De danske fugle
De danske fugle
Af Mogens Hansen, Axel Kielland og Helge Sørensen. Gyldendal, Kbh. 2010. 552 sider. Pris kr. 299,95
Mogens Hansen og Helge Sørensen står for fotosiden i denne pragtbog, hvor Axel Kielland har skrevet den sparsomme tekst. Bogen er altså først og fremmest en fotobog – i stort format (25×28 cm). Formatet bidrager til det flotte resultat med over 700 fotos af alle danske ynglefugle og vintergæster. De mest fåtallige og sjældne gæster er dog ikke medtaget.
Hvis man søger en fotoguide til maksimal identifikation og med mere tekst, så er Lars Gejl: ”Fuglefelthåndbogen” sagen. Men ”De danske fugle” er en overdådig fotobog, hvor fuglene også præsenteres i systematisk orden. Teksten til de enkelte arter er præcis men ret kortfattet.
Bogen er med andre ord en æstetisk nydelse, som vil glæde enhver ornitolog.
Anmeldt af Ulf Klemmetsby. Januar 2012