Hvad kan vi gøre for gulspurven?
Gulspurven hører hjemme i agerlandet. Den er gået tilbage fra 1 million i 1980 til 300.000 i dag. Det skyldes især fjernelse af læhegn og landbrugets brug af sprøjtegifte.
Gulspurven er stadig en almindelig fugl på økologisk drevne marker, hvor den også lægger flere æg og får større kuld. Der er også flere viber, sanglærker og agerhøns på økologiske marker, men også her forsvinder hegnene, når økolandbrugene bevæger sig mod stordrift.
På trods af at vi kun har 30% af vore gulspurve tilbage, så er den stadig en af vore almindeligste fugle. Flere læhegn, mindre marker og en omlægning til økologisk landbrug vil gavne bestanden.

Læs mere her:
• DOFs naturpolitik for agerlandet.
• Naturens Motorvej
• DOFbasen/danmarksfugle/art/18570

Store marker uden læhegn gavner ikke gulspurven.  
Udsigt fra Ravnstrup mod Rønbjerg. Der er læhegn ved Limfjorden, men der fjernes stadig flere.
Foto: Gunnar Hansen

A birdwatcher’s guide to Norway Af Bjørn Olav Tveit. Anmeldt af Poul Erik Sperling på Facebook.
Ny bog til Fuglebiblioteket
Det er en længe ventet bog, der nu er udkommet, lokalitets guiden over Norge har været udsolgt de sidste 4-5 år. Denne nye udgave er en stor flot trykt bog med mange kort og fotos af Norges fugle.
Bogen er inddelt efter Norges forskellige landeområder, hvor man anbefales tidspunkt, transportveje og konkrete punkter, for alle de arter, man drømmer om at se.
Bogen indeholder desuden en generel oversigt over de eftertragtede fuglearter, så man hurtigt kan slå op på de af Norges fugle ma gerne vil se.
Bogen kan varmt anbefales til alle der rejser til Norge.
Bogen er fra 2024 og er på 460 sider og kan købes for 449,- kr. ved Naturbutikken.dk
Bogen er til udlån fra Fuglebiblioteket, Golfhuset, den 1. onsdag i hver måned kl. 10-12,00.

”Et vildere Nordjylland”
- en naturpolitisk vision for DOF Nordjylland

Ingen steder i Danmark er potentialet for vild og dynamisk natur større end i Nordjylland. En vild natur, hvor det alene er naturens egne dynamikker og processer, der former levende og varierede landskaber, og gør dem attraktive for et mylder af arter. Vi prioriterer den vilde natur, fordi det er det mest effektive værktøj til at bremse tabet i biodiversitet. Dette gælder ikke bare for fugle, men for alle de oprindelige arter i vores område. Samtidig er vild natur fyldt med oplevelser og overraskelser for os mennesker, og dermed med til at gøre Nordjylland til et attraktivt sted at bo eller holde ferie.
Vi vil arbejde for følgende tre delmål, i prioriteret rækkefølge:

• 20% af landarealet i Nordjylland (1600 km2) skal være vild og selvforvaltende natur uden produktion. Målet er at skabe så store og sammenhængende landskaber som muligt, så der bliver plads til alle de naturlige processer.

• 10% af landarealet i Nordjylland (ca. 800 km2) skal være natur, som forvaltes og plejes med mere traditionel naturpleje. Det kan f.eks. være græsning, høslet eller afbrænding af isolerede naturforekomster af høj værdi og bynær natur.

• Land- og skovbrug skal være effektivt, men samtidigt miljø- og klimamæssigt bæredygtigt.

20% af landarealet udlægges til vild natur.
Vi vil arbejde for, at minimum 20 % af landarealet i Nordjylland reserveres til vild natur. I disse områder skal naturlige processer som oversvømmelser, stormfald, erosion, brand og græsning have lov at forløbe frit, fordi disse processer er med til at skabe et meget varieret landskab med et utal af levesteder. Dette vil skabe robuste naturområder med en dynamik, som vores oprindelige arter er tilpasset til at leve i. Vi har fokus på at sikre intakte og velfungerende økosystemer med alle de vigtige elementer, som funktionelle naturområder rummer. Det drejer sig f.eks. om blomstrende urter og buske, krat, gamle og døde træer, gødning året rundt, ådsler mv. Det betyder også, at der ikke skal foregå skov- og landbrug inden for disse områder, da alle ressourcerne overlades til naturen.
For at sikre befolkning og turister store naturoplevelser og ejerskab til den vilde natur, skal der skabes gode muligheder for at opleve områderne, i balance med de enkelte naturområders potentialer.

Vi vil pege på 25 vigtige naturområder i Nordjylland, som har et særligt potentiale som fremtidige vilde naturområder. Vi har taget udgangspunkt i, om områderne enten i dag eller på sigt kan udvikle sig til værdifulde naturområder, med særlig fokus på fugle. Det betyder også, at vi ikke har skelet til, om de er offentlige eller private. Vi vil arbejde aktivt for og bakke op om, at disse områder på sigt bliver udlagt til vild natur.

10% af landarealet udlægges til natur med mere traditionel naturforvaltning
Vi foreslår også, at der udlægges 10% af landarealet til en mere forvaltet natur. Der er her tale om områder, som ikke kan indgå i større, sammenhængende naturområder, og som derfor i højere grad skal forvaltes og plejes af mennesker. Det kan f.eks. være små og fragmenterede naturarealer af høj værdi, som er omgivet af dyrket land, og hvor der ikke er gode muligheder for sammenkædning med andre naturområder. Det kan også være den bynære natur, som lokalt har stor værdi for mange mennesker.
En effektiv forvaltning af disse naturarealer bør fokusere på at sikre de sjældne og truede arter, der lever i områderne. Dette vil ofte indebære en form for naturpleje, f.eks. afgræsning, veteranisering af træer, høslet, afbrænding eller lignende. Denne pleje bør, så vidt det er muligt, bygge på principperne fra den vilde natur, men det skal også være muligt at producere f.eks. kød fra naturplejedyr i det omfang, at det ikke kolliderer med de overordnede mål for arealernes biodiversitet.

