Svalbardfuglar

svalbard_2015_1Svalbardfuglar – en enkelt felthåndbog,

Bogen er lavet af LoFF, Longyearbyen feltbiologiske forening og de har gjort det rigtig flot. Bogen er tosproget, Norsk og Engelsk, hvilket er en stor hjælp, hvis man ikke lige er hjemme i de Norske fuglenavne.

Stig Hammer fik ideen til bogen og han har ligeledes taget langt de fleste billeder.

Det har han gjort rigtig godt, de er af en høj kvalitet og tegningerne, der er lavet af Trond Haugskott, er ligeledes af høj kvalitet.

Bogen har en rigtig god lommestørrelse og omslaget er plastikbehandlet, så der er bare klar til at komme med ud i naturen.

Først i bogen lidt data, der er registreret 208 fuglearter (2012) på Svalbard, hvoraf de 38 er almindelige ynglefugle, men overraskelser er der jo altid. Bogen har beskrivelser af 81 arter, en arts liste der godt beskriver hvor på kloden lokaliteten er. Så følger et kort over øerne og en side med oplysninger om hvordan man færdes i naturen.

For hele bogen gælder det, at den først beskriver lokaliteten, fuglen osv. på Norsk og på den modsatte side det samme på engelsk, det er simpelthen super, så får man det hele med. Fotos på den venstre side og tegninger på den højre side, og nederst på siden er der en årskalender i farver, der viser hvornår og hvor almindelig/sjælden den enkelte art er på Svalbard.

svalbard_2015_2Bagerst i bogen er der nogle flotte landskabsbilleder, og de sidste sider er afsat til en afkrydsningsliste.

Alt i alt en fin og flot lille bog, der absolut skal medbringes når turen går til Svalbard.

ISBN 978-82-93009-11-5