Vildere Vidder i Dansk Natur – en anmeldelse
Vildere Vidder i Dansk Natur. Rune Engelbreth Larsen. 440 sider, 225 kort. Stort format (30 x 21 cm). Hardback. Pris 399 kr.
En af de mest opsigtsvækkende bøger om den danske natur udkom i september, nemlig Rune Engelbreth Larsen: Vilde vidder i Dansk Natur. Ikke bare er det en konstatering af, hvor slemt det står til med naturens tilstand her i landet, men Rune Engelbreth anviser også, hvordan vi kan bevare og stimulere genkomsten af nogle af de forsvundne arter på en måde, som jeg ikke vil tøve med at kalde et manifest.
Bogen er delt i flere afsnit, først en redegørelse for den aktuelle situation, der beskriver Danmark som et af de naturfattigste lande i Europa, hvor dyrkningsarealerne, og her medtager forfatteren også skovbruget, optager uforholdsmæssigt meget plads. Dertil kommer så bebyggelse, veje m.m..
Naturen mangler ganske simpelt plads, artsantallet er styrtdykket de seneste menneskealdre, blot et eksempel: Siden midten af forrige århundrede er der forsvundet 14 dagsommerfuglearter, halvdelen af de 60 tilbageværende er i stærkt tilbagegang, og også de vil uddø, hvis vi ikke gør noget radikalt.
Rune Engelbreth foreslår derfor at lægge 1.200 km2 overvejende statsejede arealer ud som urørt natur helt uden produktionshensyn. Således kan man etablere 35 større sammenhængende områder, som han vælger at kalde naturnationalparker. I det begreb ligger der en slet skjult kritik af det nationalparkbegreb, vi opererer med i Danmark, hvis fem nationalparker indeholder store arealer med bebyggelse, veje, landbrug, skovbrug og andre erhverv. Biodiversiteten i nogle af naturnationalparkerne skal styrkes ved at etablere store hegnede områder på mindst 1000 ha, hvor der skal udsættes store græssere som heste, elge, bisoner og kvæg, store dyr, der skal kunne gå ude hele året uden tilskudsfoder. Derved skaber de det lysåbne artsrige skovlandskab, som de fleste arter, planter og dyr er tilpasset til i vores del af verden, før mennesket vendte op og ned på det hele.
I kapitlerne 8 til 11 gennemgår Rune Engelbreth fire områder i Europa, hvor naturen i større og mindre grad er sluppet løs. Med en videnskabelig grundighed med mange litteraturhenvisninger, der for øvrigt kendetegner hele bogen, gennemgår han alle aspekter ved opretholdelsen af sådanne oaser i vores gennemkultiverede verdensdel. Det danske eksempel er selvfølgelig Lille Vildmose, hvor jeg for øvrigt har haft den glæde at vise Rune rundt i mosen og Tofte Skov.
Sidste halvdel af bogen er viet til helt konkrete forslag til etablering af naturnationalparker. Områderne bliver grundigt gennemgået, nicherne for forskellige dyr og planter påvist og tilhørende kort viser hen til ejerforhold og naturtyper. Det er nærmest lige til at gå til. Om så ejerne, staten og for største parten af ejendommene statsskovbruget uden videre vil overlade de dyrkede skovarealer til urørt skov, kan man have sine tvivl om. For Nordjyllands vedkommende er ikke overraskende medtaget landskaberne ved Vestkysten, Naturnationalpark Hanherred, Uggerby og Lilleheden, Tversted Skov og Kyst, Råbjerg Mose og Aalbæk Skov og endelig også Rold Skov med Rebild bakker og Læsø.
Bogen er i mine øjne en milepæl i den løbende naturbeskyttelsesdebat. Kun periferisk nævner Rune Engelbreth økologi, som især Danmarks Naturfredningsforening slår på i debatten om naturbeskyttelse. Ikke at Rune Engelbreth er imod økologi, men de fleste arter er så specifikke i deres tilpasning til miljøet, at de ikke vil kunne overleve på dyrkningsfladerne. Der er kun en ting, der virkelig batter, og det er plads, plads og atter plads til den vilde natur. Jeg er spændt på at følge, hvordan den danske naturbeskyttelsespolitik udvikler sig fremover. Glemte jeg at skrive, at en mangfoldighed af flotte fotos er med til at understrege, hvad den danske natur rummer.
Tekst: Thorkild Lund
Fotos: Thorkild Lund og pressefoto