Tanker og oplæg om Naturens Motorvej
Danmark er et naturfattigt land. Ikke alene mangler naturen plads i Danmark, for den natur vi har, er i en meget ringe forfatning. Vi, mennesket, har erobret landskabet til egne formål. Landbrug, byer og veje. Vi har også erobret store vandområder og omlagt dem til egne formål, primært landbrug. Samtidig har vi haft den opfattelse, at naturens eget liv primært skulle være til nytte for os. Vi så ikke, at naturen har sin helt egen værdi. Gennem hundrede år har vi ringeagtet naturens helt egen sjæl og forsøgt, desværre med stort held, at udrydde naturens liv.
Vi er måske nået til et vendepunkt, hvor vi er begyndt at genopdage naturens egen værdi, med naturens utrolige mangfoldighed af forskelligartet liv og de utrolige fascinerende livsformer der findes. Men det haster, hvis vi skal undgå et egentlig kollaps af biodiversiteten.
Hvorfor skal der ske noget? NU!
Her er nogle helt overordnede billeder på den nuværende situation på globalt plan.
Jordens samlede biomasse, der for bare 50 år siden var fordelt noget anderledes, ser således ud i dag: Husdyr ca. 60% – Mennesker 36% – Vilde dyr 4%
De vilde dyr udgør kun 4 procent af biomassen på kloden.
De vilde dyrs andel er i voldsom tilbagegang, samtidig er mennesker, og husdyr, på jorden i stadig fremgang.
Planter og dyr uddør alene på grund af menneskets hærgen på jorden. Dertil kommer nu klimaforandringerne, der stiger med accelererende fart, – og de ødelæggende krige, der forbruger enorme ressourcer og smadrer lige så meget. De voldsomt stigende temperaturer på land og i havet, presser i dag mange arter begge steder. Vi er hastigt på vej mod et tipping point, der kan føre til et totalt kollaps af livet, – i sidste ende vores eget liv.
Selv om vi undgår et tipping point, er der fare for at 20 til 25% af den vilde biomasse (de vilde dyr) vil uddø de næste 50 år.
Altså: Det er menneskets hærgen over alt på jorden, der alene er årsagen til biodiversitetskrisen. Ansvaret for det er blevet benægtet af magthaverne, så vel som mange andre miljøkatastrofer er blevet det, i de sidste hundrede år. Det må ikke ske nok engang.
Danmark som foregangsland
Danmark har indtil nu været førende i at ødelægge naturen. Kæmpe naturområder er inddraget til landbrugsland. Moderne landbrugsdrift udpiner jorden og nært ved liggende naturområder med gødningsspredning. Grundvand, vandløb, søer, fjorde og hav er forurenet af pesticider fra kemilandbruget, nogle industrier og ikke mindst af menneskets enorme forbrug. Forbrug og smid væk kultur. Vi er dybest set alle ansvarlige for den situation vi har bragt os i.
I Danmark er krisen lige så alvorlig som i resten af verden. Et rigt land som Danmark må tage ansvar for sin egen biodiversitetskrise. Det er umoralsk at skubbe den over til andre lande.
I Danmark har udviklingen i landbrug, og af samfundsudviklingen i det hele taget, mindsket biodiversiteten meget alvorligt; Nogle tal:
Tab af antal af fugle de sidste 40 år er op til 25 procent i alt.
Det er især fuglearter i det åbne land der trækker ned. Fx er Sanglærke gået 50% tilbage, Stær over 60%, Gulspurv 70%
Insekter er gået voldsomt tilbage. Sommerfuglearter med over 50%, hvoraf flere arter er uddøde i DK og flere arter er stærkt truet af samme skæbne.
Oven i biodiversitetskrisen kommer klimakrisen nu buldrende med større og større kraft for hvert år der går. Den står mennesket også med ansvaret for. Skiftende regeringer har ikke haft mod til at formulere en politik, der for alvor ænder den kritiske udvikling.
Derfor skal der handles nu på begge kriser.
Vi skal have genetableret naturen, der giver plads til naturens egne processer og til dyrenes frie liv, så hurtigt som muligt.
Danmark skal tage målsætningen angivet fra EU alvorligt. Målsætningen siger der skal være 30% natur i Danmark, heraf 10 % vild natur.
Vi skal have mindst 10 procent vild natur i Danmark.
Samtidig skal landbruget ændres fra kemi- og industrilandbrug til økologisk og regenerativt landbrug.
