DOFbasen 2011, i tal
Fugleåret 2011 er vel overstået og et nyt er allerede godt i gang. Men hvordan gik det med så i 2011? Hvor mange fuglearter blev der registeret i Nordjylland og hvor mange observationer blev indtastet? Med DOFbasen ved hånden kan der let gives svar på disse spørgsmål, for ifølge DOFbasen er hele 302 arter (se listen her) registeret i det nordjyske, hvoraf 25 er SU-arter (røde). DOFbasen fortæller også at hele 1,15 millioner observationer er indtastet fra hele Danmark i 2011, et ganske flot tal der ligger på højde med rekorden fra 2009 med 1,18 millioner observationer. Ud af de 1,15 millioner observationer er 119.196 observationer fra Nordjylland fordelt på 1525 lokaliteter og indtastet af 445 observatører!
Nu lyder 119.196 observationer måske ikke af så meget, men faktisk ligger DOF Nordjylland på en flot 3. plads, kun overgået med DOF Storstrøm med 129.263 observationer og DOF København med 176.856 observationer. Ganske flot gået Nordjylland!
2011 blev også året hvor antallet af observationer indtastet via hjemmesiden, overgik antal observationer via indtastningsprogrammet. Hele 63.579 observationer (53,3%) i Nordjylland er indtastet via hjemmesiden, netop via denne side (kræver man er logget ind). En side der de sidste år har gennemgået store forændringer for at tilpasse brugernes behov og lettegøre indtastning af observationer. Faktisk kan man nu meget mere via hjemmesiden, end man kan på programmet som desuden bliver udfaseset i 2012! Derfor skal lyde en opfordring til de bruger der endnu bruger indtastningsprogrammet, til at skifte til hjemmesiden.
Som noget nyt er der lavet videomanualer til indtastning af punkttællinger via hjemmesiden, noget vi kommer til at se mere til i fremtiden.
Se her hvordan du opretter en ny punkttællingsrute.
Se her hvordan du indtaster en punkttælling.
Godt nytår!
/ Brian Nilsson, DOFbasekoordinator Nordjylland.