Foto: Karsten Hansen

Vi havde sat hinanden stævne ved indgangen til Råbjerg Mose for at nyde det storslåde
landskab med mose, hede og klit og forhåbentlig se et par fugle undervejs.
Der var mødt rigtigt mange Gråmejser op. Når man tæller fugle afhænger måden lidt af antallet
af fugle. Få fugle bliver talt enkeltvis. Flere fugle bliver talt i grupper på 5, så 10, så 50 og sådan
forsætter man. Vi er efterhånden så mange, at det giver mening at tælle i grupper på 5. Så der
var omkring 35 mødt op i halvt så mange biler. Det giver selvfølgelig nogle logistik- og
kommunikationsudfordringer, som vi arbejder med. På turen i Vejlerne deltes vi i 2 grupper. Det
var rigtigt fint. Men vi vurderede, at det ville være svært i Råbjerg. På komminikationsfronten
bruger vi Zello ”Gråmejsernord”, men for få er dus med appen, så vi planlægger en lille
studiekreds i et par timer efter sommerferien.

Foto: Thomas T. Petersen

Nå, men tilbage til turen. Første stop var på vejen igennem Råbjerg Mose, som gav måske
turens største scoop; en Sørgekåbe. Danmarks største dagsommerfugl. Eksemplaret var yderst
social, og de fleste stiftede nærkontakt med den, når den sad på tøjet, i håret, på hånden…..Og
der blevet taget en masse fine billeder. Resten af turen gennem mosen gav bl.a. en død
musvåge fanget i trægren, syngende hedelærke, pænt mange drosler, mest vindrosler og 1-2
grønspætter. Da en kortege på 17 biler er lang, fik alle ikke set det hele.
Næste egentlige stop var Troldkær Enge, hvor vi fik en af de arter, vi havde håbet på. Der sad
nemlig en enlig ringdrossel i en af buskene. Senere sad der 4, fotogene eksemplarer på
hestemarken tæt på Råbjerg Kirke. Ringdroslen er en strømlinet drossel der overvintrer i
Spanien/Nordafrika og trækker igennem landet for at yngle i de norske fjelde. Den sorte fugl
med den hvide halvmåne (ring) på brystet er for mange en flot fugl.

Foto: Karsten Hansen

Efter en noget sen formiddagskaffe i klitten ved kirken (der var enklete klager), spadserede vi en
tur til Præstsø, hvor der er et fugletårn. Der kan dog ikke være så mange i tårnet af gangen, så
det gav lidt kø. Det var lidt sparsomt med fugle, men der var spover. der pyldrede. De yngler i
de halvtørre arealer nord for vejen, ligesom nogle traner fløj forbi. Der var hele dagen rovfugle i
luften. Dog ikke så mange som vi havde håbet, men der blev dog set et par blå kærhøge, nogle
glenter, sprurvehøge og musvåger. Efter turen tog nogle op og så Stor Skrigeørn i Skagen. Den
må havde passeret ubemærket over vores hoveder.
Frokosten blev spist ved indgangen til en natursti, som er anlagt ved Åge V Jensen’s arealer.
Meningen var, at vi skulle gå herfra ind til Milesøerne. En smuk tur på et par kilometer hver vej,
som nogle allerede fra start takkede ”Nej Tak” til. Vi andre måtte også hurtigt opgive på grund af
meget vand på stien.
Istedet blev turen sluttet med, at vi vandrede ind til Lodskovvad Mile, hvor der er et fantastisk
vue til Råbjerg Hede og -Mile. Det kom bag på nogle, at Milen fakisk flyttter sig med vinden 12-
14 meter mod NV pr. år.
Her sluttede en god tur i et flot landskab i et vejr, der næppe kunne være meget bedre. Sol fra
en klar himmel og jævn vind fra NØ.