Det, man kender til, 
holder man af. 
Det, man holder af, 
passer man på. 

Mange af vores fuglearter går tilbage i antal. Helt almindelige fugle, som fx musvitten, har det svært. Men også agerlandets fugle har store problemer med at finde egnede levesteder med det nødvendige fødegrundlag.

Det vil DOF Nordjylland gerne gøre noget ved. Vi har derfor udviklet et spritnyt koncept under navnet "Lån en ornitolog", hvor vi tilbyder arbejdspladser og foreninger et besøg i et lokalt naturområde i uge 25.

Det er nemlig nødvendigt, at flere får kendskab til fuglene og deres behov for gode levesteder, således at flere får lyst til at arbejde for at skabe store sammenhængende naturområder med høj biodiversitet.

Se indslag på TV2Nord: Nu kan nordjyder låne en ornitolog | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland 

Læs artikel på TV2Nord: Helt pip: Nu kan du bestille en ornitolog | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland 

Se opslagene på vores hjemmeside:
”Lån en ornitolog” https://dofnord.dk/nyheder?nyhed=lan-en-ornitolog-et-tilbud-til-arbejdspladser-og-foreninger-i-uge-25 
”Hjælp fuglen” https://dofnord.dk/naturpol/hjaelp-fuglen  og
”De Himmerlandske Heder – efter den Grønne Trepart” https://dofnord.dk/naturpol/gron-trepart/55-naturpolitik/527-himmerlandske-heder-gron-trepart .

For en grundigere, mere filosofisk gennemgang om baggrunden, se ”Naturens Motorvej” https://dofnord.dk/naturpol/hjaelp-fuglen/49-dof-nordjylland-nyheder-og-blogs/diverse/492-sammenhaengende-vild-natur-i-region-nordjylland-en-naturens-motorvej af Sven Erik Mikkelsen her på siden.

/Liselone Callesen

Af Poul Ertik Sperling

biblioteket

I 1979 blev det besluttet af bestyrelsen at oprette et fuglebibliotek, der kunne bruges ved møderne.

Men først i 1981 blev der åbnet for udlån til medlemmerne.

Biblioteks udvalget var i 1981 Poul Erik Sperling, Jens Lilleør, Lars Bo Jacobsen.

Bøgerne anskaffedes først og fremmest ved anmeldeeksemplarer i de første mange år i Riden og senere på hjemmesiden.

Andre nye bøger og tidsskrifter blev købt for pengene fra Bogauktionerne.

Bogauktionen har været afholdt i 39 år (2016) alle år på nær et enkelt med auktionarius Torben Fisker Rasmussen. Den har givet 3.000 - 5.000 kr. årligt til nye indkøb.

Bøgerne til auktionen kunne være bøger der kom i en ny udgave, samt bøger og andre fuglerelaterede ting fra medlemmerne, de senere år også sponsorrede ting fra grønne forretninger.

Fra 2015 har biblioteket fast åbningstid en dag om måneden.

Underkategorier