Land- og skovbrug skal være effektivt, men samtidigt miljø- og klimamæssigt bæredygtigt
I DOF Nordjylland accepterer vi, at der er behov for effektiv produktion af fødevarer og tømmer, også i Nordjylland. Og vi erkender, at arealer disponeret til land- og skovbrug ikke samtidigt skal fungere som vigtige levesteder for de vilde arter.
I DOF Nordjylland mener vi derfor, at agerlandet og den dyrkede skov først og fremmest skal anvendes til at producere fødevarer, tømmer og andre gavnlige produkter. Deraf følger også, at der kun i begrænset omfang skal tages særlige naturhensyn i produktionslandskabet. Dette skal naturligvis ske på betingelse af, at der sideløbende afsættes den nødvendige plads til henholdsvis den vilde og mere forvaltede natur, efter ovenstående principper.
Vi vil samtidigt arbejde for, at al produktion foregår efter miljø- og klimamæssigt bæredygtige principper, så det ikke har negativ indvirkning på det omgivende landskab, vandmiljø eller på klimaet. Et land- og skovbrug i balance med det omgivende miljø vil også fremover rumme plads og levesteder til
hverdagsnaturen, og dermed også fremadrettet bidrage med naturoplevelser også uden for naturområderne.

DOF Nordjyllands Bestyrelse 14. januar 2020.

Foto Poul Anker Buhl.

Velkommen til år 2025 I trofaste Gråmejse-deltagere. Det er starten på et nyt år og forventning til året er positivt indfriet ud fra årets første tur. Det ligner opbakning og tilslutning fra de foregående år. I al fald når vi kigger på vores egen lille ”andedam”. Det er godt vi har den andedam, for hvis vi retter blikket på hvad der sker ude omkring i verden, ser fremtiden dyster ud. Hvad bringer 2025? Det lader vi ligge her!
Så det er i stedet ganske rart, bare at komme ud og kigge på fugle i ”andedammen”. Sådan lød det fra Svend Erik Mikkelsen, da årets første tur blev sat i gang.

Denne gang gik turen til dels til nye steder, i, men mest omkring Aalborg. Vi startede med at tage til Nørre-Uttrup bådehavn. I den naturprægede havn var der de fugle vi kom for at se. Lille Lappedykker og en enkelt Hvinand. Bag om ryggen på os, mens vi stod og kiggede ud over vandet, fløj mange småfugle rundt i elletræerne. Det var i første omgang en flok Grønsisken, Mejser, Solsorte og Bogfinker. Vi fulgte den nyanlagte cykel og vandresti, Hærvejen, ud til fjorden, med sigt direkte over til Rørdal på den anden side. I fjorden var der igen mange Lille Lappedykker, Hvinand, Stor Skallesluger med flere. På vej tilbage til bilerne landede en flok småfugle i ellekoglerne. Det viste sig at være en flok Gråsiskner iblandet enkelte Grønirsker. Så var turen godt i gang.

Næste lokalitet var til Lindholm Fjordpark og Verdens Ende. Her var der ret stille i skov og krat og ikke den bedste udsigt ud over fjorden på grund af dis og tåge. Langt ude i diset var der nogle få Canadagæs, Knop- og Sangsvaner, samt nok Lysbugget Knortegås, men det kunne ikke konstateres med sikkerhed. På nordsiden af Egholm strandkant lå især Pibe- og Gråænder.

Dagens tredje stop var det rene luksus, i forhold hvad vi har måttet betakke os med på nogle af vores ture i januar/februar måneder. Frokostpausen blev afholdt i Golfhuset. Her fik dagens nye turdeltager overrakt en lille hilsen, med lidt om hvad vi laver i Gråmejsesammenhæng og om DOF Nordjylland. Efter denne seance gik vi en mindre tur i Golfparken, hvor der var meget stille. Vi gik forbi æbelhaven, som er kendt for at have besøg af Sjagger og Silkehaler i nogle vintre. De var der ikke i dag.

Dagens sidste lokalitet var et besøg i Hesteskoen ude ved Grønlandshavnsområdet. Det er et landskab som er under forandring på grund af stor byggeaktivitet. Hesteskoen er dog stadig et lille rekreativt sted med små hytter, badebroer med mere i en lille plantage. Der var ret dødt i plantagen. I fjorden sås, ud over hvad vi havde set i dagens løb, en del fouragerende Edderfugle.

Her sluttede dagens tur, men jeg vil nævne et par af de områder vi også kunne have besøgt. Østerådalen; - fra over Kæret langs åen ind gennem byen til Østre Alle. I yngleperioden er der mange småfugle på den del af strækning. Å løbet er snart åbnet yderligere gennem østbyen helt ud til fjordudløbet ved Musikkens hus. Øvrige lokaliteter er; - Kongshøj skov og Dragstrup skov og grusgrav; - Mølholmsøerne vest for renseanlægget i Mølholm; - og Lindholm høje og Hvorups øvelsesterræn. Alle nævnte steder hvor der er mulige fugle og naturoplevelser.

Svend Erik Mikkelsen