Da september i nogle dage tog sommertøjet på og lunede os, fejrede rødhalsen det med en sang. Jeg hørte den synge sine vemodige vibrerende strofer fra krattets nederste mørke gemakker. Det var ikke helt så overbevisende og ud over scenekanten som om foråret, hvor rødhalsen sidder frit fremme på sin post og proklamerer, at stedet er optaget. Der var tale om en dæmpet koncert. Rødhalsen er en af få danske fugle, der kan synge året rundt. Bare der er en mildning og gerne lidt dis i luften, så sætter den i med en strofe. Det er dog ikke for at glæde hverken haveejer eller skovgæst, at den buttede smådrossel stemmer i. Der er en praktisk grund til, at sangen kan lyde på alle årstider, når vejret animerer til det. Rødhalsen forsvarer sit territorium året rundt, og med sin sang fortæller den artsfæller, at alt er optaget, fordi der kun er mad til én i dens område. Der er et klart budskab i rødhalsens sang helt i modsætning til en god del af tidens popsange, skulle man mene. Både hanner og hunner synger hos rødhalsen, og det er slet ikke almindeligt med ligeberettigelse på den front hos europæiske spurvefugle. De velnærede rødhalse synger oftest, fordi de har overskuddet til at kommunikere med deres omverden. De svagere fugle bruger deres næb til at søge føde. Sulten overhaler altid sangen.

Tekst og foto: Jan Skriver.