Der er formuleret 5 hovedprincipper for regenerativt landbrug, principper som kan være en hjælpende udvikling for biodiversiteten i landbrugslandet. De er:
Jorden skal være grøn året rundt
Jorden skal forstyrres så lidt som muligt
Understøtte det mikrobielle jord liv
Jordbrugsdyr integreres i dyrkningssystemet.
Recirkulering af naturlig gødning.
Omlægning af landbruget til regenerativt landbrug, tror vi på kan forbedre biodiversiteten i landbruget. Det vil også reducere spredningen af luftbåren kvælstof til naturen. Økologi er kendt, men skal stadig udvikles. Regenerativt landbrug er i sin begyndelse. Der skal satses meget mere praktisk forskning i den dyrkningsform.
Overordnet plan for 30% natur i Danmark
Biodiversitetsrådet har med udgangspunkt i to rapporter udarbejdet et kort, fra henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter der viser, hvor der findes store (mindst 500 hektar) naturområder i Danmark. Disse områder udgør ca. de 20% der kan findes i første omgang. De peger også på, at de resterende 10%, vil kunne være dem, der skal indgå i, at nuværende landbrugsområder omlægges til natur for at forbinde de forskellige store områder med hinanden. De kan gøre at store naturområder i Danmark får naturkorridorer til spredning af biodiversiteten. Det er det vi i DOF Nordjylland arbejder for. Vi skal have genetableret god natur.
Hvad er god natur?
Naturen er en kompleks sag, som alt muligt andet i livet er. Så det er ikke til at give et fyldestgørende svar på spørgsmålet. Til god natur er heterogenitet et vigtigt udgangspunkt. Det vil sige, at der skal indgå en mangfoldighed af forskellige landskabstyper som: Våde og tørre enge, moser af forskellige typer, klitlandskaber med tørre og fugtige områder, skove med forskellige biotoper og forskellige træarter, samt overdrev med forskellig spredt beplantning. Disse landskaber skaber til sammen en høj naturøkologisk integritet. De mange forskellige landskabstyper/biotoper giver mulighed for en mangfoldighed af liv.
Dele af Store Vildmose er ved at bilve genskabt. Det kan naturtyper der er behov for, hvis naturen skal kunne passe sig selv.
Kredsløbet i naturen er også afgørende for at have en god natur. Her tænkes der ikke kun i det årlige kredsløb, men det store kredsløb som liv og død i naturen. Dette ødelægges i kraft af, at kredsløbene brydes, når vi fjerner træ fra produktionsskovene og afgrøder fra markerne. Ved skovhugst fjerner vi de gamle og døde træer, som udgør levesteder for svampe og insekter. Vi kan ikke undvære nedbryderorganismerne som en del af naturens kredsløb. Foruden at nedbryde dødt organisk stof, så udgør de fødegrundlaget for rigtig mange ikke-planteædende dyr (insekter, fugle og pattedyr).
Nedbryderorganismerne har brug for fristeder i naturen i form af dødt ved, ådsler og dyrelort, hvilket kan skabes ved at etablere 10% urørt natur. De nye dyrkningsformer, regenerativt landbrug og økologi, er en begyndende vej til at skabe et mere naturligt kredsløb i landbrugsdyrkningen.
Liv i naturen er lige fra det encellede dyr til de største dyr i havet og på landjorden. Dyr har behov for at leve et frit liv med plads i en mangfoldig natur.
Det frie liv er for dyrene en kamp på liv og død. Sådan har det altid været før mennesket kom til. Det var i princippet alles kamp mod alle. Det var/er et grundvilkår. Kort sagt fungerede livet i naturen sådan, indtil mennesket erobrede naturen fra dyrene. I Danmark har vi, som meget få andre lande, erobret den natur der var engang.
Biodiversitetskrisen i Danmark
Biodiversitetskrisen er efterhånden erkendt af mange i befolkningen, men mange er usikre på, hvad man egentlig kan stille op, for at ændre krisens stadige negative udvikling, til en begyndende positiv udvikling for biodiversiteten. Der er mange som stadig slet ikke forholder sig til biodiversitetskrisen. Langt de fleste mennesker aner faktisk intet om naturens mangfoldige liv og forstår slet ikke, hvad naturlivet egentlig handler om.
