Denne beretning skrives i slutningen af maj/først i juni, men kommer først i avisen i juni. Det er måske at dreje forløbet lidt for meget, men verden har været af lave. Også i vores lille lokalområde. Jeg tænker ikke kun Corona-krisen. Det har vejret også været. Det er da underligt, at vi næsten ikke har haft nætter med frost hele vinteren, men druknede i vand fra oven. Nu er vi så kommet igennem tre forårsmåneder, hvor det har været rekordagtig tørt. Og i den sidste forårsmåned, maj, har vi haft flere nætter med frost end i de tre vintermåneder.

Vejret har indflydelse på fuglelivet. En del trækfugle kom tidligt som jeg skrev om i marts. Resten af foråret har der været noget uensartede ankomsttider for en del arter. Især de senest ankomne fugle kom meget sent i år. Fugle kan lige som mig, når jeg er på min cykel, bedre lide medvind end modvind. Vindretningen i maj har i det meste af måneden været i nordvest. Den har været kold, og en kold vind er tungere at cykle, eller flyve, imod, end en let lun sommervind. Så Nattergal, Kærsanger, Gulbug, Havesanger er nogle af dem, der er ankommet sent. De må have trukket rejsen det sidste stykke, så længe de kunne. Nu er alle ynglefugle ankommet, og det er nødvendigt, hvis de skal nå at få en familie med tilbage til Afrika i efteråret. De nævnte sangfuglearter er alle fortryllende gode sangere, som mange sikkert ikke rigtig kender og sjældent får at se. De kommer først, når alt løv er sprunget ud, så at lokalisere dem er primært gennem at høre deres sang i busk og krat.

Den kolde maj har sat sit spor på meget andet i naturen. Fx har det, man har sået i haver og mark dette forår, har været længe om at komme i vækst. Mange vilde blomster, som vi desværre har alt for få af, har haft svært ved at springe i blomst. Det har indflydelse på insekterne. Sommerfugle, som kommer frem i maj måned, har jeg, trods ihærdig søgning, haft svært ved at finde. De sidste dage i maj og begyndelsen af juni begyndte der endelig at ske noget, men det vælter ikke rundt omkring med sommerfugle.

Guldsmede og vandnymfer er insekter, jeg har haft øjnene på i de senere år. De har også været sene til at kravle op fra søernes bund. Sætte sig på et strå og lige så stille forvandle sig fra en, ikke særlig køn larve, til et utroligt smukt flyvende insekt. Der er mere end 60 arter i Danmark. Jeg havde forleden den fornøjelse at følge en sådan forvandling ved en lille sø i Aslund bakker. Det var en Stor Kejserguldsmed samt en Fireplettet Libel, der forvandlede sig fra vandlarve til Guldsmed. Den Store Kejserguldsmed fandt jeg første gang et eksemplar af nord for Limfjorden for godt 10 år siden. Siden da har den bredt sig over det meste af Vendsyssel. Den fortælling hører med til den gode fortælling fra naturen – at ikke alt er i tilbagegang. Guldsmede og Vandnymfer er i fremgang i disse år. Ellers ser det meget trist ud for langt de fleste insektarter.

Fremgangen kommer af, at der er blevet flere rene søer og vandløb, samtidig med at der er etableret flere gennem de seneste år. Det giver i den al fald viden, at gør man noget for at skabe naturforbedringer, kommer der også gode resultater ud af det.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen