Birds of New Guinea – en anmeldelse
Birds of New Guinea. Distribution, Taxonomy and Systematics. Af Bruce M. Beehler og Thane K. Pratt. Princeton University Press, Oxford, 2016. 668 sider. Pris: £ 52.00.
Ny Guinea er verdens næststørste ø, beliggende nord for Australien. Bogen omhandler øens næsten 800 arters udbredelse og systematik, bl.a. de spektakulære paradisfugle. Af de 800 arter er mere end 350 endemiske.
Der findes også en field guide fra samme forlag med samme titel – ”Birds of New Guinea” – fra 2015. Men denne nye bog er absolut ingen field guide, men den første ”checklist” siden 1941. Og illustrationerne består af 1 (!) planche med skindlagte fugle.
For hver af de næsten 800 arter og underarter/racer er der en ret kort beskrivelse af artens habitater og hvor på øen den findes. For racernes vedkommende er der også en beskrivelse af udseende, altså forskelle i forhold til nominatformen. Men altså ingen illustrationer…
En omfattende bibliografi og register over geografiske stednavne samt register over de latinske fuglenavne afslutter bogen.
Et imponerende værk, men godt der også findes en rigtig Field Guide!
Ulf Klemmetsby/ Maj 2016
Birds of New Guinea – Field Guide findes på Fuglebiblioteket og var anmeldt i 2015 – anmeldelsen kan læses her