Anton Thøger Larsen, som er DOF Nordjyllands ansvarlige for Vandrefalkeparret på Nordjyllandsværftet, har sendt os denne spændende og glædelige beretning om foråret 2019 på Værket. 4 æg lagt og 2 unger udruget.

Flemming Ahlmann og jeg har aflagt Nordjyllandsværket mange besøg og har også været inde på værket flere gange. Vi har endda været oppe til en prøve, og er nu sikkerhedsgodkendt, så vi må bevæge os rundt på værket, uden at have en medarbejder med.

Besøgene i januar og februar gav næsten altid observation af en eller to voksne fugle. I marts skruede vi lidt op for intensiteten, i håb om at vi kunne observere, at falkene parrede sig. Det lykkedes også den 17/3, 24/3 og 26/3. Flot oplevelse og gav en stigende forventning til, at der også ville komme yngel i 2019.

Efter den 15/4 så vi kun den ene af fuglene. Det stod også klart, at de ikke havde valgt samme redeplacering som i 2018. Den16/5 tilbringer vi 3 timer på toppen af den højeste bygning i håb om at se, hvor falkene holder til. Lige da vi skal til at indstille dagens observation, kommer der endelig en falk flyvende under os. Den flyver desværre ind mellem bygningerne og sætter sig, hvor vi ikke kan se den. Nede på jorden igen, finder vi falken. Den flyver op på kanten af taget på Blok 1, sætter sig og hopper efterfølgende ned på taget, hvor vi ikke kan se den. Glæden er stor. Det kan være et gammelt bytte den hoppede ned til, men det kan også være her reden er placeret!

Den 24/5 observerer vi, at hannen kommer flyvende ind med et bytte, lander på taget af Blok 1, flyver væk igen efter 30 sekunder, uden bytte.

Nu må vi snart op på det tag! Vejret og vejrudsigterne er meget ustabile, men den 31/5 loves der fint vejr.

Turen op på taget foregår i en trappeskakt uden lys, så en ret spændende opstigning. Vi når dog velbeholdne op på øverste etage. Lige da vi får døren maset op, letter hunfalken og begynder at skælde ud. Vi ser to, få dage gamle, unger og to æg. Vi fotograferer ungerne, medens de to gamle fugle flyver skrigende rundt over hovedet på os. Rugningen foregår direkte på tagpappet, i et hjørne af taget, helt uden overdækning.

Vi sender billeder af ungerne til Niels Peter Andreasen, artscaretaker for Vandrefalke i Danmark. Det besluttes, at ringmærkning først kan finde sted efter den 16/6, og at det er Hans Rytter, der skal stå for den. Vi kontakter Hans Rytter, og får aftalt ringmærkning d. 20. juni.

Den 12. og 13. juni falder der hidsige regn- og tordenbyger ved Nordjyllandsværket. Flemming og jeg er bange for, at ungerne kan være omkommet under de voldsomme regnskyl. Den 14/6 bevæger vi os derfor igen op ad de mange trapper, for lige at sikre os, at der er noget at ringmærke d. 20. Vi finder heldigvis to meget velnærende og flotte unger.

Ringmærkningen d. 20. juni af en han- og en hununge foregår planmæssigt. Hans Rytter monterer en metalring og røde farveringe med hvid tryk på hver af ungerne – T5 til hannen og T6 til hunnen.

Tekst: Anton Thøger Larsen
Fotos: Jan Skriver og Anton Thøger Larsen