Jubilæum
I 1972 traf DOF den beslutning at ændre stuktur og oprette lokalafdelinger. Det skete ved stiftende generalforsamlinger rundt om i landet. Det udmøntede sig i 13 lokalafdelinger, der nogenlunde fulgte amtsindelingen efter kommunalreformen i 1970. I løbet af et par år var der oprettet lokalafdelinger i de fleste af områderne.
På lokalt initiativ var der år forinden nogle steder i landet oprettet feltudvalg, således også i Nordjylland.
Den 3. oktober 1972 afholdtes der en stiftende generalforsamling af DOF Afdelingen for Nordjylland.
Nu af den samme kreds, men på grundlag af et formelt meddlemsdemokrati kunne arbejdet med afholdelse af ture og møder fortsættes. Samme år oprettedes repræsentantskabet med deltagelse af repræsentanter fra alle lokalafdelingerne som foreningens højeste myndighed.
I anledningen af at det den 3. oktober er 50 år siden DOF Nordjylland blev stiftet, vil lokalafdelingen afholde et jubilæum. Det sker lørdag den 8. oktober.
Se nedenstående invitation.