En lille beretning fra et nyt projekt - FINN
Af Svend Erik Mikkelsen
Min interesse for at registrere i naturen her i de seneste år, peger mere og mere mod at jeg gerne vil deltage i projekter, der kan føre til politiske beslutninger til gavn for fuglene i det hele taget og i særdeleshed for hele naturlivet, - for biodiversiteten.
I de sidste år har mine tanker gået på, at jeg syntes, vi mangler viden om, hvad der sker af udvikling i de nye naturområder, som f.eks. de områder Den danske Naturfond etablerer rundt om i Danmark og i de kommende Naturnationalparker. Kommer der en positiv udvikling for biodiversiteten, som vi går og håber?
Så det glædede mig meget da det nye DOF projekt: Fugle i ny natur! blev lanceret i foråret. Projektledelsen kom med en opfordring til, at et af projekterne skulle finde sted i Hammer Bakker og vi var en samling på op mod 10 personer, der var interesseret i at deltage i det. Fire af os deltog i informationsmødet om projektet i Vejle sidst i april. På dette møde blev vi introduceret i baggrunden for projektet og de tre tælle/registreringsmetoder, der anvendes i kortlæg af fuglelivet i projektområderne.
Da vi så kortet på de 10 ha over projektområdet i Lille FINN i Hammer Bakker var jeg, indrømmet, noget skeptisk over, om dette sted ville give nogle særlige spændende og overraskende resultater. Det var bestemt ikke min forventning. De 10 ha vi skulle tælle på, var på et ca. 100årigt gammelt skovområde, som var en del af et ca. 220 ha naturområde, hvor nåleskov fjernes til hede/overdrev og lysåben skov.
Bøgeskoven, hvor Lille FINN skulle laves, har eksisteret i 100 år. Den er en ca. 500 m lang og 150 m bred dal. Den er fugtig i bunden og træerne danner en stor lignende katedral. Træerne står fra bunden og op ad skråningerne til alle sider. Det er en speciel bøgeskov med en speciel type bøgetræer. De vokser typisk i store klynger, med omkring 20 stammer i hver klynge og med enkeltstående træer iblandt. Nogle af stammerne dør dog med tiden og står som grenløse søjler.
Jeg har kendt området i ca. 50 år og gået igennem det mange gange. Jeg syntes det var lidt kedeligt, - fuglemæssigt. En bogfinke, solsort, ringdue, gærdesmutte og måske en flagspætte og rødhals, var hvad jeg huskede, der var inde i dette afgrænsede område. Så til de andre deltagere fortalte jeg, at vi havde en let opgave. Der ville ikke være mange fugle, vi ville kunne registrere på denne lokalitet.
Men fakta blev!
10. maj startede vi med tællingerne. Jeg valgte at lave den først tælling midt formiddag som en prøvetælling. På den tælling opstod der flere spørgsmål, som jeg henvendte mig til projektledelsen om, så vi kunne rette ind på metoden med det samme. Min tanke var også at markere grænserne med noget gaffatape på den første tælling, som hjælp til dem der ikke kendte området. Det viste sig at være besværligt, med en sølvgrå farve på de grå bøgestammer, så den fik de andre ikke megen glæde af, men alle fik sig sporet ind på områdets grænser.
I de følgende dage var vi heldige med vejret, så vi kom godt i gang med kortlægningsmetoden. Hen af vejen også random walk og FiNN tællingerne.
Allerede den første tælling var overraskende. Der var flere territorie-markerende fugle end forventet. Især gærdesmutte, rødhals, musvit og blåmejse, samt solsort og ringdue var der flere af. Mere overraskende var en ravnerede med en markerende fugl, en fouragerende topmejse, flere stor flagspætte og en træløber samt munk og gransanger. De næste tællinger var tidlig morgentællinger, mens andre også lavede enkelte aftentællinger. Samlet kom vi op på mere end 10 kortlægningstællinger.
Billede fra den første tælling blev suppleret med, dels flere af de almindelige arter, men også med flere træløbere, spætmejse, stor flagspætte, og en skovsanger der blev hørt og set på alle efterfølgende tællinger. Mine medtællere havde fuld ud de samme arter, endda to skovsanger og en kærnebider. Af dyr mødte vi grævling, rådyr og egern.
Resultatet var overraskende. Det var pænt over forventet. Ved nærmere reflektion over resultatet fik jeg et nyt syn på biotopen. Jeg havde hidtil betragtet den som: “bare” en højstammet bøgeskov uden mange fugle. Det var det så ikke “bare”! Det gik hurtigt op for mig. De specielle bøgestammer, som udgør en stor del af biotopen, var jeg bekendt med, men det er også et skovområde, som har været urørt i mange år. Der er ikke udøvet “skovpleje” i de halvtreds år jeg har kendt skoven. Der står mange udgåede træstammer, - der ligger masser af dødt ved, - der er de første lysninger inde i området på grund af stormfældet træer, som ligger hvor de er faldet. Bøgeskoven i sin helhed er i alt på omkring 30 ha, - vi undersøgte 10 ha heraf. Den har et større hedeområde til den ene side, og u-dyrkede marker til den anden side. Den er faktisk den type skovnatur, vi efterlyser at få meget mere af i fremtiden.
