Birds of Europe, North Africa and the Middle East: An Annotated Checklist. Af Dominic Mitchell. Lynx 2017. 335 sider. Pris 28 €.

Under en længere mellemlanding på vej til Sri Lanka kiggede anmelderne på fugle i Abu Dhabi (hovedstaden i UAE, De Forenede Arabiske Emirater). Her var vi i tvivl om en solfugl var Palestine Sunbird eller Purple Sunbird. Det ville vi ikke have været hvis denne bog var udkommet før vores rejse i februar 2017. Bogen er skrevet af Dominic Mitchell, der ud over at være stifter af og redaktør for det kendte Birdwatch Magazine også er en flittig indsamler af alle udbredelsesoplysninger om fugle i Vestpalæarktis (i bred forstand). Hos ham kunne vi senere læse at Palestine Sunbird ikke forekommer i Emiraterne. Til gengæld er Purple Sunbird en standfugl i UAE.

Mitchell fortæller i forordet til bogen at han blev interesseret i den fuglegeografiske region kaldet Vestpalæarktis dengang det engelske storværk om emnet begyndte at udkomme i 1977. Det var redigeret af Stanley Cramp og havde undertitlen ”Birds of the Western Palearctic” (BWP). Siden har de fleste fulgt Cramps ret snævre definition af Vestpalæarktis, som ikke dækker den sydlige del af Den Arabiske Halvø – og dermed ikke vores Purple Sunbird i UAE (se kortet). BWP-afgrænsningen er fx brugt i den nye DOF-liste over danske navne for de vestpalæarktiske fugle (Fjeldså m.fl. 2016).

Klassisk definition af Vestpalæarktis (fra Wikipedia) og Mitchells bredere afgrænsning (fra bogen).

Cramps grænser for Vestpalæarktis er længe blevet kritiseret af mange fugleinteresserede for ikke at følge de naturlige fuglegrænser mellem den vestpalæarktiske region, den afrikanske region og den indo-malayiske region. Mitchell argumenterer i bogens indledning kraftigt for at udvide Vestpalæarktis til at omfatte lidt mere af Sahara, hele Iran, og hele den Arabiske Halvø – og dermed UAE (se kortet). Resultatet er en bog med en vestpalæarktis-liste på 1148 fuglearter. Dette tal er en forøgelse på 129 i forhold til arterne i Cramps snævrere afgrænsede Vestpalæarktis. Afgrænsningen er ganske praktisk for fuglerejsende der ikke er tilfredse med de ifølge bogen 467 mulige arter i Danmark (eller de 471 arter på den officielle Danmarks-liste: http://www.netfugl.dk/dklist.php). Det bliver nemlig tydeligt hvor man har mulighed for at finde de resterende cirka 680 arter. For at afkrydse sine fremskridt kan man bruge den familieinddelte afkrydsningsliste bagerst i bogen.

De 1148 fuglearter præsenteres i systematisk rækkefølge på 250 sider. Det er lykkedes glimrende for Mitchell ved at bruge et kondenseret format for beskrivelsen af hver art. Vi starter med artens videnskabelige og engelske navn samt taksonomiske noter om artsopsplitninger og underarter. Herefter kommer vi til hovedsagen: en omhyggelig oplistning af artens normale udbredelseslande og af udbredelsen af forekomsten af sjældenheder (vagrants). De ekstreme sjældenheder nævnes for hvert land med datoer og lejlighedsvise kommentarer.

Det er præcisionen i disse udbredelsesområder, der er bogens hovedstyrke. Men man skal være god til geografi for hurtigt at kunne bruge udbredelseslisterne. Desuden kan det virke lidt tørt og kedeligt med 250 sider uden et eneste billede eller et eneste udbredelseskort. Fuglefotos kan undværes, men bogens salgstal ville nok øges kraftigt, hvis den verbale beskrivelse af udbredelserne havde været suppleret af udbredelseskort. Et sådant kortfattet ”fugleatlas” for Vestpalæarktis blev faktisk udgivet for mange år siden (Harrison 1982). Men en tilsvarende moderne bog ville fordoble sidetallet og kræve en masse ekstra arbejde af udgiverne.