Der er også dem som har andre fokuspunkter, – og som kræver deres ret til at bruge naturen til egne fornøjelser. Nogle af dem er indædte modstandere af at give plads til biodiversiteten og fornægter naturens ret til at eksistere på egne betingelser. Med til billedet i debatten om biodiversiteten hører også, at vi i Danmark er dybt præget af vores moralsk/etisk forståelse og vores følelsesmæssigt præget opfattelse af naturen. F.eks. modsætning mellem de gode og de onde dyr. Jeg var f.eks. i mange år af den opfattelse at Husskaden var ond. Den tog småfuglenes unger. Småfugle var de gode, de var jo smukke, sang smukt osv. Jeg tillagde dem også en nytteopfattelse, at småfuglene tog de insektlaver jeg opfatter som skadedyr. Det er f.eks. dag- og natsommerfuglelarver og meget andet. Da jeg efterhånden forstod sammenhængen, blev jeg klar over at mit natursyn var alt for simpelt. Naturen er en meget kompleks og kompliceret størrelse, som vi skal lære at respektere.
Dette er nogenlunde den øjeblikkelige scene i debatten om biodiversitetskrisen i Danmark. Debatten er i al for høj grad præget af manglende reel viden og faktiske faglige forhold.
Hvad vil vi i DOF Nordjylland?
I DOF Nordjylland har vi stor interesse i, at vi har en god og levende natur i Danmark og i særdeleshed i Nordjylland. Det er traditionelt fuglene, vi har som fokus i vores holdning til naturen, men i de senere år har dette fokus udvidet sig til, at se på naturen som en helhed, og dermed biodiversiteten i særdeleshed. Heraf er der fremvokset en større forståelse, interesse og lyst til at kende, og i den grad glædes over biodiversitetens mangfoldighed. Begynder man at sætte sig ind i naturlivets utrolig diversitet, bliver man grebet af det og kan opleve megen glæde ved det, – og at lære det at kende! Læs f.eks. Insekternes bog af Morten D.D. Hansen. En fantastisk kilde til naturglæde og begejstring.
Danmarks biodiversitet svarer til et ulands fattigdom for menneskene. Biodiversiteten i Danmark er gået rystende tilbage i de sidste to hundrede år. Naturen er blevet segregeret og minimeret til, at den indeholder små øer i et ørkenlandskab, set i et biodiversitets perspektiv. Det er dette udgangspunkt der er grundlag for, at vi har arbejdet med at formulere et naturpolitisk udspil. Det er vi heldigvis ikke ene om.
I EU har man politisk formuleret den samme overordnede politik, der siger at der i et hvert land skal der være mindst 30 % natur og heraf 10% uberørt vild natur. Det er de samme tal vi i DOF Nordjylland tager udgangspunkt i.
Derfor vil vi lægge vores ideer og tanker frem om, hvad vi synes bør ske med udgangspunkt i ovennævnte måltal.
Nordjylland er en landsdel der heldigvis har flere store, – og delvis sammenhængende naturområder. Det er vigtigt med store naturområder, der indeholder en mosaik af forskelligartede biotoper. Men det er også vigtigt, at der er korridorforbindelser mellem de store naturområder, så f.eks. insekter har mulighed for at sprede sig fra et naturområde til et andet. Det gælder især for de langsomt flyvende insekter, f.eks. flere sommerfuglearter. Vi mener faktisk, at lige så vel som at det er nødvendigt med gode forbindelser for mennesker, til at kunne bevæge sig nemt fra en landsdel/by, til en anden by/landsdel, skal der også være ”gode rejsemuligheder” for naturens liv, til at bevæge sig gennem det danske landskab.
Naturen i Danmark har brug for: En Naturens motorvej!
Drømmen om Naturens motorvej.
Den bør være en naturforbindelse der går fra syd til nord i Jylland og fra øst til vest. Samme bør gælde på Fyn og på Sjælland til Falster og Lolland. Fra den store naturens motorvej bør der være korridorer til store gode naturområder der ligger isoleret i forhold til de store naturens motorveje!
Fuglene anvender nogle store linjer i dag. Gæs og vadefuglene trækker især over Vestjylland med mulige stop ved de store vestjyske vådområder, op til Limfjorden (især Vejlerne) og derfra videre nord ud. Modsat den anden vej om efteråret. Spurvefugle, sangere, drosler med flere trækker over land, og har ikke store væsentlige besværlige passager i Danmark. Fugle kan flyve langt, nogle arter ufatteligt langt.
Fra Lolland og Gedser går fugleflugtslinjen op over Sjælland mod de skandinaviske yngleområder om foråret og modsat om efteråret. De er intakte for de fleste arter og følger på flere stræk menneskenes færdselsårer.
