Truende trak fronten ind fra sydvest, og så skal jeg ellers love for, at der var dømt jordnære drosler i terrænet. Trækkende sjaggere i tusindvis slog sig ned i læbælterne med rønnebær og tjørnebær, og græsfennerne blev levende af drosler, som ikke ville flyve videre i det regntunge vejr, der lå som en mur foran dem. Jeg befandt mig ved vejrfronten, hvor jeg var omgivet af måske 5.000 sjaggere, der virkede smånervøse, så de lettede ved den mindste forstyrrelse. Dagen efter klarede det op, og de fleste af droslerne var væk. Nogle var trukket videre mod sydvest, andre havde fordelt sig i de levende hegn med deres delikatesser af bær. Og mange af droslerne vil blive her, hvis vinteren bliver mild. Hvis frosten kommer, vil nogle af sjaggerne med garanti opsøge foderbrætterne med deres fristende æbler. Hvis man er heldig at få en sjagger eller to som gæst ved sit foderbræt, kan man for alvor se denne store drossels varierede og farverige fjerdragt, der er noget mere prangende end garderoben hos dens nære slægtninge solsorten og sangdroslen. Sjaggeren er i det hele taget en kende storskrydende, og den er ofte mere aggressiv end sine slægtninge, så den vinder i reglen kampen om æblerne. Nogle af vintergæsterne fra nord vil måske blive hængende næste forår og blive ynglefugle, for historien om sjaggeren, er også historien om norske og svenske vintergæster, der fandt ud af, at vinterkvartererne mod syd også kan bruges som yngleterræner. Det første danske ynglefund af sjaggere blev gjort i 1960 i Nordsjælland, hvor der formentlig var tale om svenske kolonister. I 1970’erne tog snesevis af sjaggere sandsynligvis fra Norge de nordvestjyske plantager i besiddelse. I dag er sjaggeren udbredt over det meste af Danmark. I løbet af marts-april vil de fleste flokke af skandinaviske sjaggere rømme de danske læbælter og græsmarker, som er deres foretrukne spisekamre. Da flyver de mod deres nordligste ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, der huser flere millioner sjagger-familier. Og vores egne fastliggere – udvandrerne fra nord – går i gang med at ruge. Men der er længe til.

Tekst og foto: Jan Skriver.