Det var også en ny oplevelse, at registrere fugle på denne måde. Metoden minder lidt om timetælleturene, som blev praktiseret under Atlas 3. Det at gå stille og roligt med god tid til at registrere fuglene er interessant. Vi gik igennem det samme afgrænsede naturområde på mellem godt 2 til godt 3 timer. Det gav en god oplevelse af, at få et nærmere forhold til fuglene der bor i området. Især til de fugle, hvor man præcist ved, hvilket træ de bor i (st. flagspætte - træløber - spætmejse - blåmejse m fl.) Det var også en god måde at komme i en dybere kontakt med naturen, ikke kun de fugle og dyr man møder, men også selve naturområdet. Jeg kom til at holde af det, for mig i forvejen kendte område, på en ny måde.
Men mest af alt bliver det spændende, at se de kommende års resultater, af hvad der sker i den nye natur der kommer i disse år. Måske er der grund til lidt optimisme, efter mange års tilbagegang for biodiversiteten.
Gråmejser og nysgerrige beboere
Vi er i marts måned og den 13. marts skal vil på månedens gråmejsetur. Vejret, som man ind i mellem godt kunne ønske sig at være herre over, lever helt sit eget liv. I forrige weekend var vejret fantastisk. Så slog det om tirsdag og blev koldt, så koldt at der i dag kunne falde sne over Vendsyssel. Det udfordrede trafikalt nogle dem der vågede sig ud for at deltage i dagens tur. Nu, - i skrivende stund dagen efter, er der igen det smukkeste solskinsvejr. Det havde været godt, hvis man kunne have lavet en rokade mellem de to dage. Men på dagens tur mødte der i alt 14 deltagere op.
Mødestedet havde kun en adr. denne gang, - den sædvanlig ved Bouets p. plads. Herfra gik turen nord om Hammer bakker, ad Kjellingbrovej mod Ravnstrup Kjær. Op ad vejen ved Kjellinggård, der nu ejes af Aalborgsmeden, stod de første sangsvaner og nogle få grågæs, som vi stoppede for at kigge på. Aalborgsmeden bemærkede os og forlod sit arbejde for en stund, for at høre hvad dette optog på vejen uden for gården betød? Han var bare naturlig nysgerrig og på ingen måde kritisk over at vi stod der.
At være kritisk, eller meget negativ, kan mange fuglekiggere ellers godt berette om i mødet med folk, hvis man står opad deres sted. Det oplevede flere fugletællere f.eks. fra Atlas 3 tiden, når man var på timetælletur igennem et beboet område. Men i de fleste tilfælde er folk bare interesseret i hvad der foregår, når man står med en kikket og kigger ind i deres have. Det kan de have god grund til.
Nå!, - vi sagde pænt farvel til smeden, og fortsatte mod Ravnstrup søerne til næste stop. Pibe- grå- og troldand opholdt sig i søen sammen med knopsvane og blishøns. Vi fortsatte derefter til Hjallerup og holdt kaffepause i parken ved Hjallerup Kulturhus. Havde vi været der i et af det forrige år, havde vi mulighed for at se en fast vintergæst, i åen, der løber for enden af parken. Vandstæren har opholdt sig i åen i mange år, men ikke i år, hvor der har været reparationsarbejde i gang på broen over åen for enden af Nørre alle..
Derefter kørte vi mod Lyngdrup. Her var der en del sangsvaner og enkelte grågæs. Det blev et kort stop og vi fortsatte videre mod østkysten til Gerå Enge og strand. Vi ankom mens der var ebbe, så der var ikke mange fugle nærmest molearealerne. Et par suler fouragerede ud for molen. Storspover, gravænder og viber opholdt sig i området sammen med flere mågearter.
Fra Gerå kørte vi direkte til Hou Havn, hvor vi kunne søge indendørs med madpakkerne, og her var en nyttig adgang til et toilet. Det var heldigt at have en sådan mulighed i dette kolde vejr. Mange gange drøfter vi et eller andet emne, når vi er samlet i et lokale, men i dag var vi så få deltagere (de første havde forladt os for noget andet) så det droppede vi. Uden for, i havnen, fouragerede nogle få sortænder sammen med en fløjlsand og hvinand hun. Også i Hou trak flere suler forbi havnen ret tæt på.
Dagens sidste destination var Nordmanshage. Gråænder rastede i området, ellers var der meget få fugle. En enkelt havørn sad dog på en ø syd for indsejlingen til Limfjorden. Hermed sluttede dagens tur.
Vejret var som nævnt et, vi gerne ville have byttet med dagen efter. Det er et problem vi før har haft. Derfor tænker jeg vi til en tur i april ikke angiver en fast dag. I stedet vil jeg sige, at den næste tur i april bliver afholdt den første dag efter fuglestemme gennemgangen på biblioteksmødet den 2. april. Altså den første dag derefter, hvor vejret er til at lytte på fuglesang. Det kommunikeres ud via mail-listen samme dag som stemmerne præsenteres.
Svend Erik Mikkelsen
Tur og store forandringer i Store Vildmose

En stor flok Gråmejser på hele 34 stk. samledes kl. 9,00 ved fugletårnet på Damvej. Og da Svend Erik var bortrejst til Canada, havde vi heldigvis fået Niels Eriksen som medguide på denne tur.
Vi startede med at kikke ind over den store højmose, der er fredet og ejet af Åge V. Jensens naturfond.
Herfra gik vi over for at kikke på det nye projekt i Ringfennerne, der nu er ved at være færdig. Det er et område på 345 ha. som staten ejede og det forvaltes nu af Naturstyrelsen Himmerland. Der er gravet en membran ned hele vejen rundt om arealet og lavet et lille dige på omkring 50 cm. Og der har i sommer også været en hel del vand og mange fugle, blandt andet ynglede et par stylteløber herude, men reden blev desværre oversvømmet medens de rugede.
Vi kunne nu se at de var ved at sætte hegn op omkring området, da det er meningen det skal afgræsses i det omfang det er muligt.
Der var en del viber, stære og krager inde over området, vi så også et par ravne flyve over.
Vi kørte herefter ud ad ringvejen og tog holdt ved et sted hvor der er lavet en sti ind igennem området med hegn på begge sider. Her var fint at gå og vi kunne allerede nu se en meget kraftig opvækst af dunhammer og lyse siv og højt græs. Vi må meget håbe de får afgræsning på meget snart til foråret ellers gror det til med meterhøj vegetation og få vadefugle vil yngle i det.
Ude midt i området kom vi til nogle ret store damme. Her var mange Krikænder, viber og dobbeltbekkasiner. I et læbælte helt ude for enden sad en flot gammel havørn, som med en enkelt flyvetur ud over landskabet skabte voldsomt røre i andedammen.
Tilbage på grusvejen skulle vi have vores formiddagskaffe, før vi kørte videre op ad Biersted Mosevej. Her gør vi et ophold lidt over midten, hvor der er opstået en ret stor sø på østre side af vejen. Her så vi også mange krikænder, viber og mange hjejler.
Det er også her en sti starter ind igennem hele området over til Damvejen, og denne vil der blive offentlig adgang på ifølge projektleder Martin Nissen Nørgård, Naturstyrelsen Himmerland. Han oplyser dog også, at der ikke pt er planer om nogle fugletårne i området – desværre, men de vil opsætte et bordbænkesæt inde på stien.
Ringfennerne vil uden tvivl blive et meget fint vådområde med mange større og mindre vandhuller, men skulle det blive rigtigt godt for vadefuglene skal det afgræsset ligeså tæt som på Bygholmengen. Som det er nu vil det blive meget svært at se og optælle fuglene på grund af meterhøj opvækst af græs, dunhammer og lyse siv. Og hertil kommer et område hele vejen rundt langs vejene på 20 meter med dige og membran. Dette område er allerede nu med opvækst af pilebuske, og da det er udenfor hegnet, vil det i løbet af de næste 2-5 år vokse op til et krat på 2-4 meter, der vil gøre indsigt i området meget vanskelig.
Herefter begyndte det at regne lidt, så vi valgte at køre op til Vildmoseporten, hvor vi kunne komme ind og spise vores madpakker.
Her fortalte Niels Eriksen om mosens tilblivelse og om kvægtuberkulosen , der var grunden til at staten købte mosen og der blev bygget de mange gårde langs vejene, her var i en årrække karantænestation for kvæg uden tuberkulose.
Efter pausen kørte vi op til næste store projekt i Store Vildmose nemlig Ørnefennerne.
Kongeørnene var i fokus. Foto Poul Anker.
Her spottede vi ret hurtigt 2 Kongeørne i granhegnene, det var en gammel fugl og ungen fra i år, som vi kunne se.
Projektet med Ørnefennerne bliver 3 gange så stort som det vi havde set i Ringfennerne, da staten under naturstyrelsen ejer hele Ørnefennerne på 518 ha. + de her i april måned har opkøbt 400 ha. landbrugsjord, der skal være vådområder og tillægges Ørnefennerne, så hele dette areal bliver på 916 ha. totalt. De tilkøbte arealer ligger syd for Blokhusvejen og et andet stykke er øst for Manne Mosevej.
Dette projekt har været i en planlæggende og undersøgende periode på 3 år, der sluttede her i foråret. Det er også her planen at hæve vandstanden ved at slette grøfter og dræn. Dog vil man ikke nedgrave en membran heroppe med nøjes med et lavt dige hele vejen rundt om området.
Vi sluttede turen her med at kikke på 3 legesyge unger af Tårnfalke over engene, vejret havde hele dagen været tåget og diset, men vi fik dog set en hel del fugle inde i området, da vi først kom ud i det.