Ugens fugl – Bysvale
Når pytten er tom, bides bysvalerne, kunne man fristes til at skrive. For det var lige, hvad de gjorde i går, da vandpytten var ved at løbe tør. Der var indædt kamp om de dyngvåde dråber, der skulle bruges som lim mellem byggematerialerne til rederne. Her går man og tror, at bysvaler kun rummer poesi og sommerfuglevenlig lethed, og så oplever man en aggressiv svale bide sig fast i nakken på en konkurrent, mens der lyder et skrigeri, så man er på nippet til at udnævne sig selv til kampleder for kæmpende svaler. Nå, konflikten gik i sig selv igen, og der blev vist vand og pytter til alle parter. I dag er der mere end rigeligt til bysvalerne, så nu er der ingen undskyldninger for at strides. Bysvalen er næsten altid den af de tre danske ynglende svalearter, der ankommer senest og etablerer sig. Det hænger sammen med, at bysvalen jager de insekter, der flyver højest i himmelrummet.
Svalearterne har så at sige delt luftrummet mellem sig, så de undgår den helt store konkurrence om føden.
Digesvalerne flyver lavest og æder de insekter, der er mest jordnære. Landsvalen tager sig af det mellemste luftrum, mens bysvalen jager i insekternes øverste etage. Og da disse insekter skal have varme i luften, må bysvalen vente en smule længere end de andre med sin ankomst.
Tekst og foto: Jan Skriver.