GråmejserNord – Specielt for SENIORER
Disse ture afholdes på hverdage og henvender sig især til seniorer. Alle er dog velkomne til at deltage. De fleste ture er på 4-5 timers varighed. Medbring madpakke og drikkevarer samt påklædning og fodtøj efter årstiden.
Hvis du vil vide mere om turene eller foreslå nye ture, så kontakt en af kontaktpersonerne:
Poul Erik Sperling. Tlf.: 20 28 44 05, pes@vildtfarmnord.dk.
Svend Erik Mikkelsen. Tlf.: 61 60 73 61, svemik45@hotmail.com.
Mail-liste for GråmejserNord.
For kort-varsel turer, udsendes der en mail 1-2 dage før.
Kan eks. være til isvåge ved Sebbersund en solskinsdag, en Brun Tornskade et sted i Nordjylland eller traneovernatning med solskin kl. 17.00 ved Kraptårnet, Vejlerne.
Send din mail adr. til: svemik45@hotmail.com mærket til Gråmejselisten.
Vendsyssels østkyst fra Gerå til Stensnæs, onsdag den 21. august 2024.
Mødesteder: Kvicklys P-plads kl. 14.30 og P-pladsen Borgmestermolen i Gerå Enge kl. 15. Som det ses af denne turs mødetidspunkt, laver vi her en eftermiddag/aftentur. Tanken er at se på de mange vadefugle der fouragerer langs kysten fra Gerå til Stensnæs i et godt medlys. Det er en tur som vi tror, kan give overraskelser af, hvad vi ser på turen.
Turledere: Peter Manstrup og Svend Erik Mikkelsen.
Store Vildmose, tirsdag den 24. september 2024.
Mødested: P-pladsen ved Udsigtsplatformen på Damvej 79. 9440 Åbybro. kl. 09.00. Vi vil kikke på det nye vådområde der er etableret i 2023. Her havde Stylteløber yngleforsøg i sommer, og vi kikker efter vadefugle, ænder og rovfugle i mosen.
Turledere: Poul Erik Sperling og Niels Eriksen.
Hirtshals og nærmeste omegn, onsdag den 9. oktober 2024.
Mødested: P-pladsen ved Kvickly i Bouet 8.30 og Hirtshals Fyr 09.30. Vi starter med at kigge på havtræk og eventuelle indtrækkende fugle fra Fyr-bakken. Derefter tager vi en tur på havnen og kigger på måger m. m. Om eftermiddagen tager vi ud til en af plantagerne omkring Hirtshals og kigger efter evt. trækgæster.
Turledere: Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen.
Torsdagsforedrag med Dorthe Holmgård Jensen og Anders Østerby, torsdag den 14. november 2024 kl. 14-16 i Golfhuset, Borgmester Jørgensensvej 11, Aalborg.
Anders Østerby og fru Dorte cyklede dette forår 2500 km for at komme rundt til de fleste danske fyrtårne – hør om og se billeder fra deres spændende tur, der også gav mange oplevelser med fugle og naturen. Der kan købes kaffe og kage, og biblioteket er åbent.
Mødeledere: Svend Erik Mikkelsen og Poul Erik Sperling.
Vilsted Sø, mandag den 18. november 2024.
Mødested ved samkørsel fra Aalborg: Pendlerpladsen på Th. Sauersvej (ovenfor motorvejen) kl. 09.00 eller ved Ranum Søhus (nærmeste adresse er Ranumvej 57, 9670 Løgstør) kl. 10.00. Vi kører rundt om søen og obser fra forskellige steder. Der er mulighed for svaner, gæs og ænder; er vi heldige, er der f. eks. Blisgås, Lille Skallesluger og Vandrefalk. Turen varer 4-5 timer.
Turledere: Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen.
Julefrokost og tur i Lundby Krat, tirsdag den 3. december 2024
Mødested: Den store P- plads ved pølseboden kl. 10. Vi går en tur i vinterskoven på et par timer inden vi kører vi til Vissebakkegårds fælleshus, (adressen kommer senere) hvor julefrokosten holdes, da der ikke er plads nok til os alle sammen i Golfhuset.
Tilmelding til julefrokosten senest den 28/11 på svemik45@hotmail.com.
Aalborgs forskellige by-naturområder, tirsdag den 21. januar 2025
Mødested på P- pladsen ved Kvickly i Bouet kl. 9.30. På denne tur vil vi sætte fokus på og undersøge, hvad der er af natur og fugle i Aalborg og nærmeste omegn. Måske kan vores fokus på dette sætte yderligere gang i byens opmærksomhed på naturen i byen.
Turledere: Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen.
Fuglestemmer.
Vi vil lade nogle forskellige komme og fortælle om og hører 5-10 fuglestemmer pr. gang fra kl. 10.30 – 11.30. Tag gerne din fuglebog med.
Onsdag den 2. oktober 2024: Vadefugle ved Poul Erik Sperling.
Onsdag den 6. november 2024: Gæs ved Svend Erik Mikkelsen.
Vi vil servere kaffe og småkage, ligesom der er mulighed for at se og låne bøger.
Nye Fuglebøger.
Vil du se fotos og omtale af de nye fuglebøger, der kommer ind til Fuglebiblioteket i Golfhuset,
så se under Facebook gruppen ”Fuglebiblioteket”, her er en løbende oversigt.
Fælleskørsel: Folk må selv lave aftaler. Vi foreslår ved samkørsel, at med kørsel med kun en passager, betaler denne 1 krone pr. kilometer til chaufføren. Ved kørsel med flere betaler hver passager 0,75 kr. pr. kilometer til chauffør.
Vi håber at møde jer på turene og til møderne – hilsen.
Svend Erik Mikkelsen og Poul Erik Sperling.