Extremadura
Af Dirk Hilbers m. fl., Crossbill Guides – KNNV Publishing 2011. 224 sider. Pris 229,- kr. i Naturbutikken.
Endnu en guide i en ret ny serie kaldet “Crossbill Guides”, hvorfra der tidligere blandt andet er udkommet guides til Hortobagy i Ungarn, Pyrenæerne, Camargue med flere. Kendetegnende for serien er, at bøgerne behandler naturen bredt, altså ikke kun med fokus på fuglene. Guiden er opdelt i to hovedafsnit. En del omhandler området generelt (landskabet, flora og fauna), mens del 2 er den ”praktiske” del med turforslag etc. Teksten er suppleret med fine fotos og del to med en række instruktive landkort over de aktuelle ruter. Bogen er en fin introduktion til dette fantastiske område sydøst for Madrid, som ikke mindst er kendt for sine mange rovfugle og trapper og andre steppefugle. Den giver den rejsende ornitolog mulighed for at få indblik i flere sider af den mangfoldige natur i området. Tidligere udsendte guide ”A Birdwatching Guide to Extremadura” af John Muddeman går meget specifikt efter fuglene i området og er nok stadig at foretrække, hvad denne del angår, men med en kombination af disse to er man særdeles godt klædt på til endnu en rejse i dette fantastiske område.
Anmeldt af Hans Christophersen. Marts 2012