Det er blevet efterår, i al fald ifølge kalenderen. Men selv om vi er startet september med nogle meget sommerlige dage, så er det alligevel tydeligt i naturen, at sommeren er forbi. Bortset fra nogle få arter af fugle er de fleste ovre denne ynglesæson, og trækket er i gang sydpå til forskellige vinterkvarterer. For mange fugle er det en lang og farefuld rejse.

Tilbageblik over denne sæson

Set fra, ikke fuglenes, men mit perspektiv med udgangspunkt i atlasprojektet, har det været et godt år. Der er blevet udfyldt mange huller på atlaskortet over Nordjylland, og i kvadrater, hvor der ikke var registreret ret mange arter, er der fundet en del flere i år. Der er sket opgraderinger i et pænt omfang. Det har været godt hjulpet af den mini-atlaslejr, som vi afholdt midt i maj måned. Vi fik med den dækket det meste af Hanherred og Jammerbugt kommune i de dage, lejren foregik. Det typiske billede var, at ved et besøg i 2 dage i et kvadrat, kommer man op på små 50 arter. Det er fra 10 til 20 arter færre end i grundigere undersøgte kvadrater, så der er stadig mere at hente i kvadrater dækket på atlaslejrene. Det gælder både i vest Himmerland og i Jammerbugt kommune.

På dette års mini-atlaslejr besøgte jeg kvadrat CC 89 Saltum sammen med en gæv ornitolog fra Sønderjylland. Vi havde bevæget os lidt rundt i området hver for sig, men havde begge bemærket, at der var usædvanligt mange ynglende Stære i Saltum. Forklaringen fandt vi i de flotte dale, der er øst og sydøst for byen, hvor det var afgræssede marker. Vi udråbte Saltum til Danmarks Stæreby og fik den lokaleugeavis til at skrive om det. Jeg har senere besøgt kvadratet og fundet yderligere fugle, så det kvadrat nu er på 63 arter i alt. Jeg tror det er muligt at finde mindst 5 arter mere, f.eks. ugler, Lappedykker (som mærkeligt nok ikke var i Nors sø), Sumpmejse, Halemejse m.fl.

Jeg har taget ansvar for foreløbig 10 kvadrater. Jeg startede med 4, men i løbet af de 3 år der nu er gået, har jeg besøgt flere kvadrater, der ikke har haft en kvadratansvarlig. Det har jeg taget løbende de sidste par år, og har dermed gået grundigt til værks og fundet typisk mellem 60 og 70 arter. Som nævnt, skal der ikke mange besøg til, før man har fundet over 40 arter. En af de ting, jeg synes gør atlasundersøgelsen interessant, er, at man har et godt overblik på DOF-basen over, hvor langt man er kommet. Hvor mange sikre arter har man? Hvilke arter mangler der, som man burde kunne finde? Hvor mange arter vil være mulig at opgradere ved en yderligere undersøgelse i kvadratet? Det overblik havde jeg ikke på samme måde i atlas2.

Det er en fantastisk god hjælp at kunne undersøge kvadratet på kortet via atlashjemmesiden. Herigennem har jeg fundet mange småbiotoper, (især småsøer og lysninger i skove), der har givet flere arter – og opgraderinger! F.eks. ynglende Troldand, Lille Lappedykker, vandhøns m. fl. Disse biotoper er ligeledes værdifulde i forhold til atlasundersøgelser på Sommerfugle og Guldsmede, som jeg også deltager i. Alt dette er medvirkende til, at jeg tror at denne atlasundersøgelse vil give et grundigere og mere omfattende resultat. Altså, generelt flere arter i hvert kvadrat og flere sikre ynglefund end i de 2 første atlasprojekter. Jeg er i al fald ikke i tvivl om, at jeg finder mere, end jeg gjorde i atlas 2, som jeg også deltog i.

Nye oplevelser og erfaringer

På mange af mine ture i kvadraterne har jeg oplevet små naturperler, jeg ikke kendte. For det første er jeg blevet overrasket over så mange smukke steder, der findes i det danske landskab – trods landbrugslandets dominans. I mange af skovene er det tydeligt, at jagtorganisationerne har sat deres præg på naturen, til glæde for en del fuglearter. Da jeg var ung, var Tverstedsøerne kendte for, at de var anlagt for at skabe en smukkere natur i Klitplantagerne. I dag ser jeg mange opstemte søer i mange skove. Helt tydeligt opretter med henblik på jagt, men det er også gode fuglelokaliteter. Ikke kun for ænder og vandfugle. Lysningerne omkring vandhuller/skovsøer, giver også plads til flere småfugle.

Nu er der pause i felten. Det holder jeg dog ikke endnu, da jeg er lige så optaget af Sommerfugle og Guldsmede-atlas. De to projekter mangler aktive folk – ikke mindst i Nordjylland – så der er plads til forbedringer. Jeg synes det er spændende at lære de to artsgrupper at kende gennem at deltage i de atlasprojekter. De to projekter kører foreløbig frem til og med 2018.

Men lige nu, kære læser, skal vi have atlas 3 godt i mål. Jeg vil hermed opfordre dig til at kigge ledige kvadrater igennem, også dem der blev dækket rimeligt på de to afholdte atlaslejre. Find de mulige små biotoper på atlashjemmeside, tag ud og kig og se om ikke der skulle være noget, som ikke er fundet endnu. Et godt eksempel på at blive overrasket, fik jeg i år, da jeg i kvadrat DC 15 cyklede ind i en lille skov og fandt en meget lille sandgrav med ynglede Digesvaler. Et sted, jeg under normale omstændigheder, ikke ville have fundet.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen