Danmark har en fugl, der går ind for kernekraft. Fra naturens hånd er den udstyret med en tyrenakke og en knibtang af et næb, der har et bid, som kan knække kirsebærsten. Ja, det lyder næsten frygtindgydende, men så slem er den nu heller ikke, den farvestrålende kernebider, for det er denne finke, vi taler om. Det sker i vintermånederne, at kernebideren søger til foderbrættet for at finde kerner, helst solsikkefrø. Denne kraftkarl af en finke lever størstedelen af sit liv i trækronerne. De færreste mennesker har derfor haft nærkontakt med fuglen. Ofte hører man dens skarpe kald fra toppen af træerne og ser den måske flyve i en hurtig bølgende flugt. Hvis vinteren strenges, søger mange kernebidere tættere på menneskeboliger, hvor der bliver fodret. Er man heldig, oplever man en smuk spurvefugl, der forbløffer med sin fjerdragts fint afstemte design og sin kraftfulde fremtoning. Kernebiderens næb er et redskab af stor styrke for en finke, der vejer omkring 50 gram. Med sit tykke specialværktøj kan en kernebider trykke en kraft på op imod 40 kilo. Sten af kirsebær og mirabel kan bare komme an. Kernebideren lever ofte livet farligt ved foderbrættet, for den er noget gumpetung i forhold til vimse mejser for eksempel. Den er sumobryderen blandt spirrevipper. Når spurvehøgen kommer jagende, sker det, at den kraftige kernebider må lade livet.

Tekst og foto: Jan Skriver