På denne i stigende grad grå årstid kan man mange steder støde på tætte flokke af hjejler, der står og hviler eller ligefrem blunder på marker eller enge, hvor fuglene kan ligne buttede bolde, der ikke er i spil. Det skulle da lige være, hvis der pludselig kommer en spurvehøg eller en vandrefalk jagende og skræmmer flokken på vingerne. Da bliver striben af hjejler på marken eller engen til en sky af skræmte fugle, som klogt nok forsøger at holde sammen på kollektivet. De runde vadefugle er også yderst aktive om natten, hvor de særligt på månelyse nætter søger føde på vadeflader og i vådområder. Særligt ved fuldmåne er fuglene på benene, når de ved hjælp af deres store, mørke øjne lokaliserer orme og snegle i den bløde bund. Danmark har de senere årtier fået stigende betydning som hjejlens vigtigste land i Europa på vadefuglens træk om efteråret. I hele Nordvesteuropa skønnes der i perioder at raste flere end 900.000 hjejler, der har ynglet i Norge, Sverige, Finland og det nordlige Rusland.

Omkring en tredjedel af fuglene holder undertiden til i danske enge, ådale eller på lave dyrkede markflader. De største flokke med rastende hjejler ses langs Limfjorden, Vestkysten og i Vadehavet. Efterårstrækket af hjejler i Danmark begynder allerede i august, når gamle fugle ankommer for at fælde. Antallet af hjejler bygger op i løbet af september, når ungfuglene ankommer, for at kulminere i løbet af oktober, når nattefrosten sender hovedparten væk fra områderne nordøst for Danmark. I takt med at vi selv får frosten at føle siver de fleste hjejler ud af landet og trækker mod mildere egne i sydvest.

Tekst og foto: Jan Skriver.