Af Svend Erik Mikkelsen
Min interesse for at registrere i naturen her i de seneste år, peger mere og mere mod at jeg gerne vil deltage i projekter, der kan føre til politiske beslutninger til gavn for fuglene i det hele taget og i særdeleshed for hele naturlivet, - for biodiversiteten.
I de sidste år har mine tanker gået på, at jeg syntes, vi mangler viden om, hvad der sker af udvikling i de nye naturområder, som f.eks. de områder Den danske Naturfond etablerer rundt om i Danmark og i de kommende Naturnationalparker. Kommer der en positiv udvikling for biodiversiteten, som vi går og håber?
Så det glædede mig meget da det nye DOF projekt: Fugle i ny natur! blev lanceret i foråret. Projektledelsen kom med en opfordring til, at et af projekterne skulle finde sted i Hammer Bakker og vi var en samling på op mod 10 personer, der var interesseret i at deltage i det. Fire af os deltog i informationsmødet om projektet i Vejle sidst i april. På dette møde blev vi introduceret i baggrunden for projektet og de tre tælle/registreringsmetoder, der anvendes i kortlæg af fuglelivet i projektområderne.
Da vi så kortet på de 10 ha over projektområdet i Lille FINN i Hammer Bakker var jeg, indrømmet, noget skeptisk over, om dette sted ville give nogle særlige spændende og overraskende resultater. Det var bestemt ikke min forventning. De 10 ha vi skulle tælle på, var på et ca. 100årigt gammelt skovområde, som var en del af et ca. 220 ha naturområde, hvor nåleskov fjernes til hede/overdrev og lysåben skov.
Bøgeskoven, hvor Lille FINN skulle laves, har eksisteret i 100 år. Den er en ca. 500 m lang og 150 m bred dal. Den er fugtig i bunden og træerne danner en stor lignende katedral. Træerne står fra bunden og op ad skråningerne til alle sider. Det er en speciel bøgeskov med en speciel type bøgetræer. De vokser typisk i store klynger, med omkring 20 stammer i hver klynge og med enkeltstående træer iblandt. Nogle af stammerne dør dog med tiden og står som grenløse søjler.
Jeg har kendt området i ca. 50 år og gået igennem det mange gange. Jeg syntes det var lidt kedeligt, - fuglemæssigt. En bogfinke, solsort, ringdue, gærdesmutte og måske en flagspætte og rødhals, var hvad jeg huskede, der var inde i dette afgrænsede område. Så til de andre deltagere fortalte jeg, at vi havde en let opgave. Der ville ikke være mange fugle, vi ville kunne registrere på denne lokalitet.
Men fakta blev!
10. maj startede vi med tællingerne. Jeg valgte at lave den først tælling midt formiddag som en prøvetælling. På den tælling opstod der flere spørgsmål, som jeg henvendte mig til projektledelsen om, så vi kunne rette ind på metoden med det samme. Min tanke var også at markere grænserne med noget gaffatape på den første tælling, som hjælp til dem der ikke kendte området. Det viste sig at være besværligt, med en sølvgrå farve på de grå bøgestammer, så den fik de andre ikke megen glæde af, men alle fik sig sporet ind på områdets grænser.
I de følgende dage var vi heldige med vejret, så vi kom godt i gang med kortlægningsmetoden. Hen af vejen også random walk og FiNN tællingerne.
Allerede den første tælling var overraskende. Der var flere territorie-markerende fugle end forventet. Især gærdesmutte, rødhals, musvit og blåmejse, samt solsort og ringdue var der flere af. Mere overraskende var en ravnerede med en markerende fugl, en fouragerende topmejse, flere stor flagspætte og en træløber samt munk og gransanger. De næste tællinger var tidlig morgentællinger, mens andre også lavede enkelte aftentællinger. Samlet kom vi op på mere end 10 kortlægningstællinger.
Billede fra den første tælling blev suppleret med, dels flere af de almindelige arter, men også med flere træløbere, spætmejse, stor flagspætte, og en skovsanger der blev hørt og set på alle efterfølgende tællinger. Mine medtællere havde fuld ud de samme arter, endda to skovsanger og en kærnebider. Af dyr mødte vi grævling, rådyr og egern.
Resultatet var overraskende. Det var pænt over forventet. Ved nærmere reflektion over resultatet fik jeg et nyt syn på biotopen. Jeg havde hidtil betragtet den som: “bare” en højstammet bøgeskov uden mange fugle. Det var det så ikke “bare”! Det gik hurtigt op for mig. De specielle bøgestammer, som udgør en stor del af biotopen, var jeg bekendt med, men det er også et skovområde, som har været urørt i mange år. Der er ikke udøvet “skovpleje” i de halvtreds år jeg har kendt skoven. Der står mange udgåede træstammer, - der ligger masser af dødt ved, - der er de første lysninger inde i området på grund af stormfældet træer, som ligger hvor de er faldet. Bøgeskoven i sin helhed er i alt på omkring 30 ha, - vi undersøgte 10 ha heraf. Den har et større hedeområde til den ene side, og u-dyrkede marker til den anden side. Den er faktisk den type skovnatur, vi efterlyser at få meget mere af i fremtiden.
Det var også en ny oplevelse, at registrere fugle på denne måde. Metoden minder lidt om timetælleturene, som blev praktiseret under Atlas 3. Det at gå stille og roligt med god tid til at registrere fuglene er interessant. Vi gik igennem det samme afgrænsede naturområde på mellem godt 2 til godt 3 timer. Det gav en god oplevelse af, at få et nærmere forhold til fuglene der bor i området. Især til de fugle, hvor man præcist ved, hvilket træ de bor i (st. flagspætte - træløber - spætmejse - blåmejse m fl.) Det var også en god måde at komme i en dybere kontakt med naturen, ikke kun de fugle og dyr man møder, men også selve naturområdet. Jeg kom til at holde af det, for mig i forvejen kendte område, på en ny måde.
Men mest af alt bliver det spændende, at se de kommende års resultater, af hvad der sker i den nye natur der kommer i disse år. Måske er der grund til lidt optimisme, efter mange års tilbagegang for biodiversiteten.
