Det går ned ad bakke for de ynglende vadefugle.
Antallet af ynglende stor kobbersneppe er halveret siden 2007. Ynglebestanden af brushane udgør mindre end 10% af bestanden i 1960erne.
engrylen er næsten udryddet.

Og det bliver værre endnu - hvis ikke vi gør noget!
De klimabetingede havstigninger vil inden for 100 år oversvømme 90% af de nuværende strandenge. Strandengenes unikke flora og fauna er truet.
Det fremgår af to rapporter om havstigningernes betydning for kystnaturen:
Cowi og SDU: Havstigningers betydning for kystnaturen, 2022
Cowi: Havstigninger og kystnatur i Aalborg Kommune, 2023
Den sidstnævnte rapport indeholder anvisninger til etablering af strandenge i 7 konkrete kystnære områder i Aalborg Kommune. Det er ikke helt let - se rapporten - men vi kan beslutte at redde strandengene! Det kræver politisk vilje til at fjerne diger og at overgive kystnæreområder til årlige oversvømmelser.
Der er projekter i gang i Nordjylland. Coastal Life er et projekt under Limfjordsrådet, hvor der gøres vigtige erfaringer med genopretning af kystnatur ved Løgstør Bredning, Nibe Bredning, Mariager Fjord og Nærå Strand, se link

Strandengene vil ikke bare forsvinde i Danmark, men også i Holland og andre steder langs Nordsø- og Atlanterhavskysten.
Det vil betyde voldsomme ændringer i de trækkende vadefugles fourageringsmuligheder.
Se også Hans Meltoftes billedreportage "De danske farvande – Et fuglehotspot i verdensklasse" 

I 1941 blev der registreret omkring 2000 brushøns på engene omkring Øland/Gjøl, En vådlægning af Attrupinddæmningen kunne måske genskabe de 52 brushanedansepladser, som blev registreret i 1956 (Kjeld Hansen, Det tabte Land, 2008.

 

Hvad kan vi gøre for gulspurven?
Gulspurven hører hjemme i agerlandet. Den er gået tilbage fra 1 million i 1980 til 300.000 i dag. Det skyldes især fjernelse af læhegn og landbrugets brug af sprøjtegifte.
Gulspurven er stadig en almindelig fugl på økologisk drevne marker, hvor den også lægger flere æg og får større kuld. Der er også flere viber, sanglærker og agerhøns på økologiske marker, men også her forsvinder hegnene, når økolandbrugene bevæger sig mod stordrift.
På trods af at vi kun har 30% af vore gulspurve tilbage, så er den stadig en af vore almindeligste fugle. Flere læhegn, mindre marker og en omlægning til økologisk landbrug vil gavne bestanden.

 

Læs mere her:
• DOFs naturpolitik for agerlandet.
• Naturens Motorvej
• DOFbasen/danmarksfugle/art/18570

 

 

 

 

 

 

 

 

Store marker uden læhegn gavner ikke gulspurven.  
Udsigt fra Ravnstrup mod Rønbjerg. Der er læhegn ved Limfjorden, men der fjernes stadig flere.
Foto: Gunnar Hansen