De Himmerlandske Heder – efter den Grønne Trepart

De gamle ord om at ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” bør omformuleres til ”Fra tabt til vundet”

De Himmerlandske Heder var i 1700-tallet en del af et vidtstrakt hedeområde mellem Løgstør, Hobro og Viborg. Vi kan ikke få hederne tilbage, men vi kan måske få en vildere natur med en mosaik af forskellige naturtyper, og lyngen ligger mange steder på spring i bunden af plantager og overdrev, hvis der lysnes og etableres græsning på arealerne.

Udsigt mod de himmerlandske heder fra Oudrup Kirke

Den tabte natur udnyttes ineffektiv
Landbruget har taget sin broderpart af naturarealerne til fødevareproduktion og råder nu over 66% af Vesthimmerland Kommune. Nåletræsplantagerne har taget sin andel (10%) til træproduktion. Fødevareproduktionen er ekstremt ineffektiv, når man regner i produceret fødevare pr. arealenhed. I runde tal kunne produktionen 10-dobles, hvis der blev produceret vegetabilske fødevarer i stedet for husdyrprodukter. Med en halvering af landbrugsarealet vil vi stadig kunne 5-doble fødevareproduktionen, forudsat at vi lægger kost, landbrug og forarbejdningskæder om. Lidt kød kunne der stadig blive plads til i kosten.

 

Maskinslåning og bortkørsel af lyng. Hedeplejen bør i fremtiden ske ved at regulere dyretrykket med store græssere.

Et netværk af natur omkring de Himmerlandske Heder
De Himmerlandske Heder udgør et kerneområde med høj biodiversitet i dag. I Brusådalen er der orkideer og sjældne sommerfugle, og hvis man er heldig, hører man om foråret skrig af duehøg, grønspætte og sortspætte, og natravnen yngler i randområderne mellem hede og plantage.
Planter, dyr, insekter og fugle mangler imidlertid plads. Fx trues sommerfuglen hedepletvinge af indavl, fordi værtsplanten djævelsbid har et for lille udbredelsesområde.
Men hederne ligger heldigvis omgivet af arealer, som kan inddrages til vild natur. Hederne kunne efter denne Grønne Trepart danne centrum i et netværk på kryds og tværs af Vesthimmerlands Kommune. Se nedenstående kort med forslag til 30% beskyttede naturområder fra Danmarks Naturfredningsforening og Nationalt Center for Miljø og Energi.

 

Himmerlandske Heder. Kilde: Arealinfo.

Ådale mod øst, vest og nord forbinder De Himmerlandske Heder med Halkær Bredning, Vilsted Sø og Nørrekær Enge. Her vil der være muligheder for at skabe forbindelsesveje med lysåben natur hele vejen på tværs af kommunen mellem Limfjorden og Halkær Bredning. Ådalenes sider skal afgræsses, så der bliver spredningsveje på lysåbne arealer også for den tørre naturs flora og fauna.
Mod nord er der planlagt solceller og vindmøller på Nørrekær Enge, men de har jo begrænset levetid, så potentialet for at skabe en naturkorridor mod nord foreligger igen om 30 år. Det forudsætter, at der i forbindelse med opstillingen stilles krav om naturgenopretning ved nedtagning.
Mod syd ligger der en perlerække af plantageområder og områder med ung løvskov på en strækning ned til Aars. I forbindelse med forhandlingerne om den Grønne Trepart er der offentliggjort skitseprojekter for ny skov med henblik på at sikre grundvandet. Det vil indebære inddragelse af landbrugsområder mellem de eksisterende plantager, så der faktisk kan skabes en sammenhængende bræmme på 12 km’s længde og 2-3 km’s bredde mellem Aars og De Himmerlandske Heder. Det vil formentlig kræve dygtige forhandlere blandt de grønne organisationer at få etableret store sammenhængende områder med vild natur i området. Indtil videre er den fremtidige anvendelse og drift ikke fastlagt, men grundvandsbeskyttelse vil kræve forbud mod pesticider og gødskning.

Der er i hvert fald potentiale til at få en alsidig natur med en mosaik af forskellige naturtyper. DOF prioriterer den lysåbne natur, fordi disse naturtyper rummer flest rødlistede og truede dyre- og plantearter, men de lysåbne naturområder skal afløses af skovområder med dødt ved og (med tiden) gamle træer, så hulrugende fugle som ugler, spætter, vendehals spætmejse og huldue kan finde boliger (foruden skovmår, egern m.fl.).
En alsidig natur kræver indskrænkning af plantagearealerne. Efter fjernelsen af nåletræer bør indsatsen fokusere på at holde skovene lysåbne med store planteædere, gerne ved udsætning af blandede flokke af kreaturer, vildheste, elge og fx bisoner. I et fremtidigt rewilding-område skal de store græssere have mulighed for at følge deres naturlige adfærd med hunner og ungdyr i naturlige flokstørrelser, hvor hingste og tyre kæmper om hunnernes gunst. Dyretrykket skal måske reguleres, men dyrene skal have mulighed for at skabe en vild og kaotisk natur, hvor naturens kredsløb får lov at kredse, uden at der fjernes gamle træer eller andre livsnødvendige levesteder for svampe, insekter og fugle.
Vi håber, at vi er på vej fra tabt til vundet.

 

DOF har i 2026 udgivet en publikation med ønsker til stor og vild natur i hele Danmark, se DOFs oplæg til prioriterede områder for naturbeskyttelse og naturgenopretning.

Gunnar Hansen
Naturpolitisk Udvalg, DOF Nordjylland