For insekterne er det derimod svært for mange arter, – og umuligt for lige så mange arter, at bevæge sig (sprede sig fra en god lokalitet til en anden) gennem det danske landskab. Det er dem der især har behov for en naturens motorvej. Med til billedet mener vi også de har brug for en række mindre korridorer, der kan forbinde dem til nogle at de biotoper, der ligger mere isoleret i forhold til den hovedlinje vi peger på. Vores interesseområde er dog primært Nordjylland. I det følgende sætter vi derfor fokus på Region Nordjylland.
De små insekter, så som almindelig græssvirreflue, har behov for sammenhængende områder, for at kunne sprede sig.
Hvilke store naturområder findes der i Nordjylland?
Det er svært at pege på et stort sammenhængende naturområde, der indeholder alle landskabstyper, nævnt i afsnittet om hvad god natur er. Men vores ønske er, at man politisk beslutter sig for at skabe et sådant område. Altså en Nordjysk naturens motorvej.
I dag er udgangspunktet, at pege på de arealer der er hurtigst at etablere. Primært dem der er ejet af det offentlige, måske lagt sammen med private ejere, der vil indgå i projekter med offentlige arealer. Det er en ny tendens, at større firmaer har forstået biodiversitetskrisens alvor og skaber deres egne private vilde naturområder.
I Nordjylland er der gode arealer, det er oplagte at starte med, arealer som er ejet af staten. Da biodiversitetskrisen er dybt alvorlig, er det derfor brandmandens lov vi lægger til grund for vores forslag. I brandmandens lov ligger dette forhold, at vi først og fremmest skal sikre nuværende natur, der har en god biodiversitet. Det er først og fremmest de statsejede nordjyske klitområder, der i størrelse giver en vis volumen i et uberørt naturområde. Det drejer sig om Skagen Klitplantage og Hulsig Hede, sammenlagt med Tversted Klitplantage og ikke mindst Tolne Skov og Bakker, der går over i Råbjerg Mose og Jerup Strand. Får vi genskabt Gårdbogård Sø, der ligger midt i området, vil dette samlet set blive en fantastisk naturperle med en mosaik af forskellige landskaber, der rummer stor heterogenitet.
Fortsætter vi linjen fra Tversted Klitplantage over mod vest ligger Tornby Klitplantage og Skallerup indlandsklitter, der vil udgøre en næsten sammenhængende naturkorridor for insekter og fugle. Samme landskabstype fortsætter videre syd over fra Lønstrup over Løkken mod Blokhus og videre til Rødhus Klit, Tranum Naturnationalpark til Grønne Strand (hvor der nu er opkøbt 400 ha af Den danske Naturfond) videre mod Svinkløv og Bulbjerg. Med dette kæmpe sammenhængende område er der næsten skabt en nordjysk naturens motorvej. Hullet mellem Skallerup indlandsklitter til Blokhus Klit er dog et stort hul i motorvejen.
Tversted Plantage er med til at skabe et godt sammenhængende naturområde i den nordlige del af Jylland.
I det sydlige Vendsyssel ligger der to vigtige og gode naturområder med god biodiversitet. Store Vildmose samt Hammer Bakker.
Store Vildmose er nu under gendannelse med vigtige vådbundsområder. Først og fremmest Åby Mose og det nyetablerede vådbundsprojekt Ringfenner. Ørnefenner er under planlægning, og længere ude i fremtiden kommer Pinstrups Mosebrugs arealer også i en gendannelsesproces. Det bliver et naturområde der bliver enestående i Danmark. Ringfenner, der blev etableret i efteråret 2023, har allerede et fantastisk fugleliv.
Hammer Bakker er via Den Danske Naturfonds opkøb af to områder (dog endnu ikke sammenhængende områder) på vej til at blive en særdeles vigtig indlandslokalitet for de tilbageværende danske sommerfugle- og andre truede insektarter, samt sjældne overdrevsplanter. Naturfonden og Aalborg Kommunes plan er at opkøbe mere og få de to store hovedområder sammenlagt til et stort sammenhængende område.
For Store Vildmose og Hammer Bakker er problemet for disse to lokaliteter, en manglende spredningskorridor, så de sjældne arter kan etablere sig i mindre (genskabte) naturlokaliteter. Det glæder f.eks. i flere naturbiotoper i Jyske Ås, hvor mange af de sommerfuglearter, der har overlevet i Hammer Bakker, er totalt forsvundet inden for de sidste 50 år.
