Udgivet af SOF. 592 sider i stort format. Pris 595 SEK.

Sveriges mest almindelige ynglefugl er løvsanger med godt 13 millioner par. Sædgås yngler med 850 par (dem vi ser i Lille Vildmose om vinteren). Der er dobbelt så mange tjur (380.000 par) som urfugle, og tjur er også den fugl i Sverige med den største biomasse – i alt 2.051.000 kg tjur! Det er nogle af de oplysninger, man kan finde i denne på mange måder spændende bog, som er en helt frisk opgørelse af alle Sveriges ynglefugle. Selv om bogen rummer tal, der for de flestes vedkommende skal tages med et ganske stort forbehold, er det ganske spændende læsning.
Et par oplysninger fra bogen – Løvsanger er som sagt Sveriges mest almindelige fugl fulgt af bogfinke, mens solsort, som vi vurderer, er den mest almindelige danske ynglefugl, blot er nr. 9 med 1,8 millioner par. Broget fluesnapper, som er blevet en sjælden nordjysk ynglefugl, angives som den 11. mest almindelige i Sverige (næsten lige så mange som solsort) med 1,4 millioner par – tankevækkede. Det område i Sverige, der rummer flest forskellige arter af ynglefugle, er Dalarne – hvor nord møder syd.
Det med områder kan virke noget forvirrende i opgørelserne, idet Sverige opererer med både län og landskab. Der findes opgørelser over begge. Endvidere er der et udbredelseskort for hver art. Dette kan fejlagtigt tages for artens udbredelse, hvilket det ikke er. Det viser artens udbredelse på 8 km standardruter (linietaksering), hvilket umiddelbart kan virke misvisende. Hver art behandles i øvrigt på et dobbeltopslag med fine fotos samt en tekst, der blandt andet sammenligner med tidligere estimater.
Det kunne være spændende at se noget tilsvarende for Danmark. Måske bliver vi ligeså kloge i forbindelse med det kommende ”Atlas-projekt”, der skal løbe af stabelen herhjemme i de kommende år.
Indtil da kan denne bog på det varmeste anbefales.

Anmeldt af Hans Christophersen