Billede fra 2024

Dansk Ornitologisk Forenings afdeling Nordjylland deltager på Naturmødet i Hirtshals igen i år.

Naturmødet begynder torsdag d. 22. maj og slutter lørdag d. 24. maj. Alle tre dage glæder vi os til at få besøg af så mange som muligt i vores telt.

Vi vil gerne fortælle om en masse fugle, men for at gøre det lidt ekstra interessant har vi valgt at fokusere på enkelte trækfugle og deres adfærd.

Vi har valgt at give et dybere indblik i landsvalen, sildemågen og natravnens træk. Det er tre meget forskellige fugle, der også trækker forskelligt, så kom og hør.

I teltet er der også særlige aktiviteter for børn.

I løbet af de tre dage holdes der desuden foredrag om ”Naturens Motorvej” – et spændende ønske, og naturligvis om trækfugle.

På portalen Arter.dk kan man i denne tid være med til at kortlægge bogfinke-dialekter.

Biologistuderende Mette Bay undersøger, i forbindelse med sit bachelorprojekt på Københavns Universitet hos Statens Naturhistoriske Museum, de geografiske variationer af det såkaldte ”regnkald” forskellige steder i landet.

Hvis man har lyst til at deltage kan det gøres via Arter.dk. Her kortlægges de geografiske variationer/dialekter. Deltagerne skal lægge screen shots op af bogfinkernes kald.

Læs mere her. (bemærk du bliver ledt over til portalen arter.dk)

Muslingebestanden i Limfjorden rasler ned, alligevel vælger DTU Aqua, gennem deres beregningsmetoder at sikre muslingefiskerne frem for føde til ederfugle og hvinænder

DTU Aqua vurderer hvert år om muslingebestanden kan tåle de tilladte fangster ved muslingeskrab. Der er omkring 20.000 ton blåmuslinger at gøre godt med i Løgstør Bredning svarende til kun 10% af bestanden i 1993. Løgstør Bredning og Louns Bredning er vel at mærke Natura 2000-områder, hvor myndighederne skal arbejde for at opnå gunstig bevaringsstatus.
Men i stedet for at arbejde for at opnå gunstig bevaringsstatus sikrer myndighederne muslingefiskerne en fast del af den reducerede muslingebestand.
DTU Aqua vurderede i et notat i 2024, at der var plads til at hente 4.000 ton blåmuslinger ved muslingeskrab på 5,5 km² i Løgstør Bredning og 3,1 km² i Louns Bredning.

Hvinænder tildeles en lille kvote og ederfugle har ikke behov for mad!
Antal hvinænder vurderes at være faldet til 1.700 i dag fra 12.000 for 30 år siden. Hvinanden er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, så DTU Aqua skal tage hensyn til dem i beregningerne, men da bestanden af hvinænder er raslet ned, estimerer DTU Aqua, at hvinænderne kan nøjes med 2.400 ton muslinger.  Dermed fjernes muligheden for, at bestanden stiger igen. 
Ederfuglene er "heldigvis" ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, så DTU Aqua kan derfor undlade at tildele dem ikke en kvote i beregningerne.

DTU Aquas beregningsmetoder sikrer mudderbunden i Limfjorden
DTU Aqua tillader muslingeskrab på baggrund af beregningsmetoder, som fastlåser bestandene af muslingespisende dyr og fugle på et meget lavt niveau. Muslingerne ligger ofte begravet 10 cm under bunden, så der skal skrabes dybt hver gang. Derved opnås aldrig en naturlig dynamik. Livgivende plantesamfund af tang og ålegræs får aldrig en chance. Kvælstofbelastningen er hovedårsagen til den dårlige miljøtilstand, men de årlige muslingeskrab sikrer en mudderbund med en lille monokultur af muslinger.

(NB! Vi mener ikke, at der skal fiskes med bundskrab i Natura2000 områder).

Kilde: Konsekvensvurdering af fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2023/2024 DTU Aqua rapport nr. 432-2023 (afsnit 6.2).

DOF Nordjylland, Naturpolitisk Udvalg
Gunnar Hansen. 11.04.25

Bestanden af kirkeugler er i fremgang i Himmerland. Men meget tyder på, at konstant fodring er en forudsætning for fremgangen.

Det fremgår af et fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Udviklingen i bestanden går meget langsomt. Den er cirka øget med et par om året.

I notatet fremgår det at: "Fra 2018 til 2024 fordobledes antallet af kendte kirkeuglepar i Østhimmerland fra fire til otte. Med yderligere tre par i Vesthimmerland og fire par i det øvrige Jylland i 2024, må Himmerland, først og fremmest Østhimmerland betragtes som den danske kirkeuglebestands kerneområde.
Den positive bestandsudvikling i Østhimmerland, kan uden tvivl forklares ved at det gennemsnitlige antal unger produceret per par har ligget stabilt
højt på mellem 2,2 og 4,2 årligt, hvilket er markant højere end i resten af landet. Den høje ungeproduktion i Østhimmerland kan igen henføres til det effektive fodringsprogram, idet fodring mere end fordobler det gennemsnitlige antal udfløjne unger per par."

Kirkeuglens fremtidsudsigter vurderes i notatet at være svære:

"Med otte kendte par i 2024, må kirkeuglebestanden i Østhimmerland trods en langsom bestandsfremgang (fordobling siden 2018) fortsat betragtes som kritisk truet pga. et lavt antal ynglepar. Det forhold at bestanden, selv med en meget høj ynglesucces, kun er vokset med knapt ét nyt par årligt i gennemsnit, understreger den prækære bestandssituation, hvor selv en moderat reduktion i bestandens ungeproduktion må forventes at kunne føre til bestandsstagnation eller ligefrem tilbagegang.", fremføres det i notatet der kan læses i sin fulde længde her: