De fleste ornitologer i Nordjylland kender dette område. Vil man vide mere kan Keld Hansens bog: Det tabte land, anbefales. Den beskriver på udmærket vis, hvordan Ulvedybet blev til det, det er i dag.

Man kan holde ved dæmningen ved vejen til Halvrimmen. Herfra kan man gå ned i hjørnet og kigge ud over den østlige del af området. Sidst på eftermiddagen er ikke det bedste tidspunkt at observere derfra. Det er i modlys på den tid af dagen.

På trods af lysforhold kan man opleve andefugle i massevis. Pibeænderne og blishøns ses ofte i stort antal. Der kan også være spidsænder. På dæmningen op mod Pumpehuset møder man gerne grågæs.

Brushane, Ulvedybet.

Vadefugle ses også afhængigt af årstiden.

På engene, i modsatte side mod Bjerget, kan man være heldig nogle gange at få øje på en rovfugl. Rørhøg og havørn er faste gæster.

Havørn, Ulvedybet.

Vandet i Ulvedybet står om efteråret gerne højt, helt op til fugleårnet i hjørnet af Perlen. Fra fugletårnet kan man opleve mange fugle. Taffelælnder, troldænder, gråænder og pibeænder ses ofte - afhængigt af årstiden. Det samme gælder sangsvaner, knopsvaner og pibesvaner. Man kan også være heldig at møde skestorke, sølvhejre og mange andre. Ude i fjorden – ud for dæmningen – overvintrer lysbugede knortegæs og canadagæs.

Bjerget

Gjøl Bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten, som stammer fra bjergområder ved Oslo og er ført hertil af isen. Under Bjerget ligger skrivekridt så højt, at man kan se det de steder, hvor Bjerget er fjernet. Det rejser sig storladent over det flade Limfjordslandskab med det højeste punkt 17 meter over havets overflade.

Går man op på selve Bjerget, er der en fabelagtig udsigt over Ulvedybet, dæmningen og Limfjorden. De højere liggende, tørre dele af Bjerget er vegetationsmæssigt nærmest at betegne som overdrev i dag. Plantevæksten er præget af, at planterne skal kunne leve under næringsfattige og tørre forhold.

I maj er de lave busk- og træbegroede områder omkring de to rastepladser, som er et godt valg at køre ind til fra vejen lige før dæmningen. Dagen igennem – men primært om morgenen – bliver man bedøvet af fuglesang. Som oftest har man området for sig selv om morgenen, men om dagen, især i weekender, støder man på folk, som også bruger naturren på en anden måde end os fuglekiggere.

Omkring bjerget er der bl.a. registreret gærdesanger, munk, gransanger, tornirisk, rødhals, løvsanger, bogfinke, gulspurv, musvit, blåmejse, sangdrossel, solsort, sanglærke, for bare at nævne nogle.