Fossekallen. Norges nasjonalfugl. Af Trond Øigarden. Novus Forlag, Oslo, 2014. 175 sider. Pris: N.kr. 295,-

Fossekallen 1Vandstæren er en populær vintergæst i Danmark. En lidt ”anderledes” art, med en særpræget adfærd. Arten opholder sig altid i og ved vand hele året. Føden findes primært i rindende vand, og reden placeres normalt lige ved et vandfald.

Det norske navn – fossekallen – refererer selvfølgelig til de norske elve og fosser. I 1963 blev vandstæren valgt til Norges nationalfugl, netop på grund af artens tilhørsforhold til typisk norsk natur.

Bogen tager primært udgangspunkt i norsk forskning og er et meget grundigt studium af arten. I Norge findes mellem 10.000 og 15.000 ynglepar. De overvinter så længe der er åbent vand, og de primære vinterkvarterer er hele Skandinavien. Tit afsløres arten på de faste siddepladser i åerne – typisk sten som er dækket af hvide ekskrementer.

”Fossekallen” kommer omkring nær sag alle relevante emner – yngleadfærd og ynglebiologi, ringmærkning, træk, føde og trusler mod arten. Der er sågar afsnit om vandstæren i folketradition og i digtning. I øvrigt kaldes vandstæren üdensstrazds på lettisk og pluszcs på polsk! Så ved vi også det…

Fossekallen 2 thumbBogen afsluttes med 17 sider litteraturhenvisninger, hvilket viser bogens seriøse sigte. Men bogen er ikke tung læsning – med mange fotos og det norske giver næppe besvær. I øvrigt udgiver vandstærentusiaster årligt et enkelt nummer af tidsskriftet Cinclus Scandinavicus.

Anmeldt af Ulf Klemmetsby, november 2014