– Se, der er en flok viber, sagde jeg begejstret til en flok børn, der havde forvildet sig væk fra deres computere og nu stod ude i noget så eksotisk som den friske luft.
– Hvad er viber for noget, spurgte de med undrende øjne store som coladåser. Og så følte jeg mig pludselig endnu ældre.
Sådan er det altså gået; viben er ikke længere kendt af Gud og hvermand og navnlig hvermandens børn. I dag er der danske drenge og piger, som ikke aner, hvilken pragtfuld bebuder af forår en vibe er.
Viben er forsvundet fra mange danske egne på grund af dræninger og omlægninger af landbrugsdriften, der har gjort fugtige enge og vedvarende græsarealer sjældnere til fordel for tørre marker med korn eller raps.
Bestanden af viber i Danmark er mere end halveret siden 1970’erne. Ødelæggelsen af vadefuglens levesteder er den væsentligste årsag til nedturen.
I år må viben så oven i købet døje med den koldeste marts i et kvart århundrede.
Flere steder kan man opleve viber langs vejene, der yder rabat på fugls føde, fordi jorden er tøet op efter vinterens saltning. Ofte kan man komme helt tæt på viben, der lægger hovedet på skrå og med sine store, sorte øjne forsøger at lokalisere en regnorm i vejrabattens korte vegetation. Hvis man får sådan en nærkontakt, kan man for alvor se, hvilken farveprægtig fugl en vibe i grunden er.

Tekst og foto: Jan Skriver.