sortkrage mulighedernes park aalborg115

Jægere og fuglefolk udvidede i slutningen af 2023 på et fælles projekt. 

Projektet bestod oprindelig af Danmarks Jægerforbund (DJ) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) der samarbejdede i projektet – ’Fællesskab gennem fugle’. I 2023 blev en ny spiller inviteret med på banen, Danske Herregaardsjægere (DH), de blev ny partner i samarbejdet.

Sammen ville de tre organisationer nedbryde de indbyrdes fordomme og øge samarbejdet i alle led fra toppen af organisationerne til de frivillige kræfter, der skal mødes i det direkte samarbejde i naturen.

’Fællesskab gennem fugle’ bestod af to dele: At samle og udvikle lokale netværk af frivillige fuglekiggere og jægere, der sammen skal indsamle data og overvåge fire arter - duehøg, ravn, rød glente og stor hornugle i udvalgte områder.

Den anden del af projektet handlede om de til tider udskældte kragefugle, der bliver lagt for had, som oftest på grund af myter eller manglende viden. Projektet forsøge at ændre opfattelsen af kragefuglene.

Nu inviteres bredt til en afsluttende konference for projektet Fællesskab gennem Fugle.

Konferencen holdes tirsdag den 23. september i Jagtens Hus på Djursland. Et foreløbigt program er vedhæftet.

Programmet omfatter blandt andet: Perspektiver for samarbejdet ved Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådet
"De kloge kragefugle"
"Regulering af kragefugle"
og
"Hvad siger videnskaben om kragefuglenes prædation"

Projektet er drevet i fællesskab mellem DOF, Danmarks Jægerforbund og Danske Herregårdsjægere og er finansieret af !5. Juni Fonden. Læs mere her: https://www.dof.dk/naturbeskyttelse/projekter/faellesskab-gennem-fugle.

 Deltagelse på konferencen er gratis men kræver tilmelding.

Tilmelding sker til Thomas Vikstrøm, tlf: 33283822.

DOF Østjylland, De grønne foreninger i Østjylland og Aarhus Kommune er gået sammen om en temadag, der har fællesbetegnelsen Håb for Naturen.

Den foregår lørdag d. 4. oktober på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

På temadagen kan man høre spændende indlæg om, hvordan Den grønne Trepart hænger sammen med biodiversiteten.

Se nærmere på dette link.

skagen fuglestation 2024

Årskriftet indeholder alt om observationer, fuglefestivalen, ringmærkning, beretninger og meget mere.

Med alle de fuglearter der besøger Skagen i løbet af et år, kan det være svært at regne ud, hvilken art der bliver ringmærket mest i Skagen. Svaret er gråsisken, der var talrig i det tidlige forår, dernæst følger fuglekonge og gransanger.

Året har også budt på sjældne fugle, hvilket man blandt andet kan opleve i nogle af de forskellige personlige beretninger årskriftet indeholder.

Læs hele årskriftet her:

Regeringen afsætter 2 mio. kr. årligt til Naturmødet i finanslovsudspil

Naturmøde 2025 Hirtshals 4

Naturmødet i Hirtshals er blevet tilgodeset i regeringens finanslovsudspil, har minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus offentliggjort i dag tordag d. 28. august.

I udspillet tilgodeses Naturmødet med 2 mio. kr. årligt i en treårig periode til at styrke og udvikle Naturmødet som national begivenhed. Og for at styrke den lokale forankring i den grønne omstilling.

Det endelige finanslovsforlig forventes indgået i december, men forslaget markerer en tydelig politisk anerkendelse af Naturmødets betydning.

Leif Lund Jakobsen, chef for Naturmødet, glæder sig over signalet fra regeringen:

- Jeg er både stolt og taknemmelig for, at regeringen nu anerkender Naturmødets nationale betydning. Med den statslige støtte vil vi kunne udvikle mødet yderligere og sikre, at natur og biodiversitet fortsat får en stærk og samlende stemme i Danmark, udtaler han ifølge Ritzau.

stillits løgstør haven106

Nu starter efterårsregistreringen i Boligbirding. Det sker fra d. 1. juli 2025.

Så hvis du ikke nåede at hoppe med på Boligbirding-bølgen i foråret og har fortrudt det, så får du chancen for at være med her i efteråret.

Ved du ikke hvad det indebærer, så kan du læse om projektet her: Boligbirding

Holder du ferie i juli, kan du sagtens deltage alligevel. Ynglefuglene er her jo stadig i den periode.

Har du lyst til at deltage, så send en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Luise Ekberg, boligbirdingkoordinator for DOF Nordjylland