Så er vi kommet til årets første forårsmåned. En måned med gode forventninger til det kommende forår. Men det kan da nok være, at måneden er blevet præget af en anden dagsorden. Corona! Den kommer jeg tilbage til.

Jeg kom hjem den 7. marts fra en 14 dages skitur i Norge og glædede mig til at møde foråret. En af glæderne var at høre fuglene begynde at synge igen. Mejserne havde varmet op allerede i de såkaldte vintermåneder. Solsort og Bogfinken er de første jeg hørte efter hjemkomsten, som var i gang med at finde deres sangrepertoire frem. Stærene var kommet hjem til redekasserne og istemte med lystig imiterende sang.

Jeg glæder mig også til at gense de fugle, der har været væk i vintermånederne. Viben og Stæren er nogle af dem, men de har jo været her vinteren igennem, så de indfrier ikke helt forårets gensynsglæde på den måde. Sanglærken gjorde det. At høre dens jublende sang er en fryd for øre og sjæl. Den Hvide Vipstjert var også ankommet. En fugl jeg blev meget mere imponeret af, da jeg for nogle år siden var på Island og så, at den tar turen over Atlanten for at yngle der.

Fredag den 20 og lørdag den 21 marts var dage med høj sol. Lige til at tage i Hammer Bakker for at opleve flere forårstegn. Turen foregik primært i det område, der nu hører under den Danske Naturfonds arealer. En af de fugle, jeg i særlig grad glædede mig til at høre, var Sangdroslen. Den var der. Den er så smuk og varieret at lytte til, så jeg mærker suset af glæde ved at genhøre den. Det er ikke helt tilfældigt, at folk der ikke kender meget til fuglesang, ofte tror de har hørt en Nattergal i Hammer Bakker. Er du en af dem, kan jeg med stor sikkerhed sige, at det højst sandsynligt har været Sangdroslen. Videre på min tur hørte jeg også Gransangeren. For 15 år siden kom de første meget stabilt 30. eller 31. marts til Hammer Bakker. Det samme gjaldt for Sangdroslen.

Alle de fugle der er ankommet indtil nu er kort-distance-trækkere. De har typisk opholdt sig i Vest- og Sydeuropa i vintermånederne. I den næste måned begynder Afrika-trækkerne at komme, så der er masser at glæde sig til at gense endnu.

Der var mange andre på tur i Hammer Bakker de nævnte dage. Masser af mennesker der var ude at gå. Især mødte jeg mange unge, jeg ikke har mødt før. Det glæder mig at se, at corona fører til noget nyt, nemlig at den sender mange flere mennesker ud i naturen, ikke mindst de unge. Det ser ud til, at de fleste går tur! Altså måske ikke så meget for at opleve naturen(?), men for at komme ud at gå. Det er der bestemt ikke noget forkert i at gøre. Alle formål for at komme ud er gode i sig selv, hvis man gør det i respekt for naturen og andre mennesker. Men hvad med at udvide sine muligheder for at få flere forskellige oplevelser i naturen? På de 5 timer jeg brugte i alt på de to dage, fandt jeg i alt 33 fuglearter, samt Hare, Egern og Rådyr og to sommerfuglearter. Altså hvis man har interesse og søger at finde, – er der masser af forskellige oplevelser.

Naturoplevelser har i den grad givet mig et godt livsindhold og høj livskvalitet. Jeg kan måske bedst sige det på den måde, at jeg for nogle år siden blev bevidst om, at jeg ofte går og småsynger for mig selv i naturen. Det er et godt udtryk for velvære og selvforglemmelse. Det er det modsatte af at være stresset.

Så min pointe er, skal jeg ærligt indrømme, at jeg har en mission med at skrive om naturen. Jeg vil gerne så nogle frø hos jer, der vil stå på, for at få øjnene op for hvor spændende, betagende, livgivende det er, at blive nysgerrig på mangfoldigheden i naturen. Det var min hensigt at tilbyde en guidet tur i forlængelse af dette indlæg, men det kom en corona-pandemi i vejen for, – desværre.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen