul Erik Sperling Mail pes.vildtfarmnord.dk, mobil 2028 4405, alle DOF medlemmer er velkomne.
Vil I gerne se mange flere frimærker med fugle. Har jeg lige lavet en hjemmeside, hvor der er 114 sider med fuglefrimærker, klik ind på www.birdstamp.dk.
De kan også købes, hvis nogen er interesseret i det
Det er utroligt interessant at kikke på fuglefrimærkerne, finde ud af hvad det er for fuglearter, der er på og hvad de laver eller skal repræsentere hver især.
Poul Erik Sperling.