I Østvendsyssel er der flere mindre mose- og overdrevs lokaliteter, som har en god naturværdi. Hals Mose er også under gendannelse. Den er ejet af Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune. Området fra Nordmandshage, Bisnap, Hals Nørreskov, Hou Mose og Rimmer, til Gerå og Aså er en fin naturkorridor. Der mangler en spredningskorridor fra Aså til Stensnæs, hvorfra der er gode naturområder hele vejen op langs østkysten til skove og overdrev ved Sæby og videre op til Bangsbo skove og bakker syd for Frederikshavn.
Fra Nordjyllands bedste sammenhængende naturområde i dag, med Høstemark Skov, Lille Vildmose og Tofte Skov, fortsætter naturlinjen syd over mod Helberskov og Als Odde, samt en etableret korridor til Rold Skov.
De Himmerlandske Heder bør forbindes med Skivum Krat og en korridor til Rold Skov. Det vil give en sammenhængende forbindelse til naturen i hele Nordjylland og en vestlig og en østlig forbindelse ud af regionen.
Får vi skabt disse naturområder med nævnte korridorforbindelser har vi fået naturens motorvej i Nordjylland.
Drømmen om et bedre liv.
I den gamle landbrugskultur har det heddet, at dyr alene lever via instinkt. Dyr har ikke intelligens, har ingen personlighed, dyr kan ikke føle smerte. Dyr er ”dumme” og er enten til skade for os eller de skal være til gavn for os. Sådan ser mange mennesker stadig på dyrene i dag.
Jeg ser naturudsendelser på tv, som viser dyrenes daglige kamp om at klare livets udfordringer og overlevelse. De udsendelser viser et noget andet billede end den gamle landbrugsopfattelse. Forskning i dyreadfærd gør det samme. Begynder man at søge at forstå en dyrearts livsforudsætninger, deres kommunikation og adfærd viser det sig, at hver enkelt art rummer meget mere end et simpel forudsagt livsmulighed. Dyrearters liv og intelligens skal forstås ud fra deres forudsætninger og ikke de forenklede moralsk/etiske antagelser vi hidtil har gået med.
Der er en begyndende bevægelse på vej i opfattelsen af, at der er en form for klogskab i naturen, som vi ikke har forstået endnu. F.eks. er det ved at slå igennem at krager er kloge fugle. Kragerne er i dag mere anerkendte end før vi fik den viden. Mange mennesker har husdyr. Jeg tror langt de fleste husdyrsejere vil hævde det samme, som jeg nævnte om kragerne. Vi forstår vores kæle/husdyr på en udvidet måde i forhold til landbrugsdyr. Vi opdager at de har en form for klogskab, at de har en personlighed osv. Jeg håber denne forståelse kan åbne forståelsen af alt andet liv i naturen.
Landbrugskulturen ligger dog stadig dybt i mange mennesker. Råger og mågearter bliver ofte lagt for had, når de kommer tæt på os. De larmer. De skal skydes bort fra kolonierne, mågerne væk fra byen. Det er på tide, at vi opdager, at fuglene ikke er ude på at genere os, men at de må tilpasse sig i forhold til vores indgriben i deres livsbetingelser. Mågernes mad er forsvundet fra havet og rågerne finder mad i parker og firmaers fine grønne plæner i byerne, så det er indirekte os selv der inviterer dem tæt på.
Det er ærgerligt, at vi i Danmark har en alt for dårlig naturdannelse. Det er i naturen du har mulighed for at gå på opdagelse, søge oplevelser, indsigt og forståelse, så du kommer ind i en selvforglemmende proces, hvor alverdens, eller måske egne genvordigheder, forsvinder for en stund og du oplever berusende livsglæde i dig selv.
Glæde og begejstring i naturen giver god livskvalitet.
Det store årlige kredsløb i naturen er en evig kilde til forventning, opdagelser, hengivelse, begejstring, glæde og livskvalitet.
Naturen har en uovertruffen skønhed, der giver æstetisk sans og glæde.
Giver du dig i kast med at lære og forstå mangfoldigheden af livet i naturen, har du en evig livsopgave, der fører dig ind en fascinerende verden.
At iagttage insekter som sommerfugle, natsværmere og guldsmede og andre, eller lære botanikken at kende, er en fortryllende, æstetisk oplevelse.
For os, der med respekt for naturens liv, kigger på det, er det en meget stor kilde til sundhed og en fundamental livsglæde.
Vores håb er, at vi i fremtiden får mulighed for at opleve en spændende natur, en meget forskelligartet natur, med en mosaik af forskellige biotoper og med en mangfoldighed af liv. Det bliver helt fantastisk, hvor der kan skabes et langt dybere samspil mellem menneskene og naturens liv. Livet på jorden er for alt liv på kloden.
Svend Erik Mikkelsen
