Velkommen i bestyrelsen

På generalforamlingen den 14. januar blev to nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen, begge velkendte i fuglekredse i Nordjylland, nemlig Poul Erik Sperling, Nibe og Svend Erik Mikkelsen, Langholt. Vi er nu fuldtallige i bestyrelsen, og med den erfaring begge stiller op med, kan bestyrelsesarbejdet kun udvikle sig til det bedre. Vi har bedt begge om at bidrage med en kort præsentation:
Poul Erik skriver:
Min interesse stammer fra skoletiden, hvor biologi var mit bedste fag. Min far var landmand, også meget opmærksom på fugle og dyr. De første år gik turene til Tuekær ved Vrå, Rubjerg Knude, Tornby Klitplantage, Hirtshals og Store Vildmose.
Jeg blev optaget som medlem i DOF i 1963. Dengang skulle man søge om medlemskab og godkendes på møderne i København. Jeg startede Nordjyllandsafdelingen i 1966 sammen med Jens Kirkeby i 1966. Det Nordjyske Feltudvalg, som det hed dengang, blev godkendt den 2. april 1966. I 1971 startede jeg Nordjyllands Ornitologiske Kartoktek (NOK), nu Nordjyllands Fugle, der står som udgiver af landdelens årsrapport, og jeg har været med i alle 40 år.
I de 11 år som selvtændig med drift af dyreparken, Vildtfarm Nord fik jeg ikke kikket så meget på fugle uden for matriklen, men da jeg i 2009 gik på efterløn, blev der mere tid til at kikke på fugle igen.
Jeg kommer mest på indenlandske lokaliteter i Himmerland, i Vejlerne og Store Vildmose, men har også rejst en del rundt i Europa og set på fugle, de seneste år i Camarque i Frankrig, på Varangerhalvøen og i de skandinaviske lande iøvrigt.
Jeg har en meget stor samling af frimærker med fuglemotiver (21 ringbind) og mange kontakter til andre samlere af fuglefrimærker.

Svend Erik skriver:
Jeg har været medlem af foreningen siden sidst i 70’erne. Min interesse for fugle startede med skovens fugle samt rovfuglene, og der blev jeg faktisk “hængende” i mange år. Er der i og for sig stadig.
I dag ligger min interesse mere bredt med udgangpunkt i det mijøpolitiske. Det er hele fuglelivet, jeg vil arbejde for, og det store problem er landbrugets forvaltning af landskabet. Bogen, “Det Tabte Land” er en slags bibel for mig.
Jeg er derimod ikke den store fugleekspert. Jeg har aldrig kørt efter at se en sjælden fugl for at få den i bogen. Jeg har slet ingen notesbog og har aldrig talt, hvor mange jeng har set. Derimod kan jeg godt lide at deltage i langsigtede projekter. Jeg har haft den samme punkttællingsrute siden 1979, og jeg var med i Atlasprojekt 2 og glæder mig til det næste.
Endelig lægger jeg vægt på at få ikke-medlemmer med ud i naturen, i håb om at nogle af dem kan blive så begejstede, at de vil støtte miljøsagen omkring fuglelivet.