Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines. Af Josef del Hoyo og Nigel Collar. Lynx and BirdLife International 2014. 903 sider. Pris 185€.

Når fuglefolk snakker om håndbøger, tænker de mest på felthåndbøger, der kan finde plads i en stor lomme. Men der er også håndbøger, der ikke kan medbringes i felten. Det gælder bogværker, der behandler alle verdens fuglearter. Det grundigste og tungeste er Handbook of the Birds of the World (HBW). Dette håndbogsværk fylder en hyldemeter og hvert af de 17 bind vejer mindst 4 kilo. Det er meget selv for folk, der har rigeligt med plads og penge.

Det er en af grundene til, at det er værd at bemærke at hovedmanden (del Hoyo) bag HBW sammen med BirdLife International (som DOF er medlem af) nu er ved at producere et vigtigt koncentrat af og supplement til HBW. Der er og bliver tale om et tobindsværk med farveillustrationer, udbredelseskort og ultrakorte beskrivelser af hver eneste af verdens op mod 11.000 fuglearter. Det er fantastisk, at vi nu i ”Illustrated Checklist of the Birds of the World (ICBW)” kan få et overblik over alle fuglearternes udsende og udbredelse. Værket kan også bruges som en afkrydsningsliste for berejste fuglekiggere. Men hvert af de to bind vejer stadig cirka 4 kilo.

Det udkomne bind af ICBW dækker ikke-spurvefuglene. Det præsenterer 4372 nulevende arter og 99 arter, der er uddøde i de sidste 500 år. Hver fugleart præsenteres ikke bare af en illustration og et kort. Der er også en verbal beskrivelse af udbredelsen samt en angivelses af artens ”sundhedstilstand” (ikke-truet, truet, kritisk truet, osv.). Desuden gøres en indsats for at overkomme sprogforvirringen omkring artsnavnene. Det sker ved – ud over de nugældende videnskabelige, engelske, franske, tyske og spanske navne – også at diskutere de forældede artsnavne.

De fleste fugleinteresserede vil nok undre sig over at hovedparten af hver artsbeskrivelse består af ”taksonomiske noter”. Det hænger sammen med, at vi i tiden er inde i en kraftig opsplitningsproces. I forhold til HBW rummer det første bind ICBW således 452 nye arter, mens kun 21 arter er ”nedlagt” ved sammenlægning med andre arter. Det kræver selvfølgelig en begrundelse at øge antallet af ikke-spurvefugle med 10 %. Der skal også være begrundelser for at opretholde alle de andre arter og muligheder for senere artsopsplitninger. Derfor rummer værket lister over de nu anerkendte underarter samt illustrationer af nogle af dem. Inkarnerede ”afkrydsere” kan forsøge at helgardere sig mod fremtidige artsopsplitninger ved at placere deres krydser ud for underarterne.

En betydelig del af artsopsplitningerne i ICBW er bredt anderkendte blandt verdens ornitologer. Men det bør bemærkes, at der – inspireret af BirdLife International – er blevet lagt stort vægt på at få udskilt let afgrænselige fuglebestande som selvstændige arter. Hvis en bestand adskiller sig klart med hensyn til form, fjerdragt, stemme og økologi, bliver den af ICBW opfattet som en selvstændig art. Herved undgås, at en bestand uddør i ubemærkethed, fordi den kun var blevet klassificeret som en underart. Det haster med at beskytte bestandene så BirdLife har ikke ønsket at afvente grundigere studier af fx bestandenes DNA. Men for brugerne af ICBW er der en risiko for, at enkelte af de nydefinerede arter senere igen bliver degraderet til underarter. Indtil det sker, kan folk, der er engagerede i fuglebevarelse og listeafkrydsning, glæde sig over alle de nye fuglepopulationer med artsstatus.

Nytten af fugleoversigter som ICBW-bindet om ikke-spurvefuglene er i høj grad betinget af de fuglearternes indplacering i slægter, familier og ordener. Det er selvfølgelig sværere at huske, hvad der karakteriserer hver af de op mod 4400 arter end at få overblik over bogens 35 fugleordener og deres opsplitning i godt 100 fuglefamilier. Det hjælper også at vide, at fx Perlehøne er medlem af den specielle perlehønefamilie indenfor hønsefugleordenen. Ved denne ordning af arterne har ICBW ikke satset på egne fornyelser. I stedet trækkes der på de nye molekylærbiologiske resultater om fugleevolutionen og fuglestamtræet. Bogens fuglesystematik bygger i stedet på en banebrydende undersøgelse fra 2008.

Det er efterhånden velkendt, at det molekylærbiologisk oplyste fuglesystem starter med strudsefuglene, hønsefuglene og andefuglene. Men i modsætning til mange felthåndbøger har ICBW gennemført hele den radikale omorganisering af ikke-spurvefuglene. Det betyder, at det foreliggende bind slutter med spættefuglene, falkefuglene og papegøjefuglene. Det er altså papegøjerne, der er tættest beslægtede med spurvefuglene (der beskrives i det kommende bind af ICBW). Falkene ligger også slægtskabsmæssigt tæt på denne dominerende del af fuglesystemet. Hvis vi bladrer videre bagfra i det foreliggende bind kommer vi fra spættefuglene via ellekragefuglene, næsehornsfuglene og andre ordener til høgefugleordenen, den nye verdens gribbe og uglerne. Den gamle ide om et nært slægtskab mellem høge og falke er altså undergravet af den moderne forskning.

Det nuværende bind af ICBW er en gave til alle dem, der gerne vil have overblik over alverdens fugle og sammenfatte deres fuglelister fra de forskellige kontinenter. Selv om der er mange nye fuglearter, så har det smukke bind kunnet trække på den enorme Handbook of the Birds of the World. Det drejer sig ikke mindst om de fremragende fugleillustrationer, som er blevet producerede af 28 kunstnere.

For dem der ikke bryder sig om bøger på mere en 4 kilo — og den hertil hørende bogpris — er der imidlertid en alternativ adgang til illustrationerne og informationerne. Firmaet bag ICBW og HBW (Lynx) har nemlig organiseret et meget omfattende website, der rummer begge bogværkers indhold, og som desuden har mange andre faciliteter. Det hedder HBW Alive og har adressen http://www.hbw.com/. Man får adgang til alt materialet for 30 euro om året. Hvis man i stedet betaler 45 euro kan man desuden få illustrerede fuglelister fra alle dele af verden og holde styr på sine fugleobservationer. Desuden vil det af de personlige fuglelister fremgå, om der er sket artsopsplitninger af de tidligere observerede arter. På den måde er det let at holde sine fuglelister a jour.

Selv om vi er kommet tættere på, så er ICBW selvfølgelig ikke den endelige løsning på det vigtige spørgsmål om fuglearternes opsplitning og evolutionære slægtskab. Det er en vigtig baggrund for HBW Alive. Her kan man løbende følge med i nyhederne indenfor artsopsplitninger, artssammenlægninger, artsuddøen og fuglesystematik. Men forlaget Lynx og BirdLife har i fællesskab skabt et vægtigt bogværk, som mange seriøse ornitologer nødigt vil undvære.

Hans Christophersen og Esben Sloth Andersen
november 2015