Så kom vi til uge 7 i 2019. En uge, hvor vi havde tilrettelagt en skumringstur til Ulvedybet for at give en flot skumringsoplevelse til vores deltagere. Oplevelsen bliver bedst, hvis vi kan ramme en eftermiddag/aften, hvor det er klart og stille vejr. Vi, der har prøvet det mange gange, ved, at det er forbandet koldt, hvis der bare er lidt vind i februar måned. Selv den mindste brise afkøler meget, når vi står på dæmningen og observerer fuglene. Alt for mange gange har undertegnede stået der med for lidt tøj på, og er blevet så kold, at det tager tid at blive opvarmet igen.

Vi havde på hjemmesiden meddelt, at vi meldte den konkrete dag ud om søndagen i uge 6. Den aften så vejrudsigten ud til, at onsdag blev vejrmæssigt den bedste dag til at gennemføre turen. Det blev så meddelt ud som planlagt.

Mandag i uge 7 var det skyfrit vejr. Det havde været perfekt, hvis ikke der var alt for megen vind, men det blæste temmelig meget. Tirsdag blev en gråvejrsdag med lidt regn hen ad efter middagen, så det var også godt nok, at den ikke var valgt. Så blev det onsdag. Vejrudsigten havde allerede ændret sig mandag. Nu så ud til at torsdag blev vejrmæssigt bedst. Men onsdag var valgt, så det måtte vi leve med.

Det blæste noget mere end forventet og det var absolut ikke skyfrit. Men vores deltagere er flittige til at bakke op. 26 mødte op! Efter en kort introduktion af området og det omgivende landskab, og for at give et overblik over, hvor svaner og gæs fouragerer i det sydlige Vendsyssel, gik vi op på Bjerget for at få et overblikket over selve Ulvedybet. Selv om opstigningen er under 20 meter høj, tagen det “pusten” fra de ikke helt unge deltagere.

Det meget disede vejr forringede udsigten til de fugle, der lå i Dybet, men over engene fløj et par Musvåger samt en Blå Kærhøg. Vandrefalk og Havørn så vi intet til. De ses ellers ofte i området.

Nede fra Bjerget igen, delte vi os op i 2 grupper. En gruppe tog ud mod Søenge, hvor der var set mange svaner og gæs lidt tidligere på dagen. Den anden gruppe tog til fugletårnet ved ”Perlen”.

Gruppen, der tog mod Søenge, stoppede dog ved Gjølvejen. Her stod en del Sangsvaner og en del gæs. Grågæs, en enkelt Blisgås, samt en lille gruppe Kortnæbbede Gæs. Et kig modsat ind over østlige del af Ulvedybet afslørede, at der lå der mere end 2000 Pibeænder, nogle Gråænder, en Spidsand, en enkelt Bramgås, samt en Sølvhejre som de mest bemærkede fugle. Vi opgav at køre videre mod Søenge, da skyerne blev mere tætte og mørke. Vi vendte derfor om. Fra den sidst bil, der kørte tilbage, så vi pludselig en stor ”mørk sky” langt ude. Der var måske op mod tusinde fugle. Det kunne være Kortnæbbede Gæs, men de gik ned igen. En mindre flok Bramgæs trak forbi lige efter.

På vej over dæmningen sås allerede de første flokke af Hvinænder og Skalleslugere trække ind til overnatning. Flere deltagere gjorde straks holdt for at iagttage indflyvningen. Mon de folk, der opholdt sig i tårnet, var klar over dette? Så en stafet kørte til tårnet og gav beske om det.

I tårnet var der rigtig hygge med kaffe og kage, mens man stod og iagttog fuglene i den vestlig del af Dybet. Her blev der også observeret en Sølvhejre samt end del rastende Pibeænder og Gråænder. Der blev også set 30-40 rastende/overflyvende Stor Regnspover, Stor Skalleslugere samt nogle Fiskehejrer. Ude på fjorden var der bevægelser af en større flok (3-400) Lysbuget Knortegæs. På vej ud til fugletårnet blev der set 3-4 Lille Skalleslugere og 20 Blishøns, der hvor rørskoven begynder.

Begge grupper samlede sig efterhånden på vigepladserne ude på dæmningen, hvorfra vi kunne overvære de mange flokke på 5-50 Hvinænder søge ind til natterast i Ulvedybet. Ind imellem havde de følgeskab af Stor og Toppet Skalleslugere. Ude fra fjorden kunne vi høre en større flok rastende Pibeænder, og en flok på omkring 60 Bramgæs trak også ind i Dybet.

Mens vi opholdt os på dæmningen og havde okkuperet flere vigepladser, var der et par gange optræk til panik, når andre biler skulle passere os. Men det lykkedes at få alle ledt forbi uden nogen fik skrammer, så i stedet for sure miner blev der kun udvekslet smil og vink.

Efterhånden blev det så mørkt at de fleste sagde farvel. Men oplevelsen var “hjemme”, kan man sige, selv om vejret ikke var det, vi havde håbet og ønsket. Til gengæld var det en anderledes oplevelse at opleve indtrækket i det mørke vejr.

Efterskrift: Fredag den 15 blev vejret perfekt til oplevelsen. Henrik Christoffersen og jeg, Svend Erik, tog ud på dæmningen for at danne os et mere præcist billede af, hvor mange fugle der er i uge 7 bevæger sig i skumringstiden. Vi var der fra kl. 16 til 18,20. Følgende tal kom vi op på: Hvinand 3000, Stor Skallesluger 500, Canadagås 1000, Kortnæbet Gås mindst 1000, Sangsvane 60, Grågæs (som vi kun kunne høre), flere hundrede Sølvmåger og så en del andearter, som fløj frem og tilbage over dæmningen.

Vi håber, vi har inspireret jer der deltog i onsdags til at tage der ud igen og få en sådan oplevelse i godt vejr.

      

   

Tekst: Tcherning Clausen og Svend Erik Mikkelsen
Fotos: Jan Skriver og Svend Erik Mikkelsen