Gråmejserne i Sønderjylland

Enhver tur får sin egen karakter. Det gjorde turen til Sønderjylland også. Vi startede med at trafikken var gået i stå omkring Limfjordstunelen så afgangen blev lidt forsinket, men vi havde hele dagen for os så med ca en halv times forsinkelse kom vi af sted i 4 biler. Der skal jo være plads til al bagagen på en tur til grænselandet, især hjemad, konstaterede flere deltagere.

Første stop på turen mod Sønderjylland, var Skjern enge. Dette vidunderlige sted hvor naturens liv er vendt tilbage i rigt mål er det ikke forkert at sende afdøde Svend Auken en venlig tanke for hvad han har gjort for områdets natur. Vi gav os god tid til at kigge på fuglelivet og spise lidt inden vi fortsatte mod næste mål, – som var Rømødæmningen. Her holdt vi næste stop og spisepause på turen. Et af målene for dette område var, at se de mange Silkehejre der fouragerer i området. Der var i dagene inden set 7, – og vi fik øje på 6 af dem. Ganske tilfredsstillende, men der var meget andet. I tusinde vis af Hjejler, Alm. Ryler, Bramgæs, Grågæs og mange Storspover, Gravænder, Mørkbuget Knortegæs og meget mere. Havørnen gav også sit besyv med og fik sendt mange af arterne på vingerne for en kort stund. Vi kunne bruge meget mere tid på stedet, men eftermiddagen gik, så det var på tide at komme til Rudbøl camping og blive indkvarteret inden vi skulle ud og se Stærene samles til overnatning.

Vi valgte at køre til Hassberg rørskovsområde, i håb om at få en flot opvisning i solnedgangens modlys. Stærene kom også i mange mindre flokke, men så snar de var fremme ved rørskoven gik de direkte ned. Ikke en gang kom de op igen. De blev ikke forstyrret af nogen Rovfugle, så de fik en rolig aften og vi kunne ikke sige os fri for at være lidt skuffede over oplevelsen. Antallet af Stære var heller ikke i nærheden af 50.000 på denne lokalitet.

Tirsdag morgen forsøgte vi igen, altså gik vi efter den Sorte Sols opstigning. Denne gang valgte vi at køre til Magisterkogens østlige del ved Aventoft. Da vi kom frem var vi bestemt ikke alene om denne ide, og Stærene var i gang med at vække hinanden. Der var en skøn kvidren ude fra rørskoven. Og så! Lige pludselig kom hele flokken op. Nogle syntes det var for tidligt og gik ned igen, mens andre var klar til dagens udfordringer. De andre blev dog ikke i ”sengen” længe, snart kom de også op ad rørskovens ”senge” og det tager ikke mange sekunder inden de var væk i alle retninger. Jamen, – så kunne vi lige så godt tage tilbage til campingpladsen og indtage vores egen morgenmad.

Resten af dagen skulle være en lang tur ned i Slesvig langs Vadehavskysten så madpakker blev smurt og af sted mod Hamburger Halling. På vej dertil så vi mange fugle fra bilen, men det var med at holde kursen og starte fra syd og så besøge de gode lokaliteter på vej nord over, således vi var tæt på Magisterkogen, når det blev aften, hvor vi ville gøre et nyt forsøg på at se en levende Sort Sol.

Da vi i sommers beskrev turen, lovede vi en tur, hvor deltagerne ville komme til at se mange fugle. Det holdt stik. Bramgæs så vi alle steder men flest på Hamburger Halling hvor der 28000. Herfra kørte vi lidt sydligere i håb om at rygterne talte sandt om at der var Rødhalset Gås ved Beltringharder Koog. Den fandt vi dog ikke, men der var meget andet at se i området. Vi blev der ikke så længe, for eftermiddagen var fremskredet og vi skulle have tid til at stoppe ved Hauke-Hain Koog. Den Rødhalsede kunne jo stå der? Det gjorde den dog ikke, men i stede 78 Nielgæs, 4 Sølvhejre en Vandrefalk, 2500 Gravænder og 3800 Alm. ryler samt meget meget mere. Vi havde ikke tid til at gennemgå alt hvad der var i området. Turen gik tilbage til Aventoft for at se Stærene nok engang. Og de kom 100.000 vis og gik ned i rørskoven lige foran os på dæmningen, siddende så tæt, at rørene blev tynget ned og lignede et sortnistret tæppe, – af Stære. Heller ikke tirsdag aften kom der Rovfugle ind og forstyrrede dem, men da alle var kommet i hus flyttede de længere ud i rørskoven, så lidt bevægelse var der i flokken.

Dagen sluttede vi af på Rudbøl kro, som ejer campinghytterne, og fik en god middag. Da vi gik i seng tirsdag aften aftalte vi, at hvis der var smukt vejr onsdag morgen, ville vi en gang mere høre og se når Stærene stod op. Vejret var som vi kunne ønske os. En smuk morgen og Stærene lavede lidt formationsflyvning lavt hen over rørskoven inden ca halvdelen gik på vingerne, mens B-fuglene blev i sengen 10 min. længere. Det tar dem ikke mange sekunder at forlade området når de først har taget beslutningen om at stå op.

Det er svært at gennemføre en Sønderjyllandstur ude der skal handles lidt. Det gjorde vi inden vi kørte tilbage og spiste morgenmad og pakke sammen til hjemturen.

Den startede vi i Margrete Koog og gik en tur på dæmningen på havsiden på den tyske side af grænsen, søgende efter Bjerglærker. Dem fandt vi ikke. På tilbageturen gik vi på indersiden af dæmningen og søgte efter Skægmejser, som dog lod sig høre, men ikke se ordentlig. Tilbage ved bilerne kom så en lille overraskelse til os. En Sortstrubet Bynkefugl som villigt lod sig se. Efter denne lille behagelige oplevelse startede vi turen nord over. Næste mål var Fil sø.

Vejret blev mere og mere gråt som vi kom frem til området. Vi valgte at præsentere det fra den vestlige side. Her florerede en del Kortnæbede gæs, Grågæs og enkelte Sædgæs samt en Havørn. På vej yderligere nord over gjorde vi et stop ved Skjern enge. Men p. g. a. en længere omkørsel blev tiden knap og det mørknedes, så her afsluttede vi turen officielt.

Se artslisten her.