Louns-halvøen med GråmejserNord tur 14. september 2023
Vi mødtes ved Strandby Kirke i Vesthimmerland for at udforske området ved Louns- halvøen. Vi
har aldrig haft en tur i området, og de fleste af deltagerne havde kun et sporadisk kendskab til
lokaliteten på forhånd. Vi gik dog en fin tur i det gode sensommervejr, og selvom der måske ikke
var så mange fugle, som vi havde håbet på, blev vi fuldt kompenseret med det smukke
istidslandskab.
Det lykkedes, at få pakket de 23 deltagere ind i 6 biler, inden vi begav os ud på turen.
Første stop var Risgård Enge, som ligger lige nedenfor Strandby mod vest ud til Limfjorden. Her
fik vi vores formiddagskaffe siddende på strandvolden af tang og ålegræs, mens vi kiggede på
en tårnfalk, der musede over engen og en enlig storspove, der søgte føde på stranden omgivet
af stære og skarver.
Herefter gik turen til selve Louns-halvøen. hvor vi gjorde holdt ved Louns Kirke.
Kirken ligger højt på en morænebakke med udsigt til både Louns Bredning og Louns Sø. Søen
har tidligere, som så mange andre søer, været drænet, men blev til sø igen i starten af 90érne.
Her var der ”fri leg” en times tid, inden vi samlet spiste frokost ved kirkegærdet. Det var lidt
forskelligt, hvor man gik hen, og hvad man fik set. Nogle så og hørte skægmejser i rørskoven
ved søen, andre udforskede kirkegården eller den gamle transformatorbygning, der nu er slags
fugletårn. De fleste fik dog set krikænder, fiskehejrer, en flok almindelige ryler, og hvad vi til sidst
fik bestemt til et par unge brushøns. Eller som Klaus Anker sagde ”hvis man ser et par større
vadefugle, man er ikke rigtigt ved hvad er – er det som regel brushøns”.
Solen var efterhånden brudt rigtigt igennem, det var nærmest varmt og vindstille. inden vi
besøgte sidste stop på turen: Kystskoven ved Hessel Skovhuse. På vej derned kom vi forbi
Herregården Hessel, som har været her siden 1300 tallet, som i dag er museum og i øvrigt er
den eneste stråtækte herregård i landet. Kystskoven bød på slugter med flere hundrede år
gamle egetræer bevokset med mægtige lianer af efau. Der er lidt stille i skoven på denne årstid,
men vi fik dog spætmejse, rødstjert og stor flagspætte, og turen gennem skoven var det hele
værd.
Turen sluttede ved parkeringspladsen, hvor der er et udsigtpunkt højt over fjorden. Udsigten var
formidabel med nordvest. Der opstod en vis diskussion om, hvad det egentlig var man så på:
Kunne man se Fuhr? Livø? Og vindmøllerne lang ude i horisonten hvor stod de egentligt? Men
vi var nok enige om, at her var flot.
Peter Manstrup