Den landede på hegnspælen og sad i et minuts tid og kiggede stift omkring sig med sine gule øjne, der lignede små neonlys på en baggrund af vinterfugtig eng. Spurvehøgen fik ikke øje på noget, så den hastede videre til et nyt overblik på en anden hegnspæl længere fremme. Rovfugle som spurvehøge har travlt her ved vintertide, for der er ikke mange lyse timer at jage i på denne tid af året, og for en lille hanhøg skal dagen helst resultere i 50 gram kød. Mange af byttefuglene er fløjet mod syd. Og en del danske spurvehøge er fulgt med maden. De fleste spurvehøge, som forlader Danmark i de mørke måneder, flyver til Holland, Belgien eller Frankrig. De bliver på trækket overhalet af artsfæller fra Nordskandinavien, der flyver helt til Spanien for at holde vinter. 1990’ernes milde vintre fik generelt flere spurvehøge til at blive i det danske landskab. De seneste hårde vintre med masser af sne, gjorde foderbrætterne og deres spisende gæster i danske haver til ekstra fristende jagtmarker for spurvehøgene. I reglen er spurvehøgen en skygge, der jager forbi og får småfugle til at skælde ud. I byernes parker er spurvehøge dog ofte mere tillidsfulde end på landet, og med lidt held kan man komme tæt på denne mesterjæger, der har overraskelsen som sit bedste våben.

Tekst og foto: Jan Skriver.