Anmelderne har tidligere nævnt, at den moderne fuglesystematik stadig forekommer i varianter, der er en smule forskellige. Selv om brugerne af den molekylærbiologisk baserede fuglesystematik grundlæggende er enige, er der således små forskelle mellem varianterne. To af disse varianter er den af DOFs Navneudvalg fulgte systematik (Dickinson m.fl. 2013-2014) og den, der følges af Lynx og BirdLife International i Illustrated Checklist of the Birds of the World (Christophersen & Andersen 2015 og 2017). Mitchells bog om fuglene i Vestpalæarktis anvender en tredje variant: Verdenslisten der er under udarbejdelse indenfor International Ornithological Conference (Gill & Donsker 2014).

Forskellene mellem de tre fuglelister kan give anledning til mindre vanskeligheder for brugere af Mitchells bog. Som eksempel har de to andre værker lumpet de tre hidtidige arter Lille Gråsisken, Stor Gråsisken og Hvidsisken til en enkelt art: Gråsisken (Common Redpoll). Derimod dækker ”Gråsisken” hos Mitchell kun Lille og Stor, mens Hvidsisken hos ham stadig opfattes som en selvstændig art. Familierækkefølgen er også mere konservativ hos Mitchell. Her kommer lommerne lige efter strudsefugle, ænder og hønsefugle, mens de to andre værker skal hen forbi duer og traner før man kommer til lommerne. Den sidstnævnte rækkefølge er mest holdbar. Den nystartede International Ornithologists’ Union vil søge at koordinere listerne på sin kongres i Canada i august 2018.

Under alle omstændigheder er Mitchells bog den grundigst kommenterede checkliste for fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten i to årtier – siden Cramps BWP-værk om fuglene i Vestpalæarktis og den afsluttende kortfattede opsummering af BWP (Snow & Perrins 1998). Det er i sig selv et væsentligt argument for at købe bogen. Udvidelsen af Vestpalæarktis øger desuden bogens praktiske anvendelighed for de ganske mange, der for tiden tager på fuglerejser til Iran eller Oman (på Den Arabiske Halvø syd for Emiraterne) – uanset om de professionelle ornitologer vil acceptere udvidelsen af Vestpalæarktis og ændrer de officielle checklister. Endelig kan Mitchells ”Birds of Europe, North Africa and the Middle East” tjene til at introducere meget af den molekylærbiologisk baserede fuglesystematik, der er fremkommet efter Cramps værk. Der er altså god grund til at lægge mærke til Mitchells nye bog.

Referencer

Christophersen, H. & E.S. Andersen (2015): Anmeldelse af “Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines”, DOF Nordjylland, https://dofnord.dk/illustrated-checklist-of-the-birds-of-the-world/

Christophersen, H. & E.S. Andersen (2017): Anmeldelse af “Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 2: Passerines”, DOF Nordjylland, https://dofnord.dk/illustrated-checklist-of-the-birds-of-the-world-passerines-en-anmeldelse/

Cramp, S. (red.) (1977). Handbook of the Birds of Europe, the Middle East and North Africa: The Birds of the Western Palearctic, Bind 1. Oxford University Press.

Dickinson, E.C., J.V. Remsen & L. Christidis (red.) (2013-2014): The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World, 2 bind, Aves Press.

Fjeldså, J. m.fl. (2016): Vestpalæarktiske fugle. DOFs Navnegruppe, 2. udgave, 21.07.2016, http://www.dof.dk/aktiv-i-dof/grupper-og-udvalg/navnegruppen/.

Gill, F. & D. Donsker (red.) (2014). IOC World Bird List (v 4.4), http://www.worldbirdnames.org/ [nyere versioner foreligger]

Harrison, C. (1982). An Atlas of the Birds of the Western Palaearctic. Collins.

Snow, D. & C.M. Perrins (red.) (1998). The Birds of the Western Palearctic: Concise Edition. Oxford University Press.

Esben Sloth Andersen og Hans Christophersen

april 2017